Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden. Blandt det, der adskiller ænderne fra de øvrige andefugle er, at fjerdragten oftest er forskellig mellem de to køn, med hannerne som de mest farvestrålende. Mange arter lever af vegetabilsk føde ved fx at snadre i vandskorpen, og kaldes svømmeænder. Andre arter lever fortrinsvis af animalsk føde som de finder ved at dykke ned under vandoverfladen, og kaldes dykænder. Mange ænder har på vingerne et iøjnefaldende felt med fjer i afvigende farver (hos svømmeænder ofte med changerende metalfarver) kaldet vingespejl.
Hunnerne er som regel alene om at ruge og senere føre ungerne, kaldet ællinger. En hanand kaldes en andrik. De ægte ænder bliver som regel allerede kønsmodne et år gamle og parrene dannes kun for en sæson ad gangen (seriel monogamiWaterfowl Mating Systems II , Ducks Unlimited, privat amerikansk bevaringsorganisation for vådområder og andefugle.). Der ses hvert år karakteristiske parringsspil i forbindelse med pardannelsen, hvori mange hanner kan deltage. Som endnu en forskel i forhold til de øvrige andefugle fældes kropsfjerene to gange årligt og der findes om sommeren en eclipsedragt. Gravænder udgør en undtagelse fra de fleste andre ænder ved at de i højere grad lever på landjorden og ved at kønnene ligner hinanden og ofte danner par for livet.
Andens fødder er flade og tæerne adspredt med svømmehud imellem. De er derfor velegnede til at bevæge sig fremad i vandet med. Det foregår ved, at anden skiftevis bevæger benene frem og tilbage, og på den måde skubbes fremad. Ænder kan ikke svømme baglæns.
Danske ænder Den mest almindelige and i Danmark er gråand. I alt yngler 14 andearter i landet. Dertil kommer fem almindelige vintergæster og en del arter som kun ses sjældent. Desuden ses nogle ænder som undslupne prydfugle fra parker.
Svømmeænder Ynglende svømmeænder i Danmark: Pibeand, Anas penelope Knarand, Anas strepera Krikand, Anas crecca Gråand, Anas platyrhynchos Spidsand, Anas acuta Atlingand, Anas querquedula Skeand, Anas clypeata
Dykænder Dykændernes fødder sidder længere tilbage på kroppen end hos svømmeænderne, så de kan bevæge sig hurtigere gennem vand. I opfarten må de også have et vist tilløb på vandet, før de letter. Modsat kan svømmeænder relativt til dykænder lette mere vertikalt op i luften.
Ynglende dykænder, der findes mere eller mindre almindeligt i Danmark: Rødhovedet and, Netta rufina Taffeland, Aythya ferina Troldand, Aythya fuligula Edderfugl, Somateria mollissima Hvinand, Bucephala clangula
Andre ynglende ænder Andre ynglende fugle i Danmark, der tæller med blandt de ægte ænder: Toppet skallesluger, Mergus serrator Stor skallesluger, Mergus merganser Gravand, Tadorna tadorna Vintergæster Vintergæster i Danmark, der ikke også er ynglefugle: Lille skallesluger, Mergellus albellus Bjergand, Aythya marila Havlit, Clangula hyemalis Sortand, Melanitta nigra Fløjlsand, Melanitta fusca
Sjældne ænder Eksempler på sjældnere ænder, der træffes i Danmark: Kongeedderfugl, Somateria spectabilis Stellersand, Polysticta stelleri Halsbåndstroldand, Aythya collaris Hvidøjet and, Aythya nyroca Mandarinand, Aix galericulata Rustand, Tadorna ferruginea Nilgås, Alopochen aegyptiaca
Andre ænder Nogle ænder der ikke forekommer i Danmark: Amerikansk krikand, Anas carolinensis Andeskrikand, Anas andium Blåvinget and, Anas discors Filippinsk and, Anas luzonica Gulnæbbet and, Anas undulata Kaneland, Anas cyanoptera Kapskeand, Anas smithii Kerguelenspidsand, Anas eatoni Madagaskarand, Anas melleri Madagaskar hvidøjet and, Aythya innotata Manchurerand, Aythya baeri Newzealandsk brunand, Anas chlorotis Rødnæbbet and, Anas erythrorhyncha Segland, Anas falcata Sibirisk krikand, Anas formosa Sodfarvet and, Anas sparsa Sydlig spidsand, Anas georgica
