Liturgiske farver er et udvalg af farver, som er knyttet til hver helligdag i kirkeåret. Disse kan finde anvendelse på de paramenter (messehagel m.m.) som præsterne bærer under altertjenesten og i kirkens udsmykning på de enkelte dage. Farverne har forskellig symbolsk betydning.
Danmark thumb|Violet messehagel i dansk kirke I Folkekirken benyttes hvid, rød, grøn, violet og sort således: Violet (bod): Advents- og fastetiden samt Store Bededag. Hvid (fest og renhed): Store festdage. Den "hvide" farve kan evt. være en gul eller gylden farve Rød (blod og ånd (ild)): Sankt Stefans dag (2. juledag) og i pinsen Grøn (håb, vækst): Dage uden specielt præg (Hellig tre konger- og trinitatistiden) Sort (sorg): Begravelser og på langfredag
De søndage, der indleder en længere periode (1. søndag i advent, helligtrekongersdag og trinitatis søndag), kan opfattes enten som hvide festdage eller som en del af de perioder, der følger bagefter (henholdsvis violet og grøn).
Katolsk kirke I den katolske kirke benyttes violet, rosa, hvid, rød og grøn; og sort bruges aldrig. Farverne fremgår af den katolske liturgiske kalender.
Violet: Advent, faste og begravelse Rosa: Midfaste (4. søndag i fasten) og midadvent (3. søndag i advent) – de 2 rosensøndage Hvid: Jul og påske Rød: Langfredag, pinse og ved martyrfester Grøn: Alle andre dage
Norge I Den norske kirke bruges violet, hvid, rød og grøn efter følgende regler:
Violet: Faste- og adventstiden, begravelser, skriftemål, sørgegudstjenester Hvid: Påske og jul, bryllup, dåb, konfirmation (ved de to sidste kan også kirkeårstidens farve bruges) Rød: Kristi lidelsesfester og pinse Grøn: Det almindelige kirkeår
Referencer
Kategori:Farver Kategori:Kirkeåret Farver