thumb|Vagtskifte på Amalienborg. Den Kongelige Livgarde, i daglig tale Livgarden, er kongefamiliens ceremonielle vagtkorps og et infanteriregiment, der indgår i Hæren. Garderne gennemgår både en basismilitær uddannelse og en vagtuddannelse.

Navnet

Regimentet har igennem historien haft forskellige navne. Det blev oprettet under navnet Kongens Livregiment/Regiment de Garde til Fods (eventuelt efterfulgt af chefens navn); den første chef var Frederik Ahlefeldt. I 1684 skiftede regimentet navn til Den Kongelige Livgarde til Fods, som det hed indtil 1867. Umiddelbart inden var Livgarden til Hest blevet nedlagt, så en forveksling var ikke længere mulig.

Historie Oprettelsen

Regimentet blev oprettet som følge af, at Frederik 3. indså, at Roskildefreden, som var indgået med svenskerne 26. februar 1658, formentlig ville blive kortvarig. Regimentet bestod som det eneste danske regiment udelukkende af soldater fra det danske område. Hærens øvrige regimenter rekrutterede også udlændinge. Kommandosproget i livgarden var fra første færd dansk, mens det i resten af hæren var tysk. Dermed håbede kongen at sikre sig en større loyalitet fra regimentet.

Oprettelsen af regimentet foregik ved at sammenlægge flere eksisterende kompagnier: Frederik Ahlefeldts norske kompagni sammen med med to andre norske kompagnier fra garnisonen i Bohus, Niels Pallesen Rosenkrantz' kompagni af gønger, Ulrich von Dewitz sjællandske kompagni, Holger Mormanns skånske kompagni og Christopher Gjeddes kompagni.

De første kampe thumb|Uniformer fra første halvdel af 1700-tallet. Regimentet var første gang i kamp, da svenskerne, efter at have brudt freden, gik i land i Korsør, den 8. august 1658. Under belejringen af København i 1658-1660 udgjorde livgarden omkring en femtedel af den danske styrke.

Derefter deltog livgarden i samtlige danske krige og et par udenlandske:

1658-59 – Anden Karl Gustav-krig. 1675-79 – Skånske Krig. 1688-97 – Den Pfalziske Arvefølgekrig (en bataljon i engelsk-nederlandsk tjeneste i Irland og Flandern). 1701-13 – Den spanske arvefølgekrig (en bataljon i engelsk tjeneste i Flandern og i Blenheim i Sydtyskland). 1709-1720 – Store Nordiske Krig. 1807-14 – Napoleonskrigene (København). 1848-50 – 1. Slesvigske Krig. 1864 – 2. Slesvigske Krig. 1940 – Kampen ved Amalienborg. 1943 – Kampen ved Livgardens Kaserne, Jægersborg Kaserne og Sorgenfri Slot.

Moderne tid

thumb|Uniformer fra sidste halvdel af 1900-tallet. I nyere tid har Livgarden også været et af de regimenter i Hæren, som udsender personel til internationale operationer. Personel fra Livgarden har været udsendt til: Cypern Kroatien Bosnien Kosovo Eritrea Afghanistan Irak Estland Letland

Den 23. marts 2006 omkom en konstabel fra livgarden, da hans vogn blev ramt af en vejsidebombe i Al-Hartha i Basra-provinsen i Irak. Konstablen var Jesper Nielsen fra Struer i Nordvestjylland. Derudover har regimentet mistet 14 soldater i Helmand i Afghanistan (pr. november 2010).

Den sidste weekend i juni 2008 fejrede Den kongelige Livgarde sit 350 års jubilæum med opvisninger på Rosenborg Eksercerplads, march igennem København med tjenestegørende såvel som gamle gardere og en stor aftenfest i Bella Center med kongelig deltagelse. Ved Livgardens jubilæum mindedes de gardere, som havde mistet livet under Livgardens indsats i blandt andet Afghanistan og Irak.

Organisation thumb|Ved særlige lejligheder, såsom dronningens fødselsdag, er livgardens vagtkompagni i rød galla. I dag består Den Kongelige Livgarde af følgende enheder: Regimentsstab (Garnisonsstøtteelement) under stabschef major Søren Schwartz-Møller. 25px Vagtkompagni/Den Kongelige Livgarde med Livgardens Tambourkorps under major Hans-Christian Rørvang. 25px Den Kongelige Livgardes Musikkorps. 25px I Bataljon/Den Kongelige Livgarde (I/Livgarden). 25px II Bataljon/Den Kongelige Livgarde (II/Livgarden).

I/Livgarden indgår som panserinfanteribataljoner i Hærens 1. Brigade, mens II/Livgarden indgår som uddannelsesbataljon direkte under Livgarden.

