Berliner Schloss (, egentlig Königliches Schloss (), fejlagtigt også omtalt som Berliner Stadtschloss ()Berliner Schloss – Verein für die Geschichte Berlins e. V.) er et historisk og genopført slot ved Schloßplatz på øen Spreeinsel i Berlins historiske centrum.
Slottet blev oprindeligt bygget i 1400-tallet men ændrede form flere gange i løbet af de følgende århundreder. Det var hovedresidens (vinterresidens) for kurfyrsterne af Brandenburg, der senere blev konger af Preussen og efter 1871 tillige var tyske kejsere. Efter afskaffelsen af monarkiet i 1918 blev slottet museum. Det led betydelige skader under Anden Verdenskrig og blev nedrevet af DDR's myndigheder i 1950, der i stedet opførte Palast der Republik på stedet. Efter Tysklands genforening blev det besluttet at genopføre slottet baseret på de oprindelige tegninger. Det genopførte slot blev indviet i 2021. Bygningen anvendes i dag af museet Humboldt Forum.
Historie thumb|left|Kort over tvillingbyerne Berlin og Cölln udført af i 1652. Slottet er markeret med bogstavet A. thumb|left|Renæssanceslottet i kurfyrsteperioden. Maleri af fra 1685. thumb|left|Berliner Schloss i 1900. Kurfyrst Frederik 2. af Brandenburg, kendt som Frederik Jerntand, lagde den 31. juli 1443 grundstenen til slottet, som stod færdigt i 1451..
Denne første middelalderlige slotsbygning blev under kurfyrst Joachim 2. Hector af Brandenburgs regeringstid i 1500-tallet erstattet af et renæssanceslot.
Slottet blev i årene 1698-1713 igen ombygget af kong Frederik 1. af Preussen efter tegninger af arkitekterne Andreas Schlüter og Johann Friedrich Eosander. Det ombyggede slot anses som et hovedværk i den nordtyske barok.
Efter Første Verdenskrig blev slottet museum. Under Anden Verdenskrig blev slottet skadet ved bombning, men ikke fuldstændig ødelagt. Slottet kom til at ligge i den daværende sovjetiske besættelseszone og kom derfor under DDR ved DDR's oprettelse i 1949. DDR's myndigheder rev slottet ned i 1950, fordi det angiveligt var et "symbol på preussisk imperialisme"; dette skete under stærke protester fra demokratiske lande. Det eneste DDR's myndigheder lod blive, var balkonen hvor Karl Liebknecht ved slutningen af første verdenskrig havde udråbt "den frie socialistiske republik" som aldrig blev en realitet. På stedet opførte DDR i midten af 1970'erne en bygning, Palast der Republik, til DDR's parlament, Volkskammer, og pladsen foran blev omdøbt fra Schlossplatz til Marx-Engels-Platz.
thumb|Slottets facade under genopbygning i 2017. Efter Tysklands genforening fik slotspladsen sit gamle navn tilbage. I 2003 besluttede Forbundsdagen med overvejende flertal at rive Palast der Republik ned og genopføre Berlins byslot baseret på de oprindelige tegninger. Nedrivningen begyndte i december 2005. Det genopførte slot stod klar til indvielse i september 2020, men grundet COVID-19-pandemien blev den officielle åbning udskudt til 2021. Slottet anvendes i dag af museet Humboldt Forum og udstiller de ikke-europæiske samlinger tilhørende Staatliche Museen zu Berlin, Stiftung Preußischer Kulturbesitz' kunstsamlinger, Humboldt-universitetets videnskabelige samlinger og dele af Staatsbibliothek zu Berlins samlinger.
Se også Schloss Charlottenburg Potsdamer Stadtschloss Neues Palais Schloss Sanssouci, den preussiske kongefamilies sommerresidens
Referencer
Eksterne henvisninger
Förderverein Berliner Schloss e.V. Grafik og byggeri fotos af Berliner Stadtschloss (english) Gesellschaft Berliner Schloss e.V. Stadtschloss Berlin Initiative Auf dem Weg zum Humboldt-Forum
Kategori:Slotte i Berlin Kategori:Huset Hohenzollern