Slægter Blandt de ægte ænder, Anatinae, henregnes omkring 32 slægter med i alt cirka 110 arter. De kan inddeles i en række tribuser (stammer): Tribus: Tadornini Merganetta (1 art, skalleslugerand) Alopochen (1 art, nilgås) Neochen (1 art, orinocogås) Chloephaga (5 arter, fx andesgås) Cyanochen (1 art, blåvinget gås) Sarkidiornis (2 arter) Afrikansk knopgås (Sarkidiornis melanotos) Amerikansk knopgås (Sarkidiornis sylvicola) Hymenolaimus (1 art, newzealandsk strømand) Tadorna (6 arter, fx gravand) Chenonetta (1 art, mankegås) Tribus: Mergini (havænder) Histrionicus (1 art, strømand) Polysticta (1 art, stellersand) Somateria (3 arter, fx edderfugl) Melanitta (5 arter, fx fløjlsand) Clangula (1 art, havlit) Bucephala (3 arter, fx hvinand) Mergellus (1 art, lille skallesluger) Lophodytes (1 art, hjelmskallesluger) Mergus (4 arter, fx toppet skallesluger) Tribus: Cairinini Cairina (1 art, moskusand) Aix (2 arter, fx brudeand) Tribus: Callonettini Callonetta (1 art, sydamerikansk dværgand) Tribus: Aythyini (dykænder) Marmaronetta (1 art, marmorand) Netta (3 arter, fx rødhovedet and) Aythya (12 arter, fx troldand) Rhodonessa (1 art, rosenhovedet and) Tribus: Anatini (svømmeænder) Asarcornis (1 art, hvidvinget skovand) Pteronetta (1 art, afrikansk skovand) Tachyeres (4 arter, fx kæmpeand) Salvadorina (1 art, papuastrømand) Amazonetta (1 art, amazonand) Lophonetta (1 art, kongeand) Speculanas (1 art, bronzevinget and) Anas (47 arter, fx gråand)
Fodring Ænder fodres ofte af mennesker i fx parker og gadekær. Dette har en række betydninger for miljøet: Økosystemets naturlige balance påvirkes Andebestanden vokser, så den ikke er bæredygtig Bunden oprodes på grund af ændernes snadren Risiko for iltsvind/bunddød Der frigives fosfor, så algeproduktionen forøges Ændernes sociale struktur lider skade
Fodring af ænder skal derfor først og fremmest betragtes som en oplevelse for mennesker og bør gøres så miljøvenligt som muligt, blandt andet ved kun at bruge begrænsede mængder (overskuds)brød og placere det på land, ikke smide det i vandet.
Ænder i litteraturen Fra tegneserier kendes Disneys Anders And (originaltitel: Donald Duck) og Herman Van Veens Rasmus Rap (originaltitel: Alfred J. Kwak).
De danske madtraditioner I de danske traditioner spiser man bl.a. andesteg til mortensaften og til juleaften.
Til mortensaften er det tradition at spise gås, men da det i det sidste århundrede er blevet en mere normal hverdagsspise for danskere, betrager man anden som det traditionelle mortensaften-måltid. Anden har sin højsæson i oktober/november, og det er også derfor, 600.000 ænder mod kun et par tusinde gæs sælges til mortensaftenstid.
Ved det danske julemåltid ses anden som et af de vigtige hovedmåltider ved siden af flæskestegen og rødkålen. Både flæskesteg og and kom først, da det blev almindeligt med komfur i hjemmene. Jernkomfurerne blev først udbredt i 1880'erne, og til jul spiste man især nationalretten flæskesteg. Anden kom til den danske jul udefra, og var i første omgang en juleskik blandt velstående byboere. Hvad er mest dansk – and eller flæskesteg? | Videnskab.dk
Se også Franskbrødsand
Noter
Kilder og eksterne henvisninger Knud Paludan (red. Hans Hvass), afsnit Andefugle i Danmarks Dyreverden, 2. udgave, 1978, bind 6, side 75-77. . Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
Kategori:Tamænder