Villy Sørensen (født 13. januar 1929 på Frederiksberg, død 16. december 2001 i Hellerup) var en dansk filosof og forfatter. Som en markant personlighed i dansk kulturliv gennem et halv århundrede stod han bag flere kulturpolitiske projekter, bl.a. tidsskriftet Vindrosen. Han var bror til Henning Sørensen, som var professor i geologi ved Københavns Universitet 19621992.

Sørensen blev født i 1929 og voksede op i den københavnske bydel Valby. Han studerede efter sin studentereksamen fra Vestre Borgerdyd Gymnasium filosofi på Københavns Universitet og i Freiburg (Breisgau). Pga. utilfredshed over universitetet forlod han sine universitetsstudier for at fortsætte på egen hånd og videreudviklede sig som kritiker og forfatter. Efter inspiration af Franz Kafkas værker skrev han novellesamlingen Sære Historier, der dog blev afvist af redaktør Ole Wivel på Wivels Forlag. Det lykkedes ham i stedet at få den udgivet i 1953 på Gyldendals Forlag. To år efter udgav Sørensen novellesamlingen Ufarlige historier. Fra denne tid stammer den sorthumoristiske horrornovelle Blot en drengestreg.Bogen Blot en drengestreg fra Tiderne Skifter skriver at novellen stammer fra Ufarlige historier, mens andre kilde skriver Sære Historier.

I perioden mellem 1959 og 1963 redigerede han litteraturtidsskriftet Vindrosen (tidsskrift) sammen med Klaus Rifbjerg, der var hans gamle skolekammerat. Sørensen og Rifbjerg udviklede et nært og produktivt samarbejde. I 1962 modtog han Det Danske Akademis pris og fra 1965 var han medlem af Akademiet. I 1974 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for bogen Uden mål - og med. Moralske tanker, og i 1979 blev han æresdoktor ved Københavns Universitet. Han var i perioder kandidat til Nobelprisen i litteratur.

I 1988 modtog han Wilster-prisen.

Han døde 16. december 2001 og blev begravet på Taarbæk Kirkegård.

Bibliografi Bøger Sære historier, 1953 Ufarlige historier 1955 Digtere og dæmoner: fortolkninger og vurderinger, 1959 Hverken-eller – kritiske betragtninger, 1961 Nietzsche, 1963 Formynderfortællinger, 1964 Kafkas digtning, 1968 Mellem fortid og fremtid – kronikker og kommentarer, 1969 Schopenhauer, 1969 Uden mål – og med – moralske tanker, 1973 Seneca – humanisten ved Neros hof (1976) Oprør fra midten, Sammen med Niels I. Meyer & K. Helveg Petersen 1978 Den gyldne middelvej og andre debatindlæg fra 70erne, 1979 Vejrdage, 1980 Røret om oprøret – mere om midten, Sammen med Niels I. Meyer & K. Helveg Petersen 1982 De mange og de enkelte og andre småhistorier, 1986 Demokrati og kunsten, 1988 Tilløb – dagbog 1949-53, 1988 Apollons oprør – de udødeliges historie, 1989 Forløb – dagbog 1953-61, 1990 Den frie vilje – et problems historie, 1992 Jesus og Kristus, 1992 Perioder – dagbog 1961-1974, 1993 En glashistorie – og andre noveller, 1995 På egne veje – erindring, kommentar, polemik, 2000 55 bagateller, 2003

Noveller Blot en drengestreg, 1953 (genudgivet 1996 med illustrationer af Pernille Kløvedal Helweg) De to tvillinger, 1953 Hjemvejen, 1955 De Dødsdømte, 1986

Børnebøger Aladdin og den vidunderlige lampe, 1981 Ragnarok – en gudefortælling, 1982 Den berømte Odysseus, 1988 Historien om Ødipus, 1995 En ensom fugl – H.C. Andersens livs historie fortalt for børn, 2000 Vintereventyr, 2000

Eksterne henvisninger Dansk websted med oplysninger omkring Villy Sørensen Fra DR Internet Læremidler præsenteres Villy Sørensen med lyd- og videoklip, samt lille biografi og gennemgang af forfatterskab Oversigt over priser, legater mv., som Villy Sørensen har modtaget på litteraturpriser.dk Villy Sørensen på Forfatterweb.dk Dansk Litteratur Centers forfatterprofil med introduktion til forfatterskabet, biografi, bibliografi, tekstuddrag, anmelderklip mv.. Anmeldelse af Essaysamlingen På egne veje i tidsskriftet Standart Anmeldelse af Seneca i Standart Anmeldelse af Villy Sørensens dagbøger i Bogens Verden, af Erik Skyum-Nielsen

Fra den finske litteraturside Pegasos fås dette glimrende forfatterportræt på engelsk Bibliografi over artikler om Villy Sørensen. Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Villy og Sørensen – skitse til genlæsning af et forfatterskab

Noter

Kategori:Filosoffer fra Danmark Kategori:Novelleforfattere fra Danmark Kategori:Det Danske Akademi Kategori:Danskere nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris Kategori:Modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris Kategori:Personer fra København Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Æresdoktorer ved Københavns Universitet Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Modtagere af Søren Gyldendal-prisen Kategori:Studenter fra Københavns Åbne Gymnasium Kategori:Det Danske Akademis Store Pris Kategori:Modtagere af Amalienborg-prisen Kategori:Modtagere af Holbergmedaljen