thumb Den Blå Avis eller DBA og dba.dk, var engang Danmarks største formidler af køb og salg mellem private. Selskabet blev i 1981 startet af Jac Nellemann, der efter udgivelsen af første udgave af avisen fik Karsten Ree som kompagnon.
DBA (samt Bilbasen og Bilinfo) beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere, som er placeret på domicilerne i Højbjerg ved Århus og Christianshavn. dba.dk har i dag mere end 1.200.000 unikke besøgende pr. måned og er derfor en af de største handelssider i Danmark. dba.dk har i år 2007 vundet flere priser både e-handelsprisen og Webchamp prisen.
Ejerforhold Virksomheden bag dba.dk og bilbasen.dk blev i 2008 solgt til amerikanske eBay for en samlet pris på 2,1 milliarder kroner."Den Blå Avis-ejer scorer kassen" , epn.dk, 6. oktober 2008 eBay solgte i juni 2020 hele sin classifieds forretning til den norske virksomhed Adevinta, der er delvist ejet af eBay og af den norske medievirksomhed Schibsted. En del af aftalen var, at Schibsted overtog den danske del af eBay Classifieds Group bestående af DBA, Bilbasen og Bilinfo. Den ejes i dag af Schibsted Denmark ApS.
Historik 1981: Avisen lanceres for første gang. Første nummer hed 30.OKT-4. NOV. 1988: Partnerskabet mellem Nellemann og Ree stoppede, og Ree overtog avisen 1995: Avisen lancerer en online markedsplads, dba.dk på nettet 1996: Vinder af Det gyldne @ – E-handelsprisen 2006: Shoppit åbnes 2007: Avisen går fra betaling til gratis avis 2007: Vinder af E-handelsprisen – KøbmandsprisenKåring: Den Blå Avis bedste e-købmand i 2007 - Computerworld 2007: Vinder af Webchamp – Bedste navigation på nettet 2008: Dba.dk fjerner adgangsforretningen og bliver gratis 2008: Den Blå Avis sælges til eBay 2010: DBA udkommer som app til iPhone og Android 2014: Den fysiske avis udgives for sidste gang. Sidste nummer udkommer 23. december 2014. 34. årgang 2021: DBA sælges til Schibsted
Referencer
Ekstern henvisning Den Blå Avis' hjemmeside
Kategori:Aviser fra Danmark Kategori:EBay Kategori:Netmarkedspladser Kategori:Etableret i 1981 Kategori:Schibsted