Den Kongelige Livgarde har ligeledes haft opstillingsansvaret for følgende enheder: 25px III Bataljon/Den Kongelige Livgarde (III/Livgarden) (Oprettet 1932, nedlagt i 2005 og genoprettet i 2011 og igen nedlagt i 2018). 25px IV Bataljon/Den Kongelige Livgarde (IV/Livgarden) (Oprettet i 1961, nedlagt i 2005). V Bataljon/Den Kongelige Livgarde (V/Livgarden) (Oprettet i 2000, nedlagt i 2005). VI Bataljon/Den Kongelige Livgarde (VI/Livgarden) (Oprettet i 2000, nedlagt i 2005). VII Bataljon/Den Kongelige Livgarde (VII/Livgarden) (Oprettet i 2000, nedlagt i 2005). Stabskompagni/3. Sjællandske Brigade (Oprettet i 1968, nedlagt i 1974). Stabskompagni/SHIRBRIG (Oprettet i 1996, nedlagt i 2008). Stabskompagni/1. Sjællandske Kampgruppe (Oprettet i 1983, omdøbt til STKMP/3 SKG i 1997, omdøbt til STKMP/SKG i 2000, nedlagt i 2005). Et ukendt antal Sikringskompagnier. Personel

Unge indkaldt til at aftjene værnepligten ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte gør tjeneste ved II/Livgarden eller III/Livgarden.

Efter at have været på REX-tur og have fået udleveret sine rex'er (et mærke med monarkens monogram) kan Livgardens regimentsbælte købes. Bæltet har følgende farver: Tyk rød streg i top og bund (symboliserer, at livgarden er et kamptropregiment af infanteriet). Tynd sort streg henholdsvis under og over den røde streg (skillefarve). To tykke streger i midten, henholdsvis blå og hvid (regimentsfarverne, visse steder er farven hvid vist som sølv).

Regimentets faner er blevet tildelt tre fanebånd med navne på slag, hvori regimentet har udmærket sig:

København 1658-1659, Nyborg 1659, Lund 1676, Malmø 1677. Helsingborg 1710, Gadebusch 1712, Stralsund 1715, Isted 1850, Dybbøl 1848 og 1864. Amalienborg 9. april 1940.

Mottoer thumb|Livgarden har deltaget i en række internationale missioner. Livgardens motto er ”Pro Rege Et Grege” – For konge og Folk.Livgardens hjemmeside <poem> Stabskompagni, 1. bataljon motto lyder ”Plus Ultra” – Ud over dette / længere ud. 1. Kompagni, 1. bataljons motto lyder: ”Dominus Providebit” – Herren er mit forsyn (Kong Frederik d. III's valgsprog). 2. Kompagni, 1. bataljons motto lyder: ”Soli Deo et Regi” – Kun Gud og Konge. 3. Kompagni, 1. bataljons motto lyder: ”Deo Duce Vendice Dextra” – Med gud som fører og højre hånd som værge. 4. Kompagni, 1. bataljons motto lyder "Aut mori Aut vincere" – Død eller sejr. Stabskompagni, 2. bataljons motto lyder ”Vincere Volumus” – Vi vil sejre. 1. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Primus Inter Pares” – Først blandt ligemænd. 2. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Second 2 None” – Nummer to efter ingen (= ingen er bedre). 3. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Voluntas Victoriae” – Vilje til sejr. 4. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: "Vivit is Qui se utitur" – Den lever, som bruger sine evner. 5. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: "Øvelse gør mester – prøvelse gør mand." 6. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Per Aspera Ad Astra” – Gennem Kamp til Sejr (Gennem trængsler til stjernerne) Stabskompagni, 3. bataljon motto lyder "Pro Regis Salute" – For Kongens sikkerhed. 1. Kompagni, 3. bataljons motto lyder: ”Semper Primus” – Altid først. 2. Kompagni, 3. bataljons motto lyder: ”Leads the way” – Viser vejen; Ændret til “Nil Supra” – Ingen over! Ingen Bedre! 3. Kompagni, 3. bataljons motto lyder: pt ikke oprettet. 4. Kompagni, 3. bataljons motto lyder: pt ikke oprettet. </poem>

Vagttjenesten thumb|Vagtskifte foran Amalienborg Slot i København. Livgardens vagttjeneste afhænger af kongefamiliens opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens siden 1794. Fredensborg har været brugt siden 1863, Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i 1740. Livgarden bestrider også vagten ved ambassadørbesøg eller ved andre kongelige begivenheder som bryllup eller barnedåb.

