Willem van den Arend (født 19. februar 1875 i Utrecht, Nederlandene, død 11. marts 1954 i Carantec, Finistère) var en nederlandsk maler, træsnitkunstner og raderer (ætser).Folkeregistret for kommunen Carantec, dødsattest nr. 6, 11. marts 1954.Getty Research Institute, Union List of Artist Names (ULAN), opslag "Willem van den Arend". Fra begyndelsen af 1910'erne slog han sig ned i Frankrig, hvor han bosatte sig i Bretagne og skabte et værk præget af landskaberne i Trégor-regionen og af egnens kirkebygninger."Willem van den Arend", Revue moderne des arts et de la vie, 30. januar 1922, Gallica.Mouez ar Vro, september 1920, Archives départementales du Finistère. Han samarbejdede blandt andet med forfatteren Anatole Le Braz og illustrerede i 1928 dennes bog Vieilles Chapelles de Bretagne med toogtredive originale træsnit.Répertoire d'art et d'archéologie, opslag nr. 664, "Quelques chapelles de vieille Bretagne, bois originaux de W. van den Arend", Gallica.Byblis, 1928.

Biografi

Baggrund og uddannelse Willem van den Arend blev født som søn af Pieter van den Arend og dennes anden hustru, Cornelia de Laat, i en velstående og velhavende handelsfamilie. Hans far, en købmand først bosat i Rotterdam og siden i Leicester, grundlagde i 1863 Det Kongelige Nederlandske Cigarselskab og deltog i etableringen af nogle af de tidligste tobaksplantager på Java og i Sultanatet Deli. Fra 1850'erne udvidede han desuden sine aktiviteter til søfart og kolonihandel.

Willem van den Arend studerede i Nederlandene, Frankrig, Italien og Spanien og rejste i den forbindelse også til flere andre lande.

Den 21. september 1898 giftede Willem van den Arend sig i Haag med Maria Louise Osmania Lohmann, en tysk kvinde fra Wuppertal; parret blev skilt den 1. oktober 1913 i Egmond-Binnen. Ægteskabet gav to sønner: Nicolaas Frederik Willem, født i Düsseldorf den 10. juli 1899, død i Semarang (Java) den 10. juni 1950, og Evert, født i Alkmaar den 1. september 1902. En datter, Maria Louisa, blev født i 1912 i Amsterdam. Den 19. februar 1915 giftede han sig i Amsterdam på ny, denne gang med den fraskilte operasangerinde Sophia Wilhelmina Jacoba Hermse, og fik med hende samme år sønnen G. Willem.

Bosættelse i Frankrig og kunstnerisk virke i Bretagne En notits offentliggjort i januar 1922 i Revue moderne des arts et de la vie angiver, at W. van den Arend på det tidspunkt havde boet i Frankrig i "næsten ti år", hvilket placerer hans flytning til landet i begyndelsen af 1910'erne. Artiklen præsenterer ham som en kunstner, der arbejdede med både maleri, træsnit og radering, og fremhæver særligt hans virke som portrætmaler.

I begyndelsen af 1920'erne arbejdede han i stigende grad med bretonske motiver. Han udstillede på Salon d'Automne, heriblandt et portræt af en "gammel bretonsk kvinde" og et landskabsmaleri med titlen Pin de Bretagne ("Bretonsk fyrretræ"). Kritikeren fra Revue moderne des arts et de la vie beskrev hans kunst som kendetegnet ved oprigtighed og ærlighed og fremhævede hans evne til at bevæge sig mellem forskellige genrer. Van den Arend er dokumenteret i Carantec i 1920, hvor han deltog i en kunstudstilling i Morlaix afholdt i forbindelse med en regionalistisk kongres. Her udstillede han blandt andet oliemalede portrætter, landskaber samt en grisaille, der forestiller Saint-Pol-de-Léon set fra Carantec, og han modtog en hædrende omtale for maleri. Anmeldelsen offentliggjort i Mouez ar Vro fremhæver hans interesse for Bretagne og sammenligner hans gengivelse af landskaberne omkring Carantec med den flamske malerstil.

