Kirsten Anna Schwalbe (født Hansen den 10. marts 1914 i Vester Lem, Lem Sogn) er den ældste dansker nogensinde. Titlen opnåede hun den 14. oktober 2026, hvor hun fyldte 112 år og 218 dage og dermed slog Karla Lindholm Jensens hidtidige rekord på 112 år og 217 dage. Hun overgås kun af danskfødte Christian Mortensen, der døde i USA i en alder af 115 år.

Siden Schwalbe var 109 år, har hun været med i en række TV-programmer på kanalen TV Midtvest. Først med programmet Længe leve de 100-årige, senere i 2024 Skål Kirsten! og senest i 2026 Kirstens vilde år. I 2026 udgav hun sammen med TV Midtvest-journalisterne Frederik Helms og Line Morell Holm bogen Vi skal have noget at grine af.

Kort efter Kirsten Schwalbe var blevet kåret i 2026 som Danmarks ældste nogensinde, kunne Kristeligt Dagblad afsløre, at hun i 1941, mens Danmark var besat, havde meldt sig ind i det danske nazistparti DNSAP.

Privatliv Kirsten Schwalbe blev født den 10. marts 1914 i Vester Lem på Salling vest for Skive i en familie med ti børn. Hun blev som enten 10-årig eller 12-årig barnepige på landet. Da hun var 15 år, blev hun husholderske i Holstebro, hvor hun mødte sin kommende mand, som hun blev gift med i 1938. I 1945 flyttede familien til Struer, hvor Kirsten stadig bor i dag. Kirsten blev enke i 1981 og har tre børn, fire børnebørn og otte oldebørn.

Kirsten Schwalbe er datter af husejer Niels Hansen og Else Jensen. Hun havde ni søskende, hvoraf den yngste, Bertel på 104 år, stadig lever, hvilket placerer dem blandt verdens ældste søskendepar. Kirsten Schwalbe bor stadig i eget hjem og har brugt rollator, siden hun var 100 år. Da hun var 104 år, fik hun indopereret en pacemaker, men ellers har Schwalbe ingen større helbredsproblemer.

Kort efter Schwalbe blev kåret som Danmarks ældste nogensinde, kunne Kristeligt Dagblad afsløre, at hun i august 1941 havde meldt sig ind i DNSAP. Schwalbe forklarede selv, at hun ikke var politisk interesseret dengang og udelukkende meldte sig ind i partiet, fordi hendes mand bad hende om det, så de kunne få råd til et hus.

Se også Bovrup-Kartoteket

Kilder

Kategori:Ældste mennesker i nyere tid Kategori:Personer fra Struer Kategori:Hundredårige fra Danmark