Vagtkompagniet består af fire vagthold, 1., 2., 3. og 4. vagthold. 1. vagthold omfatter de højeste af garderne og 4. vagthold de laveste (mindst 175 cm). Små, farvede plastclips (delingssløjfer) på skulderstropperne på M/11 uniformen (MTS hverdagsuniform) og farvede sabelkvaste i forbindelse med blå/rød uniform angiver garderens vagthold; 1. rød, 2. hvid, 3. blå, og 4. gul. Hver dag er et vagthold på vagt. Vagten starter typisk kl. 12 og kører 24 timer. Hver vagthold er inddelt i tre hold, og hvert hold er på vagt i to timer uden for skilderhusene eller postgang. Derefter har holdet fire timer i vagtstuen, som bruges på at hvile, sove og have telefonvagt, hvor sergenten kan holde pause.

Et eksempel på en uge i vagtkompagniet for 1. vagthold:

Mandag: Tiltrædende vagt. Tirsdag: Aftrædende vagt. Onsdag: Ø-dag*. Torsdag: Tiltrædende vagt. Fredag: Aftrædende vagt. Lørdag: Fri. Søndag: Tiltrædende vagt.Ø-dag bruges på at øve eksercits – dog når garderne er blevet gode nok, typisk efter 1-1½ måned, får de fri på Ø-dagene (Ø-fri). Der kan ikke ligge Ø-dage i weekenderne. Hvis garderen lige er startet i vagtkompagniet og har aftrædende vagt om fredagen, kan han ikke have Ø-dag om lørdagen. Han har så fri i stedet.

Det er ikke alle på et vagthold, der skal på vagt. Nogle fungerer som vagtreserve, mens andre har vagtfri.

Kongevagt thumb|Patruljerende garder på Fredensborg Slot. Der oprettes kongevagt, når Hans majestæt Frederik 10. bor på det pågældende slot. Dvs. at når Hans majestæt kongen er på Amalienborg Slot, er der kongevagt på Amalienborg. Er Hans majestæt kongen således på Fredensborg, er der kongevagt der etc. Til en kongevagt på Amalienborg Slot stilles følgende vagtstyrke:

Paraden og vagten består af: Vagtkommandør: Major eller kaptajn. Næstkommanderende: Kaptajn eller premierløjtnant. Fane: Galla- eller bataljonsfane. Fanebærer: Oversergent eller sergent. Vagtparade: 36 gardere. Vagtstyrke: 18-24 gardere. Musikkorps: Op til 36 musikere med stabstambur i spidsen (tamburmajor) samt en dirigent. Tamburkorps: 16 tamburer, men undertiden 12.

Opstilling ved Kongevagt

Amalienborg består af fire palæer: Chr. VII's palæ, Chr. VIII's palæ, Fr. VIII's palæ og endeligt Chr. IX's palæ. Vagtstyrken er inddelt i tre hold. De kaldes afløsninger. 1. afløsning er på vagt i tidsrummene 12-14, 18-20, 00-02 og 06-08. 2. afløsning er på vagt fra 14-16, 20-22, 02-04 og 08-10. 3. afløsning er på vagt fra 16-18, 22-24, 04-06 og 10-12. Hver afløsning består af en kongevagt af seks gardere, heraf en Post for Gevær (PFG). Post for Gevær er placeret ved kolonnaden og bevogter dels kolonnaden, dels Chr. VII's palæ. Herudover er garder (GD) nr. 2 placeret ved Chr. VIII's palæ. Garder 3 ved Fr. VIII's palæ og endelig er tre gardere placeret ved Chr. IX's palæ, dronningens palæ. Her står der en garder ved "Køkkenporten", der er tættest på Operaen, mens to gardere står vagt ved "Hovedporten", som er den port, der vender hen mod kolonnaden. Hvis hans majestæt kong Frederik bor i deres palæ, vil der være otte gardere.

Løjtnantsvagt thumb|Vagtparaden på vej fra Amalienborg tilbage til kasernen. Der oprettes løjtnantsvagt, når HM, Kong Frederik X, er fraværende, men: HM, Margrethe 2., Dronning Mary af Danmark eller HKH Prins Joachim bor på Amalienborg og samtidig er regent, henholdsvis rigsforstander. HKH Prinsesse Benedikte bor på Amalienborg.

Paraden og vagten består af: Vagtkommandør: Kaptajn eller premierløjtnant. Næstkommanderende: Oversergent eller sergent. Vagtparade: 36 gardere. Vagtstyrke: 15-18 gardere. Musikkorps: Indtil 36 musikere. Tamburkorps: 12 tamburer.

Opstilling ved Løjtnantsvagt