thumb|Adventistkirkens symbol Syvende Dags Adventistkirken er et kristent trossamfund med rødder i de store vækkelser i USA og Europa i første halvdel af 1800-tallet og bekender sig til adventismen. Formelt blev kirken stiftet i Battle Creek i staten Michigan i 1863, og den første menighed i Danmark blev til i Alstrup i 1878 under vejledning af dansk-amerikaneren John Gottlieb Matteson.

Navnet syvendedags-adventisterne – eller i daglig tale: adventisterne – skyldes, at bevægelsen lærer, at ugens syvende dag, lørdagen, er hviledag (sabbat). Bibelens profetier om Jesu genkomst (advent) har en central plads i undervisningen og er drivkraften bag adventisternes mission. Kirken praktiserer troendes dåb. Kirkens medlemmer tilskyndes til at føre en sund livsstil med vegetarisk kost og afholdenhed fra alkohol, tobak og koffein, og desuden anbefales de gammeltestamentlige kostregler mod svinekød og krybdyr.

Adventister giver tiende af deres indkomst til kirken, for at dennes funktioner kan opretholdes.

I Danmark har adventisterne ca. 2.300 medlemmer fordelt på godt 40 menigheder rundt om i landet.

Der findes i Danmark et beslægtet spejderkorps med betegnelsen Adventistspejderne. Adventisterne driver i Danmark også friskoler (fx Nærum Privatskole, efterskole og grundskole Vejlefjordskolen samt plejehjem.

På verdensplan har bevægelsen omkring 23 millioner døbte medlemmer. Bevægelsen har egen nødhjælpsorganisation ADRA/ADRA Danmark og driver også hospitaler og sanatorier.

Geografisk inddeling og ledelse

Adventistkirken opererer ikke med biskopper eller provster, men har en valgt formand, der i dag vælges ved generalforsamlingen hvert fjerde år. Tidligere, fra 1931-1992, var Danmark inddelt i to "konferenser" med hver deres konferensformand. Endnu tidligere, fra 1880-1931, var Danmark en enkelt konferens, som i øvrigt var den første konferens, der blev oprettet uden for USA. Fra 1992 og frem til i dag er Adventistkirken organiseret som en union af de danske menigheder med en unionsformand eller landsformand.

Denne union hører under Den Transeuropæiske Division, der dækker Norden, Baltikum, Holland, Det Forenede Kongerige og Balkanlandene m.fl. Divisionen er en af 13 enheder i Generalkonferensen eller Verdenskirken.

Formænd for Adventistkirken i Danmark ÅrstalDanmarkØstdanskVestdansk 1880-1886John G. Matteson 1886-1888O.A. Olsen 1889-1899L. Johnson 1899-1901M.M. Olsen 1901-1906P.A. Hansen 1906-1908I.C. Raft 1908-1914C.C. Jensen 1914-1920A.G. Christiansen 1920-1928Christian Resen 1928-1931L. Muderspach 1931-1938T. Tobiasen 1931-1937Axel Varmer 1938-1946Axel Varmer 1937-1939P.G. Nelson 1946-1951S.A. Broberg 1940-1947H. Muderspach 1951-1954H. Muderspach 1947-1954Thorvald Kristensen 1954-1961Thorvald Kristensen 1954-1957H. Muderspach 1961-1967Jens Madsen 1957-1963Børge Olsen 1967-1970A. Brandt 1963-1968H. Muderspach 1970-1978Henning Jacobsen 1968-1978Helge Andersen 1978-1986Kay Støtt 1978-1986Henning Jacobsen 1986-1992Niels Christian Rasmussen 1986-1990John Pedersen 1990-1992Henning Jacobsen 1992-1995Gunnar Pedersen 1995-1998Carl-David Andreasen 1998-2000Paul Birch Petersen 2000-2004Carl-David Andreasen 2004-2007Ole Kendel 2007-2012Bjørn Ottesen 2012-2024Thomas Müller 2024 - Bjørn Ottesen

Eksterne henvisninger

Syvende Dags Adventistkirken – den danske hjemmeside Adventist Church – officielle hjemmeside (på engelsk)

Kategori:Protestantisme