Gustaf Munch-Petersen (født 18. februar 1912, død 2. april 1938Dødsdagen er ikke verificeret: „2. april” i Svend Dahl/Povl Engelstoft: Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900–1950, bd. 2, København 1960, s. 316. „Omkring 2. april” i Dansk biografisk leksikon, bd. 10, København 1982, s. 100. „28. marts” i Virpi Zuck: Dictionary of Scandinavian Literature, Chicago 1990, s. 422.) var en dansk forfatter og maler. Han skrev surrealistiske prosadigte, der var banebrydende i lyrikken, og som har påvirket flere forfattere. Hans digt det underste land fra digtsamlingen af samme navn er medtaget i Kulturkanonen.

Biografi Gustaf Munch-Petersen voksede op i et velstillet og liberalt hjem som søn af , svenskfødt lektor i svensk ved Københavns Universitet, og Jon Julius Munch-Petersen, professor i ingeniørvidenskab ved Polyteknisk Læreanstalt. Han blev student i 1930 og påbegyndte flere akademiske uddannelser, der dog ikke kunne fastholde hans interesse.

I stedet koncentrerede han sig med støtte af forældrene om kunst og digtning, og han debuterede med bogen det nøgne menneske i 1932. Han fik ligeledes udstillet malerier på flere udstillinger. I 1935 flyttede han til Bornholm, hvor han i 1936 blev gift med keramikeren Lisbeth Hjorth. I 1937 meldte han sig frivilligt på Folkefrontens side i Den spanske borgerkrig, hvor han faldt i kamp året efter.

I sine breve fra Spanien fremstiller Gustaf Munch-Petersen kampen som en videreførelse af sit kunstneriske arbejde.

Gustaf Munch-Petersen efterlod sig ved sin død børnene Mette (født 1936) og Ursula (født 1937) samt sin kone, Lisbeth Munch-Petersen (1908-1997).

Hans fætter, Arne Munch-Petersen, var en kendt kommunist og folketingsmand der i 1940 arresteredes og omkom under Stalins udrensninger i Moskva.

Bibliografi det nøgne menneske (digte, 1932) simon begynder (roman, 1933) det underste land (digte, 1933) mod jerusalem (digte, 1934) nitten digte (digte, 1937) Udvalgte digte (udgivet posthumt, 1938) Udvalgte digte (antologi, 1946) Samlede skrifter (1959) "Til Mine Forældre" (digte, 1932)

Betydning Omstændighederne ved Gustaf Munch-Petersens død betød bredere interesse for hans digte, og kort efter hans død udkom en antologi, Udvalgte Digte, der blev solgt i større oplag end de bøger, der udkom, mens han levede. Efter afslutningen af anden verdenskrig blev han betragtet som en helt, der faldt under kampen mod den internationale fascisme – en forløber for modstandskæmperne under den danske besættelse.

Hans modernistiske forfatterskab har haft betydning for nyere lyrikere som Michael Strunge.

Referencer

Eksterne kilder/henvisninger

Forfatterportræt på Litteratursiden.dk Gustaf Munch-Petersen på Dansk Forfatterleksikon Gustaf Munch-Petersen på Litteraturpriser.dk Gustaf Munch-Petersen på Forfatterweb.dk

Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen Kategori:Spaniensfrivillige fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Militærfolk faldet i kamp Gustaf Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon