Børge Obel (født 27. december 1948 i Aalborg) er en dansk organisationsteoretiker og professor emeritus ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Hans forskning omfatter organisationsdesign, organisationsteori, strategi og ledelse.
Sammen med Richard M. Burton og Dorthe Døjbak Håkonsson er han medforfatter til Organizational Design: A Step-by-Step Approach, udgivet på Cambridge University Press. Bogens femte udgave udkom i 2026.
I 2026 udgav han Det stille skifte: Hvordan Danmark blev sårbar gennem teknologi, styring og demokratiets erosion på Zeal Publishing. Bogen undersøger udviklingen i danske institutioner med særligt fokus på universiteterne og sammenhængen mellem teknologi, styring og demokratisk kontrol.
Han var ansat på Odense Universitet/Syddansk Universitet i 30 år, hvor han som dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet var en del af etablereringen af Syddansk Universitet i 1998. Herefter blev han rektor for Handelshøjskolen i Aarhus, hvor han startede 1. november 2004. Et job han havde frem til 2006, hvor skolen fusionerede med Aarhus Universitet, hvor han fortsatte som dekan. Han er anerkendt internationalt for at være ekspert indenfor . Han har desuden forsket i konsekvenserne af kunstig intelligens. Han deltager også i DesignEm, der er et forskningsnetværk, der fokuserer på akutbehandling af især ældre patienter, samt i et andet projekt, der undersøger organiseret af indsatsen mod covid-19 på hospitaler i Danmark og Italien under covid-19-pandemien. I 2011 stiftede han et forskningscenter på Aarhus Universitet, der arbejder indenfor organisationsdesign. Han har også været formand for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Han er desuden medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Kongelige Svenske Ingeniørakademi.
Han skrev sin ph.d. i 1977 og sin doktorafhandling i 1982.
Bibliografi Organization Design, Cambridge University Press
Noter
Referencer
Kategori:Professorer fra Danmark Kategori:Personer fra Aalborg