Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig psykologi, og ikke f.eks. parapsykologi eller newage filosofi. thumb|Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringerpsykologi | lex.dk – Den Store Danske. Psykologi refererer også til anvendelsen af denne viden inden for forskellige områder af menneskelivet, f.eks. indenfor behandling og lindring af psykiske lidelser. Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psyché ("psyke") og -λογία -logía ("læren om"), psykologi betyder således bogstaveligt læren om psyken eller læren om sjælelivet.
Psykologi benytter forskningsmetoder som eksperimenter, observation, spørgeskemaer og kvalitative undersøgelser for at indsamle data og uddrage pålidelig informationGoodwin, Kerri A., and C. James Goodwin. Research in psychology: Methods and design. John Wiley & Sons, 2016.Shaughnessy, John J., Eugene B. Zechmeister, and Jeanne S. Zechmeister. Research methods in psychology. McGraw-Hill, 2000.. Det er en bred disciplin med mange specialiserede områder, og det spænder over teoretiske, anvendte og kliniske aspekter af menneskelig adfærd og mentale processerKalat, James W. Introduction to psychology. Wadsworth, Cengage Learning, 2011.Gray, Peter O. Psychology. Macmillan, 2010.Schacter, Daniel L., Daniel T. Gilbert, and Daniel M. Wegner. Psychology. Macmillan, 2009..
Psykologiens historie Den moderne psykologi kan siges at have to oprindelser, der begge opstod i slutningen af det 19. århundrede. Disse to oprindelser afspejles stadig i psykologien, idet psykologien dels kan betragtes som et vidensfag, dels som et professionsfag. thumb|left|Wilhelm Wundt Den moderne psykologi som naturvidensfag tilskrives ofte oprettelsen af Wilhelm Wundts psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879, der var en afgørende katalysator for den eksperimentelle psykologis udvikling.psychology på about.com Den teoretiske psykologi var historisk set en gren af filosofien, og filosoffen William James beskrives da også ofte som psykologiens fader, efter at han i 1890 udgav Principles of Psychology.
Psykologien som professionsfag tilskrives ofte den østrigske neurolog Sigmund Freud. Efter at have opgivet hypnose i behandlingen af hysteriske patienter, udviklede han psykoanalysen som terapeutisk metode. Psykoanalysen blev startskuddet til udviklingen af forskellige former for psykoterapi, der primært baserede sig på samtale. Samtaleterapier eller psykoterapi er fortsat et væsentligt element i behandling af mange psykiske lidelser.
Psykodynamikkens udvikling
Freuds psykoanalyse havde enorm gennemslagskraft i den vestlige kultur i almindelighedOle Andkjær Olsen & Simo Køppe 1987: "Freuds psykoanalyse". Gyldendal, og indenfor psykologien opstod der også et væld af teorier, der er mere eller mindre inspireret af Freuds tankerOle Andkjær Olsen 1996. “Psykoanalysen efter Freud”. Gyldendal. Disse teorier kaldes under et for psykodynamiske og fokuserer primært på; det ubevidste, barndommen og selvet, og blev i høj grad udviklet af Freuds elever. En af de mest markante skikkelser, der var inspireret af Freud, var den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. Han grundlagde den indflydelsesrige dybdepsykologi og udviklede begreberne det kollektive ubevidste og arketyper, og nedtonede Freuds fokus på seksualitetAksel Haaning (2016). Jung. Akademisk ForlagC.G. Jung (1998). Erfaringer, drømme, tanker. Lindhardt og Ringhof.
Tilknytningsteorien, som John Bowlby udviklede ved at kombinere psykoanalytiske og etologiske ideer, fik en stor og varig indflydelse på måden psykologien forstår nære relationer mellem menneskerJohn Bowlby: En sikker base. Det lille Forlag, 1999.
