Nærum er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Rudersdal Kommune i Nærum Sogn. Bydelen Holte-Nærum, hvoraf selve Nærum udgør den vestligste part, har samlet . Byen indeholder både villakvarterer, rækkehuse og etagebyggerier. Nærum afgrænses mod nord af Kikhanerenden, mod øst af Jægersborg Hegn, mod syd af Mølleåen og mod vest af Ravnholm Skov / sognegrænsen til Søllerød Sogn. thumb|De Ovale Haver i Nærum|alt=De Ovale Haver i Nærum|upright=.82 Byen har eksisteret siden jernalderen, men det varer indtil 1186, før Nærum nævnes første gang i skriftlige kilder. Frem til omkring 1900 var det en landsby, men befolkningstallet øgedes støt i første halvdel af 1900-tallet. Nærum var før kommunalreformen i 2007 en del af Søllerød Kommune.
Der er endestationen for Nærumbanen, der går fra Jægersborg Station og bliver byen delt af Helsingørmotorvejen. Fra stationen kører adskillige busser. Brüel & Kjærs hovedkvarter ligger centralt i byen. I 2003 åbnede Nærum Gymnasium, der er blandt de nyeste gymnasier i Danmark. Byen har to museer: Sommer's Automobile Museum og en lille bygning med historisk brandslukningsudstyr. Desuden er området berømt for C.Th. Sørensens kolonihaver De Runde Haver. Ruten, som blev benyttet til VM i landevejscykling 2011, går igennem Nærum og har siden været brugt til Post Danmark Rundt.
Etymologi Nærum omtales første gang i 1186 i formen Niartherum (eller Niartharum) og i 1193 som Niatharum. Stednavnets forled er det gammeldanske NiartharHald, s. 153, ejefald af gudenavnet Njord, mens efterleddet -rum betyder en åben plads fremkommet ved rydning.Hald, s. 152 Navnet kan således forstås som "Njords bebyggelsesplads" eller "den til Njord viede bebyggelsesplads" og menes at henvise til Njords hjem. Njord var i nordisk mytologi gud for fiskeri, søfart og frugtbarhed.Nærum , rudersdal.dk. Hentet 12/2-2020
Historie Forhistorie Der er fundet spor efter mennesker og menneskelig aktivitet på Nærum-sletten og i Nærumområdet siden bondestenalderen. Fra stenalderen en sløjfet langdysse, to hellekister og enkelte dele af flintredskaber på Pueholm. Fra bronzealderen vidner mange gravhøje i området (eksisterende såvel som sløjfede) om menneskelig beboelse. Nogle af højene var dog oprindeligt fra stenalderen, men var blev genbrugt i bronzealderen og der er i de undersøgte høje fundet såvel skeletrester og flinteredskaber fra stenalderen som et bronzesværd fra bronzealderen. Selve den nuværende landsby ved navn Nærum har eksisteret siden jernalderen.Erik Helmer Pedersen: "Nærum som bøndernes og arbejdernes by". I Erik Helmer Pedersen & Niels Brühl: Niartharum - en illustreret beskrivelse af Nærum fra istid til nutid, Nærum, 1986. (ss. 4-6). Den ældste del af byen ligger omkring gadekæret og op ad bakken til hovedgaden.
I forbindelse med en arkæologisk udgravning i 2019 fandt man et lerkar, som er dateret til bondestenalderen fra omkring 4000 år f.v.t., som arkæologerne har tolket til, at der muligvis har været kultisk aktivitet her.Siden sidst om udgravningen af 1000 år gammel kirkegård i Nærum Rudersdal Museer. Hentet 12/2-2020
Middelalderen til moderne tid I 1193 omtales byen som Niartharum.J.P. Trap; Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark Vol. 5 Københavns Amt. 5. udgave. S. 978
På en mark umiddelbart syd for den nuværende by blev der i 2019 udgravet en kirkegård fra overgangen mellem vikingetiden til middelalderen. I alt blev der fundet omkring 400 grave, med personer, som er gravlagt i perioden 1000-1200. Et område midt på kirkegården var ingen gravlagt, og man mener, at her har ligget en kirke, som blev opgivet omkring år 1200, hvor Søllerød Kirke blev bygget. Kirken har sandsynligvis været mindre trækonstruktion på maks. 50-70 m2.Skjult kirkegård afslører livet for hundredevis af 1.000 år gamle mennesker. TV 2 Lorry. Hentet 12/2-2020 Man kender kun til ganske få danske kirkegårde fra denne periode, og kirken er hverken beskrevet i skriftlige kilder eller afbildet på kort.
Første gang bynavnet Nærum omtales er i et brev fra 21. oktober 1186 fra pave Urban 3., hvori han stadfæster, at Absalon samme år havde givet kirken i Roskilde en testamentarisk jordegave herunder indbefattende Virum, Høsterkøb og Nærum "med alle deres tilliggender".Erik Helmer Pedersen: "Nærum som bøndernes og arbejdernes by". I Erik Helmer Pedersen & Niels Brühl: Niartharum - en illustreret beskrivelse af Nærum fra istid til nutid, Nærum, 1986. (ss. 6-7).
