thumb|right
Vaduz (IPA: [] eller []) er hovedstad i fyrstendømmet Liechtenstein i Centraleuropa og residens for Liechtensteins fyrste. Vaduz er dog ikke Liechtensteins største by, idet nabobyen Schaan har flere indbyggere.
Byen, der har indbyggere, er beliggende ved Rhinen og er kendt for sine kunstmuseer og som finansielt centrum. Vaduz og dets opland er præget af generel velstand, idet landet er rigt og meget af rigdommen er centraliseret omkring hovedstaden. I 2006 var godt 8.500 beskæftiget i byen, hvis finanssektor udgør største enkeltstående branche.
Over halvdelen af byens befolkning stammer ikke fra Liechtenstein, men er blandet af indvandrere fra centraleuropæiske lande samt fra det sydøstlige Europa og Tyrkiet. Den dominerende religion er katolicismen, og byen er hovedsæde for Vaduz ærkebispedømme. Fortschrittliche Bürgerpartei har siden januar 2007 siddet på magten i byen i den 12 mand store kommunalforsamling. Fyrstesædet er beliggende i Vaduz med residensslottet Schloss Vaduz.
Med omkringliggende områder og fem eksklaver fungerer Vaduz også som en af de 11 kommuner i Liechtenstein, og idet Vaduz er kommunens eneste by skelnes sjældent mellem byen og kommunen.
Historie Vaduz blev omtalt første gang i skriftlige kilder i 1150. Siden midten af 14. århundrede var slottet i Vaduz sæde for greven af Vaduz. I 1712 blev grevskabet købt af den østrigske Johann Adam von Liechtenstein fra fyrstefamilie Liechtenstein, og i 1719 blev grevskabet i Vaduz og Schellenberg lagt sammen til ét fyrstendømme under navnet Liechtenstein. I 1723 blev parlamentet lagt i Vaduz.
Slottet i Vaduz, som kan ses fra det meste byen, er i dag officiel residens for fyrsten. Slottets præcise opførelsesår kendes ikke, men det stammer fra omkring år 1300. Hovedtårnet og bygningerne på østsiden er de ældste og stammer fra det 12. århundrede. Kapellet Skt. Anna formodes at være bygget i senmiddelalderen. Under den Schwabiske Krig i 1499 brændte schweizerne slottet ned. Vestsiden af slottet er udbygget i første halvdel af 1600-tallet. Siden 1712 har slottet været i fyrstefamilien Liechtensteins besiddelse, men først i 1939 blev Vaduz hjemsted for fyrstefamilien.
I 1818 fik Liechtenstein en enevældig forfatning, hvor Fyrst Johann I Josef indførte en stænderlanddag, hvor gejstlige og kommunale ledere indkaldtes én gang årligt af fyrsten. Stænderforsamlingen fik til huse i Verweserhaus, hvor fyrstens administrative stedfortræder havde til huse. I parlamentarisk øjemed fik Vaduz først betydning fra 1862, hvor Liechtenstein fik sin første forfatning, og der indførtes et parlament (landdagen) med 15 indirekte valgte repræsentanter. Der opførtes en ny parlamentsbygning, hvor parlamentet havde til huse 1868-1905, hvorefter det flyttede ind i den nuværende regeringsbygning.
Omkring år 1900 talte Vaduz fortsat kun knap 1.000 indbyggere, og kun halvdelen levede i selve bykernens beboelsesområde; resten på gårde omkring byen. I 1901 byggedes broen over Rhinen fra Vaduz til den schweiziske by Sevelen, og samme år blev Vaduz forbundet med Buchs i Schweiz med den første telefonledning.
I det 20. århundrede oplevede Vaduz imidlertid en relativt stor befolkningsvækst. Tiden efter 1. verdenskrig førte til omvæltninger i samfundet. Liechtenstein var tæt forbundet med Østrig-Ungarn, men med dette riges kollaps opstod problemer med at skaffe fornødne råstoffer til fabrikkerne, hvilket også ramte Vaduz hårdt. I 1920 dannedes i Vaduz den første fagforening, og i 1921 fik Liechtenstein ny forfatning, der gjorde landet til konstitutionelt monarki, og parlamentet blev direkte valgt. Fyrsten boede på det tidspunkt i Østrig på familiens slot udenfor Wien. Slottet i Vaduz var ved århundredeskiftet stærkt forfaldent og gennemgik fra 1904 og 10 år frem en gennemgribende renovering. I en lang årrække derefter tjente slottet som museum for det nuværende Landesmuseum. Først i 1938 flyttede fyrsten sit faste sæde til slottet i Vaduz.