Behaviorismen
Allerede i 1890'erne havde den russiske fysiolog Ivan Pavlov beskrevet klassisk betingning, en simpel indlæringsmekanisme, hvorved adfærd udvikles på baggrund af stimulus-respons reaktioner. Denne forskning blev udbredt i vesten (og i særdeleshed USA) af den amerikanske psykolog John B. Watson, der grundlagde behaviorismen. Indenfor behaviorismen forkastede man introspektion som videnskabelig metode og anså adfærden, og ikke psyken, som den rette genstand for videnskabelig psykologi. Behaviorismen var således en modreaktion til de psykoanalytiske teorier, der i høj grad baseredes på introspektion. En af de mest markante skikkelser indenfor behaviorismen er den amerikanske psykolog B. F. Skinner, der argumenterede for en radikal behaviorisme, hvor indre psykologiske tilstande helt afvises. Skinner er i særdeleshed kendt for at have beskrevet operant betingning, en mere sofistikeret indlæringsmekanisme, som Skinner mente kunne forklare det meste, hvis ikke al adfærd. Behaviorismen var en dominerende retning indenfor psykologien i første halvdel af det 20. århundrede, men mødte også kritik fordi den reducerede menneskelig aktivitet til simple stimulus-respons-mekanismer og ignorerede medfødte egenskaber. En afgørende kritik af behaviorismen kom fra lingvisten Noam Chomsky i en anmeldelse af Skinners bog Verbal Behavior fra 1957, der forsøgte at forklare sprogudvikling hos børn ved hjælp af betingning alene. Chomsky påviste, at betingning ikke kunne forklare sprogudviklingen.
Den humanistiske psykologi
I 1950'erne opstår humanistisk psykologi som en reaktion på de to store paradigmer indenfor psykologien: psykoanalysen og behaviorismen. Af samme grund kaldes humanistisk psykologi af og til den tredje kraft i psykologien. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning eksistentiel filosofi, og forfattere som Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard. Med udgangspunkt i fænomenologi og intersubjektivitet, forsøgte den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som adfærd eller personlighed. Humanistisk psykologi fokuserede på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom identitet, døden, alenehed, frihed og mening. Carl Rogers' klientcentrerede terapi fik enorm indflydelse på såvel psykoterapiens udvikling som pædagogikCarl Rogers 1995. On becoming a Person. Mariner Books. Den humanistiske psykologi havde kraftigt fokus på selvrealisering og selvudvikling, som det f.eks. ses i Abraham Maslows behovspyramide, og dette fokus er bevaret i store dele af psykologiske praksis.
Eksistentiel psykologi Den eksistentielle psykologi er beslægtet med den humanistiske psykologi og opstod allerede i 1920’erne og 1930’erne i Europa. Den eksistentielle psykologi udsprang af den eksistentielle filosofi og havde et tilsvarende fokus på eksistensen. De vigtigste inspirationskilder talte Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Martin Buber.
De første eksistentielle psykologer var Viktor Frankl og Ludwig Binswanger, der begge var psykiatere, men selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’ vandt især frem med Rollo May i 1950’erne og 1960’erneRollo May 2015. The Meaning of Anxiety. WW Norton. Udviklingen af den eksistentielle psykologi har fra begyndelsen været tæt forbundet med udviklingen af den eksistentielle terapi, der i dag tæller navne som Emmy van Deurzen og Irvin D. YalomSørensen, A. (2009): Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen. At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.Bo Jacobsen (1998). Eksistensens psykologi. Hrf
Kognitivismen
Med opfindelsen og udbredelsen af computeren blev informationsbehandling en indflydelsesrig analogi for psykiske processer. Fokus skiftede med kognitiv psykologi fra adfærd og konfliktfyldte følelser til tænkning (kognition). Aaron T. Becks forskning i depression er illustrativt: Depression betragtedes indenfor kognitivismen som et resultat af negative tankemønstre, og ikke udtryk for ubevidste konflikter eller indlært hjælpeløshed, som hhv. psykoanalytisk og behavioristisk orienterede psykologer gjorde. Kognitiv terapi fik enorm succes, og mange undersøgelser fandt, at kognitiv terapi var mere effektiv end tidligere psykoterapeutiske metoder, ikke mindst indenfor behandling af fobisk angst og depression.
