thumb|Meidells melodiDejlig er den himmel blå er en af N.F.S. Grundtvigs mest kendte salmer, der især synges i kirken juleaften og i private hjem og ved julearrangementer omkring juletræet. Salmens strofer består af fem vers. Den mest brugte version har syv strofer. Tekst August F. Schmidt anfører at en ældre 1600-talssalme ligger til grund for Grundtvigs tekst. Der er tale om "Jesus Christ i Jødeland" udgivet i Thomas Kingos Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalmebog. Vinter-Parten fra 1689. Den er skrevet af en vis "M[agister] N. Søfrensøn", som Schmidt mener er identisk med præsten Nicolaus Severini. Første vers af Søfrensøns udgave lyder: Jesus Christ i Jødeland Lod sig føde Gud og Mand Stiernen baade lyvs og klar Saaes i Luften aabenbar. Schmidt angiver, at der er samme rytme i begge digte, men kun fire vers per strofe hos Søfrensøn, mens Grundtvig føjer et ekstra vers til hver strofe. En anden variation, der ikke er angivet af Schmidt, er, at tredje og fjerde vers i strofen hos Grundtvig afsluttes med en ekstra tryksvag stavelse.

Grundtvig udgav selv flere versioner af salmen. Den første blev skrevet i december 1810, men udkom først i 1811. Den var på 19 strofer. Grundtvig lod en kortere version på fire strofer trykke i første oplag af den salmebog, Fest-Psalmer, som han brugte til sin menighed i Vartov Kirke. Ved en redaktion i 1853 skabte Grundtvig den syv strofer lange version, som de fleste danskere kender. Denne blev først trykt Fest-Psalmer femte oplag, hvor den erstattede den korte version på fire strofer.

Salmen fortæller om de vise mænds besøg hos Jesus og om, hvordan himlen glimtede med stjerner, og julestjernen viste dem vejen.

John Irons står for en litterær oversættelse til engelsk, hvor første linje lyder "Lovely is the sky of blue".

Originaltekst I sin originale form har salmen titlen "De hellige tre Konger. (En Barnesang.)"Grundtvig, N.F.S.: "De hellige tre Konger. (En Barnesang.)" på Grundtvigs Værker.. Den er nedskrevet i december 1810, men først offentliggjort i 1811 i Knud Lyne Rahbeks tidsskrift Sandsigeren under titlen "De hellige tre Konger". Den blev trykt sammen med et følgebrev, hvori Grundtvig udtaler sig bredt om salmesangens stilling i samtiden med en skarpt kritisk brod imod den herskende salmebog, den af Rahbek, biskop Balle og andre redigerede Evangelisk-kristelig Psalmebog (1798). I den oprindelige form er teksten en udfoldelse af historien om de vise mænd fra Matthæusevangeliet 2,1-12 og trækker også på prologen i Johannesevangliet (Joh 1,1-14) samt på flere tekststeder i Det gamle Testamente, der i salmen aflæses profetisk. I sin oprindelige form består salmen tydeligere af et historisk lag, hvori fortællingen om ledestjernen og de vise mænd gengives, og et nutidigt, hvor det lyriske jeg iscenesætter en genfortælling af den foran en gruppe af "Smaa". Billedet af stjernehimlen og af Jesus som kongeskikkelse går igennem begge lag af teksten.

Melodi Der findes flere forskellige melodier til Grundtvigs tekst, men en melodi fra omkring 1840 er den, der klart dominerer. Den tilskrives gerne J.G. Meidell. Det er den eneste melodi, Meidell er kendt for, og der er sat spørgsmålstegn ved, om han faktisk er ophav til melodien. Uanset hvad er melodien skrevet, før salmen i 1853 fik den form, hvori den bruges i dag. Andre melodier er skrevet af C.E.F. Weyse (1837) og Thomas Laub (1917). thumb|center|600px|J. G. Meidells melodi

Udgivelser "Dejlig er den himmel blå" findes i mange danske sangbøger og med syv strofer angivet. Digtet er i Den Danske Salmebog som nummer 136. I Højskolesangbogen var den med fra første udgave. Her er melodien angivet som "Egen tone". I 555 sange er den nummer 375 i afsnittet "jul" med Meidells melodi angivet i C-dur og med alle syv strofer. I Wilhelm Hansens blå Sangbogen er den i afsnittet "Året rundt" sat i D-dur og med becifring. Meidell angives ikke, blot som "Dansk melodi ca. 1840".

"Dejlig er den himmel blå" er den ene af seks Grundtvig-salmer medtaget i den svenske salmebog. John Irons engelske oversættelse forekommer i bogen Easter flower! what would you here? Anthology of songs and hymns by N.F.S. Grundtvig udgivet 2013.

Indspilninger Salmen er indspillet og udgivet af mange kunstnere.

Pia Raugs og Steve Dobrogosz' version findes på deres album Håbet fra 1991.Udgivelser Tove Hyldgaard indsang en version med orgelakkompagnement til albummet "Sange og Salmer - ej blot til jul".Dejlig Er Den Himmel Blå. Tove Hyldgaard, Tonny Landy & Hans Ole Thers En anden sangerinde der har indsunget den er Jette Torp.Dejlig er den himmel blå Jette Torp

Poul Bundgaards har indspillet den med et børnekor.Poul Bundgaard. Dejlig er den himmelblå. Soundcloud Andre mandlige sangere er Poul Reichhardt,Dejlig Er Den Himmel Blå Poul Reichardt Erik Grips fra 2008. og Sigurd Barrett.Julesange med Sigurd & Bjørnen Bjørn (CD)

I 2016 komponerede den danske discjockey DJ Basf en parafrase over Grundtvigs salme baseret på nye akkorder, som nu er den mest spillede på Spotify og YouTube.Search | Spotify

Sangen med Weyses melodi er indspillet med Hans Peder Åses orkester og udgivet på 78'er af Odeon.

Af kor der har indspillet sangen finder man Musica Ficta dirigeret og Bo Holten.

En tv-optagelse fra DR Koncerthuset i 2018 med DR Pigekoret dirigeret af Phillip Faber benyttede et arrangement af Stefán Arason. En senere optagelse fra 2025 med samme kor var dirigeret af Charlotte Rowan og med Idunn Vindspolls pigekorsarrangementet. I dk4's programserie Så syng da Danmark er det Mads Lumholt der i den 48. episode synger til Michael Bojesens klaverakkompagnement.

Vurdering Steen Johansen medtog Grundtvigs originale 19-strofede digt i sin antologi over "Grundtvigs kunstnerisk mest værdifulde digte". Antologien udgivet i 1963 lånte titel fra digtet. I 2018 kom salmen på en liste over de 100 populæreste sange fra Højskolesangbogen.

Referencer

Eksterne henvisninger Dejlig er den himmel blå , musikfokusside på Det Kongelige Biblioteks website

"De hellige tre Konger" på Grundtvigs Værker

Kategori:Julesalmer Kategori:Salmer i Den Danske Salmebog Kategori:Højskolesangbogen Kategori:Salmer af N.F.S. Grundtvig