Med reformerne gennem den nye forfatning var Vaduz som sæde for landets regering et naturligt midtpunkt for begivenhederne. Her blev de første partier grundlagt i disse år. Den nye toldunion med Schweiz i 1923 skabte imidlertid ikke de fornødne arbejdspladser, og i et forsøg på at gå andre veje gav regeringen koncession til lotteri- og kasinovirksomhed i Vaduz. Ingen af delene var den store succes, men den medfølgende nye selskabslovgivning lagde grunden for et økonomisk opsving, særligt ved at finansielle virksomheder etablerede sig i Vaduz takket være en gunstig lovgivning. I perioden 1921 til 1930 voksede befolkningstallet med 60 % til 1.632 indbyggere. I 1932-33 blev det nuværende rådhus bygget, og den 21. maj 1932 viste Vaduz Kino den første film. Det nye rådhus gav anledning til, at byen fik sit først byvåben, der kom til verden efter skitser af Egon Rheinberg. Byvåbnet blev officielt givet til byen af fyrst Franz I den 31. juli 1932, men blev imidlertid fornyet i 1978 efter tegninger af Louis Jäger.
Op gennem 1950'erne og 60'erne oplevede Vaduz en fornyet udvikling. I 1956 passerede indbyggertallet de 3.000, og stigende økonomisk velstand førte til behov for stigende investeringer i byens infrastruktur. I 1962 besluttede Liechtensteins landdag en lov, der gav støtte til, at landmændene kunne flytte gårdene fra centrum af byen til landzonen i byens periferi.
En forfatningsændring i 1976 gav kommunerne ret til at give kvinderne stemmeret, og efter en folkeafstemning fik kvinderne i Vaduz som de første i landet stemme- og valgret i september 1976 – otte år før den kvindelige stemmeret blev indført på landsplan. Først i 1983 blev Emma Brogle indvalgt som det første kvindelige kommunalbestyrelsesmedlem i Vaduz – fra 1987 også som viceborgmester.
Den 8. september 1985 besøgte Pave Johannes Paul 2. Vaduz, og to år efter ophøjede paven fyrstendømmet til selvstændigt ærkebispedømme og løsrev dermed Liechtenstein fra dets hidtidige tilhørsforhold til bispedømmet Chur.Afsnittet om Vaduz' historie efter 1800 er hovedsagelig baseret på: Vaduz Direkt, nr. 18, dezember 1999 , artiklerne: Wohlwend, W.B.: Bewegte Vergangenheit og Wohlwend, W.B.: Zwölf Bürgermeister in hundert Jahren
Etymologi Der er to teorier om afstamningen af navnet Vaduz: Enten stammer det fra romansk avadutg "vandledning", der igen kommer fra latin aquaeductus, eller det stammer fra valdutsch, der igen kommer fra latin vallis, der betyder dal og det gammelhøjtyske diutisk, der betyder tysk, dvs. en tysk dal.
Byvåben Vaduz' byvåben er udledt fra Werdenbergernes våben. Werdenberg-Sargans-grevernes våben viste en sølvfane på rød baggrund. I 1932 fik byen som den første kommune i Liechtenstein tildelt et våben af fyrsten, hvilket i 1978 fik sit nuværende udseende.
Geografi thumb|right|Vaduz og dens fem eksklaver Vaduz ligger i Rhindalen, der adskiller vestalperne og østalperne. Byen ligger for foden af den nord-sydliggende bjergkæde Drei Schwestern (da: Tre søstre), der er en del af bjergkæden Rätikons vestlige rand. De tre bjergtoppe i Drei Schwestern, der er mellem 2.048 og 2.053 m.o.h., ligger i kædens nordligste del på grænsen til Østrig. Vaduz ligger øst for Rhinen og 2 km fra grænsen til Schweiz. På vestsiden af Rhinen på schweizisk territorium rejser bjergkæden Glarner Alpen sig i vestlig retning. Vaduz er 17,3 km² stor og ligger i en højde af 455 m.o.h., hvilket er et af de laveste områder i Liechtenstein.