Neurovidenskablige udvikling thumb|MR-scanning af den menneskelige hjerne Kognitivismen blev fra 1980'erne og frem i stigende grad søgt forbundet til hjerneforskningen. Ganske vist havde Luria og andre psykologer langt tidligere beskæftiget sig indgående med forholdet mellem hjerne og psyke, primært ved at undersøge de psykologiske konsekvenser af specifikke hjerneskader. Endnu tidligere havde frenologien forsøgt at forudsige psykologiske egenskaber ud fra kranieformer.
Med fremvæksten af billeddannende teknikker som PET-, CAT- og især MR-scanning, blev mulighederne for at undersøge den levende hjerne så gode, at fremvæksten i neuropsykologisk forskning eksploderede. Psykologiske begreber om hukommelse, bevidsthed, følelser og tænkning, udfordres og udvikles i takt med en øget forståelsen af hjernens fysiologi og funktioner. Neuropsykologien bliver en mere fremtrædende disciplin i slutningen af det tyvende århundrede, ligesom psykologer i samarbejde med genetikere for alvor begynder at undersøge genernes betydning for psyken.
Psykologien i Danmark Psykologi blev indført som fag ved Københavns Universitet under navnet Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i 1886. Psykologisk Institut på Aarhus Universitet oprettedes i 1968.
Psykologiens metoder og videnskabsteori
Der anvendes mange forskellige forskningsmetoder indenfor psykologisk forskning. Overordnet kan psykologiske forskningsmetoder opdeles i to hovedtilgange. Kvantitative metoder som eksperimenter og psykometriske undersøgelser. Denne tilgang involverer indsamling og analyse af numeriske data for at forstå mønstre, tendenser og relationer mellem forskellige variabler. Disse metoder, såsom eksperimenter og psykometriske undersøgelser, anvendes ofte, når forskere ønsker at teste hypoteser eller teorier, der forklarer fænomener i en målbar eller naturvidenskabelig forstand. Kvantitative metoder tillader forskere at generalisere deres resultater til større populationer. Kvalitative metoder som feltarbejde, interview, samtaler og casestudier, fokuserer på at forstå menneskers oplevelser, adfærd og følelser i deres naturlige kontekst. Disse metoder, såsom feltarbejde og casestudier, anvendes ofte, når forskere ønsker at få en dybere forståelse af komplekse sociale fænomener, der ikke let kan måles eller kvantificeres. Kvalitative metoder tillader forskere at udforske nuancer, kontekst og dybde af de undersøgte fænomener. Det er vigtigt at bemærke, at valget mellem kvantitative og kvalitative metoder ofte afhænger af forskningsspørgsmålet, forskningsdesignet og den teoretiske ramme, der anvendes i studiet. I mange tilfælde kan en blandet metode give en mere omfattende forståelse af forskningsproblemet.
Den mest kendte psykologiske interventionsmetode er samtaleterapi, som også er den mest udbredte psykoterapi-form. Af andre former for psykoterapi, der ikke baserer sig primært på samtale, kan nævnes legeterapi og adfærdsmodifikation, der f.eks. anvendes i arbejdet med børn, hvis sprog endnu ikke er fuldt udviklet. Eksponeringsterapi, hvor klienten langsomt eksponeres for noget angstfremkaldende, er et andet eksempel på en psykoterapiform, der ikke primært er baseret på samtale. Psykologiske interventionsmetoder er ikke begrænset til psykoterapi. Rådgivning, supervison, meditation, kognitiv adfærdsterapi (KAT) gruppeterapi, peer-støtte og coaching er eksempler på psykologiske interventionsmetoder, der ikke nødvendigvis er rettet mod behandling af psykisk lidelse, men som også har et fagligt eller personligt udviklende formål.
Kritik For kritik af specifikke psykologiske teorier/teoretikere se venligst disse.