thumb|Källungefløjen, fra omkring år 1050. Källungefløjen er en skibsfløj af den nordiske type veðrviti. Den sad på Källunge kyrka på Gotland frem til, at den blev opdaget et stykke inde i 1900-tallet. Fløjen er oprindeligt en skibsfløj, og én af kun to kendte sådanne fløje i Sverige. Den anden er Söderalafløjen. Sammen med to norske skibsfløje af samme type, Heggenfløjen og Tingelstadfløjen, udgør disse fløje de eneste, der er fundet i Skandinavien fra vikingtiden.

Källungefløjen, som ligner den norske Heggenfløjen, dateres til omkring år 1050 (eller sen vikingetid) og antages at stamme fra stavnen på et vikingeskib, idet fastgørelsen har en vinkel på 110˚.David Berg Tuddenham (2008) Gull i stavnen. Spor 1, 2008. Besøkt 2021-01-27 På et eller andet tidspunkt er den blevet fastgjort til spiret på Källunge kyrka, men det er usikkert af hvilken årsag, og dér stod den frem til 1930, da spiret blev taget ned til reparation. Det kan oprindeligt have haft forbindelse til ledingsflåden på Gotland, sådan som det var i Norge.

Källungefløjen består af en ubrudt tynd plade af bronze, som er dekoreret med dyreornamentik og ranker i en kombination af mammen- og ringerikestil. Over buens spids står der et firfodet dyr (måske en løve) med en lang, dobbelt hale og en slange viklet omkring halsen. Ligesom de tre andre bevarede skibsfløje fra 1000-tallet er den buede forkant dækket af små systematiske huller langs kanten. Fløjen er 35,5 cm lang og 23,3 cm høj. I dag er Källungefløjen en del af Gotlands Museums Föremålssamling.

Se også Heggenfløjen Norderhovfløjen Tingelstadfløjen Söderalafløjen (Hälsingland, Sverige)

Referencer

Kategori:Oldsager fra Vikingetiden Kategori:Arkæologiske fund fra Sverige