thumb|Våbenskjold for greve Griffenfeld. Grevskabet Griffenfeld, fra 1675 også kaldet Tønsberg Grevskab, var et kortlivet (dansk-)norsk grevskab og majorat, oprettet den 26. november 1673 for storkansler Peder Schumacher Griffenfeld (1635–1699) af hans norske godskompleks omkring Tønsberg. Det var det andet grevskab, der blev oprettet i Norge, efter Grevskabet Laurvig i 1671, og havde hovedsæde på Sem hovedgård ved Tønsberg. Grevskabet strakte sig fra Drammensfjorden i nord til Sandefjord i syd og omfattede hovedsognene Sem, Stokke, Andebu, Nøtterøy, Borre, Svarstad, Hof, Botne, Våle, Ramnes og Sande med tilhørende annekser.

Griffenfeld, der havde været hovedpersonen bag de nye privilegier for grever og friherrer, blev i 1673 ophøjet til greve og navngav grevskabet efter sig selv. Det fik imidlertid kun en kort levetid. Efter hans fald i 1676 mistede han både grevetitlen og grevskabet og blev dømt til livsvarigt fængsel. Godset blev inddraget til kronen som "forbrudt gods". Af de i alt 165 danske majorater var Griffenfeld et af blot otte, der hjemfaldt, og dets hjemfald var det mest dramatiske af disse. Hovedparten af det tidligere grevskab blev senere videreført som Grevskabet Jarlsberg.

Historie thumb|Peder Schumacher Griffenfeld (1635–1699), grevskabets erektor og eneste besidder. Grundlaget for grevskabet var et omfattende gods, som Griffenfeld havde opbygget gennem erhvervelser fra både kronen og private ejere. I 1671 blev han optaget i adelsstanden og havde omkring dette tidspunkt af kronens gods købt Sem hovedgård i Tønsberg amt samt en række andre gårde. Ejendommene havde tidligere hørt til det gejstlige præbende Tønsberg provsti, der efter Reformationen var blevet omdannet til en verdslig forlening, og af dette gods blev stamhuset Griffenfeld oprettet. Det kongelige skøde bestemte, at Griffenfeld og alle hans ægte efterkommere af både mandligt og kvindeligt køn som et vedvarende kongeligt nådestegn skulle føre godsets navn som stamnavn og kalde sig Griffenfeld samt besidde gården og godset som arvelig ejendom med alle de adelige friheder og privilegier, som allerede var eller siden måtte blive tillagt adelen.

Sem hovedgård var grevskabets sædegård. Stamgodset omfattede foruden den oprindelige Sem kongsgård også tilliggende krongods i Tønsberg og Brunla len samt flere omkringliggende avlsgårde, husmandspladser og mindre ejendomme. En del af disse havde allerede tidligere været lagt under Sem, mens andre blev tillagt ved overførslen af Tønsberg provstis jordegods. Godset blev overdraget af Christian 5. som stamgods med de adelige friheder, der fulgte med besiddelsen.

Den 27. april 1672 blev Griffenfeld udnævnt til amtmand over Tønsberg amt. Samme år fik han adgang til på fordelagtige vilkår at udvide sit norske gods ved at indløse ejendomme, som kronen tidligere havde frasolgt det, samt ved køb eller mageskifte at tillægge det beneficeret gods. Han erhvervede desuden forskelligt jordegods fra Holger Vind til Gundestrup og familien Lange.

I 1673 blev Griffenfeld udnævnt til storkansler, et hidtil ikke anvendt embede, hvorved han blev udenrigsminister samt præsident for både kancelliet og Højesteret. Samtidig blev han ophøjet til greve, og hans norske besiddelser, navnlig det fra kronen erhvervede Tønsberg provsti og Sem kongsgaard, blev ophøjet til et grevskab under hans navn. Oprettelsen omfattede Tønsberg len og amt og gav greven en myndighed, der i vidt omfang svarede til en amtmands. Hertil hørte retten til at udnævne de civile og gejstlige embedsmænd, herunder fogeder og dommere, der skulle virke inden for grevskabet, ligesom besiddelsen medførte betydelige indtægter fra skatter og afgifter.

Den 1. marts 1675 blev yderligere en række gårde samt købstaden Tønsberg henlagt under grevskabet, og Griffenfeld fik ret til at udnævne byens embedsmænd. Samtidig blev det bestemt, at borgerne på Strømsø fremover skulle høre under Tønsbergs jurisdiktion i stedet for Christianias. Fra samme år blev grevskabet også betegnet Tønsberg Grevskab.

Griffenfeld havde siden 1673 tillige været amtmand over Tønsberg amt, hvor Klaus Royem fungerede som hans fuldmægtig. Grevskabet var derimod administrativt uafhængigt af amtet og blev bestyret af Hartvig Nilssøn Oxenløve, der var vicelagmand i Kristiansand. Da Skånske Krig brød ud i 1675, blev overopsynet med både Griffenfelds amt og grevskab overdraget til statholder Ulrik Frederik Gyldenløve.

Inddragelse og videreførelse I forbindelse med Den Skånske Krig faldt Griffenfeld i unåde hos Christian 5., og i 1676 blev grevskabet efter blot tre års eksistens inddraget under kronen og omdannet til Tønsberg amt.

I 1678 blev det tidligere grevskab, med undtagelse af købstaden Tønsberg og ladestedet Holmestrand, overdraget til statholder Ulrik Frederik Gyldenløve, der allerede besad Grevskabet Laurvig og dermed kom til at beherske hele området svarende til det senere Vestfold fylke. Gyldenløve beholdt den del af det tidligere Griffenfeldske gods, der lå i Brunla amt, og forenede den med grevskabet Laurvig.

Med kongelig tilladelse af 7. juni 1683 solgte Gyldenløve den del af det tidligere grevskab, der lå i Tønsberg amt, til feltmarskal Gustav Wilhelm von Wedel. Strømsø, der i mellemtiden var blevet købstad, var undtaget fra salget. Det således erhvervede gods blev i 1684 ophøjet til Grevskabet Jarlsberg for Wedel og hans efterkommere af både mandligt og kvindeligt køn, og hovedgården Sem fik samtidig navnet Jarlsberg. Dermed genopstod hovedparten af det tidligere Griffenfeldske gods otte år efter inddragelsen som et grevskab under nyt navn.

Referencer

Litteratur

Kategori:Grevskaber i Danmark Kategori:Etableret i 1673