Thorfinn Torf-EinarssonCrawford (1987) s. 63, også kendt som Thorfinn HovedkløverThomson (2008) s. 57 (fra norrønt Þorfinnr hausakljúfr)Thomson (2008) s. 56, var en jarl af Orkney i 900-tallet. Han optræder i Orkneyinga saga og kortvarigt i Olav den Helliges saga, som er indarbejdet i Heimskringla. Disse fortællinger blev først nedskrevet på Island i begyndelsen af 1200-tallet, og meget af den information, de indeholder, er "vanskelig at bekræfte".Woolf (2007) s. 242
Familie Thorfinn var den yngste søn af Torf-Einarr, som selv var søn af Rognvald Eysteinsson, den første jarl af Orkney. Torf-Einarr havde yderligere to sønner, Arnkel og Erlend, som "faldt på et krigstogt"Sturlason, Snorri, kapitel 99. "History of the Earls of Orkney". på et ikke nærmere angivet sted i England sammen med Erik Blodøkse, der var Torf-Einarrs slægtning gennem hans søster Álöf, som var gift med Torf-Einarrs bror Thorir.Orkneyinga Saga (1981), kapitel 8, s. 33 Efter Eriks død flygtede hans enke Gunnhildr nordpå til Orkney med sine sønner, som brugte øerne som base for sommerlige plyndringstogter.
Thorfinn havde fem sønner: Arnfinn, Havard, Hlodvir, Ljot og Skuli. Deres mor var Grelad, datter af "jarl Dungad af Caithness" og Groa, som selv var datter af Thorstein den Røde. Grelads nordiske afstamning var således imponerende, men det er blevet foreslået, at hendes forbindelse til denne "jarl" af Caithness kan have været endnu vigtigere for jarledømmet Orkney. Det er sandsynligt, at Dungad var medlem af en herskerslægt fra tiden før den nordiske bosættelse, og at ægteskabet bragte Groas efterkommere ind i den keltiske derbfine og dermed bidrog til at legitimere deres ambitioner på det nordlige skotske fastland.
Thorfinn og Grelad havde også to døtre, hvis navne ikke kendes,Crawford (1987) s. 54 og som hver fik en søn ved navn Einar – Einar kliningr ("smørbrød") og Einar harðkjotr ("hårdmund").
Gunnhildr og hendes familie drog senere til Norge, men inden afrejsen "gav" de deres datter Ragnhild Eriksdotter i ægteskab til Arnfinn Thorfinnsson. I de senere år af Thorfinns styre flygtede Erik Blodøkses sønner fra Norge og vendte tilbage til Orkney, hvor de "begik store udskejelser".
Død og eftermæle
Thorfinn Torf-Einarsson blev en gammel mand og kan være død omkring 963, "liggende syg i sin seng". Det siges, at han blev begravet ved broch-anlægget Howe of Hoxa på South Ronaldsay.Wenham (2003) s. 211–212 Ifølge Olav den Helliges saga blev hans sønner jarler efter ham, men jarledømmet blev derefter plaget af dynastiske stridigheder.
Ragnhild fik sin mand Arnfinn dræbt ved Murkle i Caithness og giftede sig derefter med hans bror Havard Høstglad.Thomson (2008) s. 58–59 Havard regerede derefter en tid som jarl. Ragnhild var imidlertid ikke tilfreds med denne ordning og indgik en sammensværgelse med sin nevø Einar kliningr, som dræbte Havard i slaget ved Havarðsteiger nær Stenness. Einar og Ragnhild kom siden på kant med hinanden, og Ragnhild overtalte da Einar harðkjotr til at angribe og dræbe sin fætter Einar kliningr. Ragnhilds ambitioner var stadig ikke tilfredsstillet, og denne "kvindelige edderkop" samarbejdede derefter med Ljot Thorfinnsson, som hun giftede sig med, hvorefter han fik den anden Einar dræbt. Efter at have været gift med tre af Thorfinns sønner efter hinanden fortælles der ikke mere om Ragnhild, mens Ljot blev jarl og en "fremragende leder".Orkneyinga Saga (1981), kapitler 9, 10 og 11, s. 35–36
Skuli svor troskab til den skotske konge, som gav ham titlen jarl af Orkney, men han opnåede aldrig kontrol over øerne og blev dræbt i kamp mod Ljot i Caithness-dalene, hvor Ljot "kæmpede som en helt". Ljot overtog derefter kontrollen over Caithness, men dette gjorde skotterne vrede, og Mormaer af Moray førte en stor hær nordpå. De mødtes i slag ved Skitten Mire (nu kaldet Moss of Killimister) nær Wick,Muir (2005) s. 21 og selv om Ljot var undertallig, sejrede han. Han døde dog senere af de sår, han havde pådraget sig der, og "folk anså det for et stort tab".
Hlodvir blev derefter jarl og »regerede alene over dette land«. Hlodvir regerede godt og giftede sig med Eithne, datter af Kjarvalr, konge af Irland. Hlodvir døde i sin seng og blev begravet ved Ham i Caithness. Han blev efterfulgt som jarl af sin søn Sigurd.
Den moderne orkadiske øl Skull Splitter fra Sinclair Breweries er opkaldt efter Thorfinn.<ref>"Brewery's Skull Splitter headache". (18.
Se også Slaget ved Stainmore – hvor Erik Blodøkse blev dræbt. Arnkel og Erlend Torf-Einarsson nævnes ikke i de northumbriske kilder, der omtaler denne begivenhed. Stone Lud, som siges at markere graven for Ljot Thorfinnsson.
Noter
Referencer
Litteratur 'Orkneyinga saga Crawford, Barbara E. (1987) Scandinavian Scotland. Leicester University Press. Muir, Tom (2005) Orkney in the Sagas: The Story of the Earldom of Orkney as told in the Icelandic Sagas. The Orcadian. Kirkwall. . Pálsson, Hermann and Edwards, Paul Geoffrey (1981). Orkneyinga Saga: The History of the Earls of Orkney. Penguin Classics. Sturlason, Snorri Saga of Olaf Haraldson. Project Gutenberg. Retrieved 11 January 2014. Thomson, William P. L. (2008) The New History of Orkney. Edinburgh. Birlinn. Wenham, Sheena "The South Isles" in Omand, Donald (ed.) (2003) The Orkney Book. Edinburgh. Birlinn. Woolf, Alex (2007) From Pictland to Alba, 789–1070''. Edinburgh. Edinburgh University Press.
Kategori:Jarler af Orkney