Marcellinus Comes var en latinsksproget kronikør i det byzantinske kejserrige. Han blev født i Illyrien og tilbragte det meste af sit liv ved hoffet i Konstantinopel. Hans eneste overlevende værk, Krøniken, handler om det byzantinske kejserrige. thumb|Titelbladet til udgaven fra 1546 af Chronicon. Krøniken Det eneste overlevende værk, krøniken Annales, var en fortsættelse af Eusebius af Cæsareas kirkehistorie. Den dækkede tiden fra 379 til 534, og en ukendt forfatter fortsatte historien frem til 566. Skønt værket er på latin, beskriver det primært begivenheder i det byzantiske kejserrige, hvor man på hans tid i stigende grad talte og skrev på græsk. Det indeholder enkelte informationer om Vesteuropa, hentet fra Orosius' Historia adversus paganos og De viris illustribus, i det omfang de har relation til Konstantinopel. Krøniken er fyldt med detaljer om byen og hoffet. Marcellinus var kalkedonesisk kristen og havde i sit værk ikke meget godt at sige om hedninge.
Marcellinus og året 476 Det er bemærkelsesværdigt, at krøniken var den første til at udtrykke det synspunkt, at året 476, hvor Romulus Augustus, den sidste Vestromerske kejser, blev afsat, markerede afslutningen på det Vestromerske Rige:
Denne opfattelse af begivenhederne blev fremherskende og var anerkendt langt ind i det 20. århundrede. Ikke blot som Det romerske riges undergang, men også som Afslutningen på Antikken. Nyere forskning har dog bevæget sig væk fra fikseringen på det afgørende år 476. Igennem mange år gik den ældre historieforskning ud fra, at Marcellinus' formulering var baseret på en kilde, der udtrykte det Vestromerske senats synspunkt, eksempelvis den senere mistede Historia Romana af . På grundlag af forskning udført af , kan denne opfattelse imidlertid tilbagevises. I stedet må Marcellinus' holdning ses som et udtryk for den officielle Østromerske opfattelse omkring 520: Når der ikke længere var et kejserrige i Vest, måtte det nu være direkte underlagt kejseren i Konstantinopel.Se, blandt andet, Brian Croke: A.D. 476. The Manufacture of a Turning Point. I: Chiron Volume 13, 1983, side 81–119. Justinian 1. forsøgte få år senere at sætte magt bag denne opfattelse, og havde held med det - men ikke på længere sigt.
Andre værker Marcellinus skrev yderligere to værker, som siden er gået tabt. Det første var en historisk skildring og det andet var en beskrivelse af Jerusalem og Konstantinopel.Lieve Van Hoof, Peter Van Nuffelen: The Fragmentary Latin Histories of Antiquity (AD 300-620). Cambridge University Press, Cambridge, S. 183–192.
Noter
Kilder
Litteratur The Chronicle of Marcellinus: a translation and commentary, by Brian Croke (translation/commentary) and Theodor Mommsen (edition). Sydney: Australian Association for Byzantine Studies, 1995. Count Marcellinus and His Chronicle by Brian Croke. Oxford: Oxford University Press, 2001. La Cronaca dei Due Imperi, Il Chronicon di Marcellino Comes (A.D. 379–534 & Auctarium). Introduzione, traduzione e note a cura di A. Palo. Testo latino a fronte. Il Saggio Editore 2021. Dagmar Bartonkova, Marcellinus Comes and Jordanes's Romana, SBORNlK PRACI FILOSOFICKE FAKULTY BRNENSKE UNIVERSITY, E 12, 1967, pp. 185-194. Brian Croke, Marcellinus on Dara: a Fragment of his lost De Temporum Qualitatibus et Positionibus Locorum, in Phoenix 38 1984, pp. 77-88. Massimo Gusso, A proposito dell'uso di «interrex» nel «Chronicon» di Marcellinus Comes, Critica Storica 28, 1, 1991, pp. 133-152. Massimo Gusso, Contributi allo studio della composizione e delle fonti del Chronicon di Marcellinus comes, Studia et Documenta Historiae e Iuris (Pontificia Università Lateranense), 61, 1995, pp. 557-622. Massimo Gusso, Index Marcellinianus: an index to the Chronicon of Marcellinus Comes, Olms-Weidmann, Hildesheim 1996, pp. xiii, 171 (Konkordanzen zur klassischen Philologie, nr. 183). Massimo Gusso, Il Chronicon di Marcellinus Comes: a proposito di un libro recente, Cassiodorus, 3 (1997), pp. 273–289 (about: Brian Croke, The Chronicle of Marcellinus, Translation and Commentary, with a Reproduction of Mommsen's Edition of the Text, Australian Association for Byzantine Studies (Byzantina Australiensia 7), Sydney 1995, pp. xxvii-152). Massimo Gusso, La «caduta» dell’Impero Romano nella percezione dei contemporanei, Circolo Vittoriese di Ricerche Storiche, Quaderno n. 7, 2002, pp. 31-49. Massimo Gusso, Orientale tantum secutum imperium, Rivista di cultura classica e medioevale, 66, 1, 2004, pp. 121–137 (about: Brian Croke, Count Marcellinus and his Chronicle, Oxford University Press, Oxford 2001). Theodore Nagy, The Reoccupation of Pannonia from the Huns in 427 (Did Jordanes use the Chronicon of Marcellinus Comes at the writing of the Getica?), Acta Antiqua. Academiae Scientiarum Hungaricae, 15 (1967), pp. 159-186. László Várady, Jordanes Studien. Jordanes und das "Chronicon" des Marcellinus Comes. Die Selbständigkeit des Jordanes, in Chiron 1976, pp. 441-487.
Eksterne kilder Opera Omnia by Migne Patrologia Latina with analytical indexes
Kategori:Historikere fra middelalderen