Ravnebanneret, Ravneflaget eller bare Ravnen, (Oldnordisk: hrafnsmerki; Middelengelsk: hravenlandeye) var et flag båret af forskellige vikingehøvdinger og andre skandinaviske herskere i løbet af 9., 10. og 11. århundrede. Flaget var, som afbildet i nordiske illustrationer, groft trekantet med en afrundet yderkant, hvor der hang frynser. Formen minder om de "vejrhaner", som var på vikingernes langskibe.
Flaget var rødt eller rødgult med et anker langs overkanten. I flaget var der en sort eller mørkeblå ravn, og langs kanterne var der en bort. Ravnen kan være et symbol på Odin, der ofte blev afbildet med sine to ravne Hugin og Munin. Dette skulle skabe frygt blandt fjenden, da man påberåbte sig Odins magt.
thumb|Detalje fra Bayeux-tapetet, der viser en normannisk ridder, der bærer Ravneflaget
Det berettes, at flaget blev brugt af Regnar Lodbrog og hans sønner samt af Knud den Store og Harald Hårderåde.
Om flaget Ravnen sagde man, at når den slog med vingerne, så spåede det sejr for danerne.
Moderne brug Ravnefanen bruges stadig i dag som fanen for Gardehusarregimentet 1/I Panserinfanterist kompagni.1/l GHR
Se også Dragemærket (=:en:Dacian Draco?)
Referencer
Eksterne henvisninger Asernes æt – Historien om Ase-folkets vandring fra Ásaland via Garðaríki og Saxland til Ódinsey – af Flemming Rickfors: Ravnefanen Citat: "...Det første der må slås fast er, at Ravnefanen ikke var et universalt flag for vikingerne..." thumb|Ravnefanen, brugt af flere vikingehøvdinge på deres krigs- og handelsflåder, i årene 800-1000.
Kategori:Vikingetidens kultur Kategori:Danmarks historie Kategori:Knud den Store