Grethe Fenger Møller (født 6. november 1941 på Frederiksberg) er en dansk jurist og politiker fra Det Konservative Folkeparti. Hun var arbejdsminister i Firkløverregeringen.

Uddannelse og arbejde Grethe Fenger Møller blev student fra Marie Kruses Skole i 1961 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1969, hvorefter hun blev ansat i Socialministeriet.

Politisk karriere Fenger Møller blev medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i 1974, hvor hun var rådmand i et par omgange og formand for flere udvalg.

I 1977 blev hun valgt til Folketinget, og karrieren toppede, da hun 10. september 1982 blev arbejdsminister i Regeringen Poul Schlüter I. Posten besad hun indtil 12. marts 1986, hvorefter hun i et år var sit partis politisk ordfører.

Hendes politiske karriere endte som følge af Tamilsagen. Som led i sagen blev Grethe Fenger Møller 13. september 1995 idømt 60 dages betinget fængsel for falsk vidneforklaring. Inden da havde hun fået ophævet sin parlamentariske immunitet i 1993."Folketingets synderegister", BT.dk, 21. oktober 2004.

Fenger Møller genopstillede ikke ved kommunalvalget 1993 og folketingsvalget 1994. Hun vendte derefter tilbage til sin stilling i Socialministeriet, hvor hun var fuldmægtig i ministeriets internationale afdeling indtil hun gik på pension i 2008.

Grethe Fenger Møller var fra 1974 til 1981 formand for Dansk Kvindesamfund.

Referencer

Kilder HVEM-HVAD-HVOR 1984, Politikens Forlag, København 1983,

Kategori:Beskæftigelsesministre fra Danmark Kategori:Danske ministre fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1980'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1990'erne Kategori:Medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres parlamentariske immunitet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog