Ingrid Jespersens Gymnasieskole er en privatskole, der ligger i Nordre Frihavnsgade 9-11 på Østerbro i København. Grundskoleafdelingen har 614 elever (2009).

Skolen blev grundlagt som Ingrid Jespersens Pigeskole af Ingrid Jespersen i 1894. Siden 1905 har skolen også haft en gymnasieafdeling. Ingrid Jespersen indførte kvindesløjd på sin skole fra 1908, og sløjd var et fag ved studentereksamen dengang på en række gymnasier. I august 1960 blev skolen omdannet til fællesskole.

HKH Prinsesse Isabella går i 9. klasse på skolen fra august 2022.Efter Herlufsholm-skandale: Nye skoler er på plads for prins Christian og prinsesse Isabella | TV 2 Kosmopol

Skolebygningen er opført i nationalromantisk stil 1897 af arkitekt A.M. Andersen og udvidet 1912 ved Kristoffer Varming.

Rektorer gennem tiden 1894-1930: Ingrid Jespersen (24.01.1867-22.11.1938) 1930-1956: Carl Gad (20.03.1890-21.11.1962) for gymnasiet, og hustruen Lily Gad, f. Riise (22.08.1890-17.04.1942) rektor for underskolen (indtil hendes død 1942). 1956-1974: Mogens Kabel (06.10.1913-18.11.1976) 1974-1983: Svend Petersen (19.03.1937- ) 1984-1988: Per Jensen (tidl. lektor på Herlufsholm Skole) 1988-1993: Erik H. Henningsen 1993- : Otto Strange Møller (f. 27. juli 1950)

Kendte studenter fra skolen

1919: Estrid Ott, journalist 1942: Didder Rønlund, modejournalist 1944: Birgit Pouplier, skuespiller 1941: Jane Aamund, forfatter 1959: Tine Bryld, rådgiver 1968: Suzanne Bjerrehuus, tv-vært 1975: Tøger Seidenfaden, redaktør 1976: Lone Scherfig, filminstruktør 1977: Iselin C. Hermann, forfatter 1977: Eva Johansson, operasanger 1978: Thomas Harder, journalist og forfatter 1978: James Price, komponist og tv-kok 1982: Merete Ahnfeldt-Mollerup, arkitekt og lektor 1985: Adam Price, manuskriptforfatter og tv-kok 1991: Mads Brügger, journalist 1993: Ane Cortzen, tv-vært og kulturchef 1997: Jens Joel, politiker (Socialdemokratiet) 2003: Nadia Parbo, forfatter 2004: Iben Maria Zeuthen, tv- og radiovært

Referencer

Eksterne henvisninger IJG – Ingrid Jespersens Gymnasieskoles hjemmeside IJG Elevsamfundet

Kategori:Etableret i 1894 Kategori:Østerbro Kategori:Privatskoler i Danmark Kategori:Gymnasier i Danmark