Klima Vaduz er generelt præget af et mildt klima med en årsgennemsnitstemperatur på 10,8 °C. Fønvind, der opstår på Alpernes nordside, er i høj grad med til at give det milde klima. Den optræder hyppigt om foråret i Vaduz, når sydlig vind blæser op gennem Rhindalen. Fønvinden medfører typisk høje temperaturer og klart vejr.Bundesamt für Meteorologie und Klimatologie MeteoSchweiz Föhnmaximum im Frühling Det var bl.a. fønvind, der var skyld i, at Vaduz tegnede sig for en rekord den 26. oktober 2006, idet man i byen målte 28,8 °C, hvilket er efterårsrekord for nordalpeområdet.Bundesamt für Meteorologie und Klimatologie MeteoSchweiz Höchste September / Oktober-Temperaturen seit Messbeginn
Antallet af dage, hvor temperaturen når under frysepunktet, er 88,6, hvor hovedparten ligger i december, januar og februar.Bundesamt für Meteorologie und Klimatologie MeteoSchweiz Frosttage Antallet af heldagsfrostdage er kun 19,8. Modsat er der 36,3 sommerdage (mere end 25 °C), som er koncentreret i månederne juli og augustBundesamt für Meteorologie und Klimatologie MeteoSchweiz sommerdage, mens meget varme dage (mere end 30 °C) er forholdsvis sjældne, da de i gennemsnit kun forekommer 2,9 dage om året.Bundesamt für Meteorologie und Klimatologie MeteoSchweiz Hededage
Udvalgte vejrdataStatistisches Jahrbuch 2007/2008, Fürstentum Liechtenstein; Amt für Volkswirtschaft, Abteilung Statistik, Vaduz; 1.2 Klima, Wettergeschehen online Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År Temperatur (°C) 0,9 2,62 6,7 9,7 14,7 17,4 19,0 18,8 14,8 10,9 5,2 1,6 10,8 Nedbør (mm) 35,7 45,3 58,7 63,9 87,3 118,2 134,0 141,8 99,69 68,9 66,3 52,2 972,0 Solskinstimer 77,1 93,2 126,2 139,9 173,4 177,8 196,2 179,6 142,6 114,9 64,1 52,7 1.537,8 Gennemsnit målt i perioden 1990-2006
Demografi Vaduz har en population på 5070,Statistisches Jahrbuch 2007/2008, Fürstentum Liechtenstein; Amt für Volkswirtschaft, Abteilung Statistik, Vaduz; s. 55 online hvoraf ca. 43 % er udlændinge. Hovedparten af disse er fra Schweiz, Østrig, Tyskland og Italien, men også Tyrkiet, Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina samt Portugal og Spanien er godt repræsenteret.
Befolkningstilvæksten har ikke været udsat for større udsving, men er siden 1980'erne stagneret lidt. Køn ognationalitet AntalindbyggereStatistisches Jahrbuch 2007/2008, Fürstentum Liechtenstein; Amt für Volkswirtschaft, Abteilung Statistik, Vaduz; s. 56 online Procent afsamledebefolkning MændLiechtenstein 1394 27,5 KvinderLiechtenstein 1499 29,6 MændUdlændinge 1057 20,8 KvinderUdlændinge 1120 22,1 Total 5070 100 År Antal indbyggere Procent aflandetsbefolkning 1930 1632 16,4 1941 2007 18,1 1950 2735 19,9 1960 3398 20,4 1970 3921 18,4 1980 4606 18,3 1990 4897 16,9 2000 4927 15,0
Religion og kirke I følge Liechtensteins forfatning er der trosfrihed i landet, og den romerskkatolske kirke er landets kirke og står under statens beskyttelse. Den religiøse sammensætning i Vaduz viser også en klar overvægt af katolikker. I 1997 blev Ærkebispedømmet Vaduz dannet, hvor Wolfgang Haas er ærkebiskop, med hovedsæde i Vaduz i katedralen St. Florin. Vaduz blev et selvstændigt sogn i 1873.
Protestantismen benytter sig af to kirker i Vaduz, hvoraf lutheranerne benytter Johanneskirche.
Den seneste folketælling i år 2000 viser følgende fordeling af religiøst tilhørsforhold for befolkningen bosat i Vaduz:Liechtensteinische Volkszählung 2000, Religion und Hauptsprache, Band 2, Amt für Volkswirtschaft (AVW), Abteilung Statistik, 2000 Online
Romersk-katolsk:75,1 %Protestantisk:10,6 %Muslimsk: 4,8 %Jødisk: 0,1 %Anden tro: 1,7 %Ingen tilhørsforhold: 3,5 %Ikke angivet 4,2 %
Politik thumb|right|Rådhuset. Vaduz' kommunalbestyrelse består af borgmesteren samt 12 medlemmer. Borgmesteren er siden januar 2007 Ewald Ospelt fra Fortschrittliche Bürgerpartei (FBP). Kommunalbestyrelsen vælges ved direkte valg med en valgperiode på 4 år. Borgmesteren vælges separat. Ved indgangen til hver 4-års valgperiode nedsættes en række udvalg, hvoraf nogle er obligatoriske ifølge lovgivningen, mens andre frit kan nedsættes af kommunalbestyrelsen efter behov. Der er i øjeblikket 31 udvalg under kommunalbestyrelsen.
Ved det seneste kommunevalg i 2007 stemte 78,5 % af de 2.386 stemmeberettigede. Mandatfordelingen til den 12 mand store kommunalbestyrelse (eksklusiv borgmesteren) blev fordelt som følger:Statistisches Jahrbuch 2007/2008, Fürstentum Liechtenstein; Amt für Volkswirtschaft, Abteilung Statistik, Vaduz; s. 419 online