Hans træsnit gengiver især kystlinjen, landskaberne i Trégor og flere bretonske kirkebygninger. Rijksmuseum i Amsterdam opbevarer flere af hans træsnit, heriblandt to værker med titlen Bretonse kust ("Bretonsk kyst"), Notre-Dame de Port-Blanc og Landschap ("Landskab"), samt et portræt af Anatole Le Braz (1922, oplag på tolv eksemplarer), erhvervet af museet i 1930. I 1922 fremstillede van den Arend også et graveret portræt af Maryvonne Le Flem.Wikimedia Commons, Maryvonne Le Flem, træsnit af Willem van den Arend, 1922.Université Rennes 2, dokumentation om Maryvonne Le Flem, tilskrivning af træsnittet til Willem van den Arend.

Hans tilknytning til de bretonske regionalistiske kredse er også dokumenteret gennem hans korrespondance med Francis Even, medstifter af Union régionaliste bretonne i 1898. Treogtredive af de breve, der blev udvekslet mellem de to mænd i perioden 1925–1927, opbevares på Centre de recherche bretonne et celtique.Centre de recherche bretonne et celtique (CRBC), Brest, Francis Even-samlingen, opslag. I Carantec omgikkes han også maleren Charles de Kergariou, kaldet "Kerga".Laurent, S., Kerga (1899-1956), peintre de la baie de Morlaix: décor, illustration et œuvre de chevalet: unité d'une œuvre moderne en périphérie, ph.d.-afhandling, Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne, theses.fr, s. 35–50.

Samarbejde med Anatole Le Braz I 1928 udkom Vieilles chapelles de Bretagne af Anatole Le Braz i Paris på forlaget Albert Morancé, illustreret med toogtredive originale træsnit af Willem van den Arend. Bogen regnes blandt de bibliofile udgivelser, hvor en forfatter parres med en kunstner, som får til opgave grafisk at gengive dennes skildring af de bretonske kapeller. Træsnittene gengiver blandt andet Sainte-Barbe du Faouët, Notre-Dame de Callot, Notre-Dame de Kermaria, Saint-Hervé du Menez-Bré og Notre-Dame de Port-Blanc.Bibliotek ved Institut de documentation bretonne et européenne (IDBE), opslag "Vieilles chapelles de Bretagne".

Kritisk modtagelse Willem van den Arends værk fik en blandet modtagelse hos samtidens kritikere. I 1920 roste anmeldelsen af udstillingen i Morlaix den atmosfæriske gengivelse af hans bretonske landskaber. I 1922 fremhævede Revue moderne des arts et de la vie oprigtigheden og ærligheden i hans kunst samt hans lette overgang mellem flere genrer. I 1928 anerkendte kritikeren fra tidsskriftet L'Art et les Artistes derimod bogens flotte præsentation, men vurderede van den Arends træsnit som for naive i deres udtryk set i forhold til kvaliteten af Le Braz' tekst.L'Art et les artistes, 1928, Gallica.

Sidste år (1930–1954) Flere af Willem van den Arends træsnit indgik i Rijksmuseums samlinger i 1930. Han levede beskedent og modtog fra slutningen af 1930'erne en månedlig understøttelse fra Den Kongelige Tjeneste for Bistand til Nødlidende Nederlændere i Udlandet. Han fortsatte sit virke som gravør og maler i Carantec indtil sin død den 11. marts 1954.

Værker i offentlige samlinger alt=Portræt af Anatole Le Braz, træsnit, 1922. Opbevares på Rijksmuseum.|right|353x353px Amsterdam, Rijksmuseum: Anatole Le Braz (1922) Bretonse kust (to eksemplarer) Landschap Kinderkop ("Barnehoved") Notre-Dame de Port-Blanc Quimper, Musée départemental breton: tryk der forestiller Menez Bré og Saint-Michel de Brasparts i Monts d'Arrée.

Illustrerede bøger

Noter

Referencer

Se også

Litteratur

Eksterne henvisninger

Kategori:Født i 1875 Kategori:Døde i 1954 Kategori:Personer fra Utrecht Kategori:Malere fra Nederlandene