Der blev fundet en møntskat nedlagt omkring 1257-1259 bestående af ca. 100 mønter i 1977-78. Keld Grinder-Hansen: Kongemagtens krise - det danske møntvæsen 1241-ca. 1340. Den pengebaserede økonomi og møntcirkulation i Danmark i perioden 1241-ca. 1340. Nationalmuseet, Museum Tusculanums Forlag, (2000). s. 113.
Nærum havde i 1682 i fællesskabets tid 12 gårde samt 10 huse uden jord, i alt 386,5 tdr. land dyrket areal skyldsat til 81,62 tdr htk.Pedersen, s. 6 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort For 9 gårde i 1635 var fordelingen af udsæden således: rug 55%, byg 33% og havre 12%.Frandsen, s. 101
1700 - 1940'erne Centralt i bydelen ligger Nærumgård, som blev bygget i 1756 som landsted. I 1857 overtog D.B. Adler bygningerne, og han besluttede, at det efter hans død skulle omdannes til Nærum Børnehjem, hvilket skete i 1886. Ved enkens død i 1908 blev det solgt til Københavns Kommune med klausul om, at forsætte børnehjemsdriften.Døgninstitutionen Nærumgård. starbas.net. Hentet 18/2-2020Anbragt i Historien Svendborg Museum og Socialstyrelsen. s. 28. Det har siden taget navneforandring til Døgninstitutionen Nærumgård, og huser unge med udviklingshæmning og autimespektrumforstyrrelser.Nærumgård . cbh.kk.dk. Hentet 18/2-2020
En moderne sogneskole blev opført i 1901 som afløser for Nærums oprindelige landsbyskole. En kostskole, Nærum Kostskole, opførtes 1907 og blev indviet d. 3. september 1909; driften af kostskolen blev fortsat frem til afslutningsfesten d. 1. juni 1932, da skolen måtte lukke som følge af en meget trang økonomi.Niels Brühl (red.): Nærum Grundejerforening 75 år, København, 1981. (s. 37). Der kom også en højskole til byen i 1916. Desuden fik byen frem til 1. verdenskrig jernbanestation, postekspedition og telegrafstation, hotel, mejeri og en mineralvandsfabrik. I 1906 blev oprettet et kvindesanatorium og i 1907 et børnehjem.J.P. Trap: Danmark, 4 udgave, bind 1, s. 299
thumb|Politikens pavillon fra Landsudstillingen i Aarhus 1909 som Henrik Cavling fik flyttet til børnekolonien i Nærum i 1910. Den er nu er genopført i Den Gamle By.
I 1906 havde Politikens chefredaktør Henrik Cavling taget initiativ til at oprette en såkaldt svagbørnskoloni eller friluftskole i Nærum, som fik navnet Wesselsminde. Efter Landsudstillingen i Aarhus i 1909 fik cavling flyttet avisens pavillon, der var bygget til landsudstillingen, til Wesselsminde, hvor den kom til at fungere som opholdsstue og spisesal fra 1910.Politikens hus skal til Århus. Politiken. Hentet 18/2-2020Politikens pavillon . tanker-i-gang.dk. Hentet 18/2-2020
I 1911 havde Nærum 779 indbyggere, heraf ernærede 137 sig ved landbrug, 229 ved håndværk og industri, 122 ved handel og 63 ved transport.
Nærum stationsbys befolkningsudvikling var forholdsvis rolig og blev fordoblet fra 638 i 1906 til 1.272 i 1930. Allerede fra 1935 blev hele den daværende Søllerød Kommune regnet som forstad til Storkøbenhavn.Danmarks Statistik: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: "Folketal, areal og klima 1901-60"; København. 1964; s. 168f
1949 - ca. 2000: byggerier
Den fremadskridende byudvikling fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det også forudsat, at Nærum med Nærumbanen kunne vokse og på længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med Søllerød og Holte stationsby, trafikbetjent af jernbanen og en ny Hørsholmmotorvej vest om Nærum.Gaardmand, s. 35-38 Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.Gaardmand, s. 38
Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Heri konstateredes, at der var sket en mindre udstykning ved Nærum,Betænkning 2, s. 13 og argumentet med trafikbetjening med Nærumbanen blev gentaget,Betænkning 2, s. 17 omend denne forudsattes gjort bedre med en projekteret Lundtoftebane.Betænkning 2, s. 18 Området var byggemodnet i form af kloakeringBetænkning 2, s. 21 og byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser.Betænkning 2, s. 25 Hele det udpegede byudviklingsområde i tilknytning til Nærum blev derfor lagt i inderzone, det vil sige kunne bebygges når og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det.Betænkning 2, bilagskort
Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1966, som for Nærums vedkommende dog kun stadfæstede den tidligere plan og skete byudvikling.Betænkning 7
thumb|Nærumvænge Torv i 1950'erne fra før supermarkedet blev bygget (åbnede i 1958).
Med udbygningen af byen fra 1950'erne og frem (bl.a. større områder med lejlighedsbyggeri) steg befolkningstallet mærkbart, og blev igen knap fordoblet fra 2.380 indbyggere i 1951 til 4.452 i 1958, hvilket siden steg til over 5.000 i 1981.Niels Brühl (red.): Nærum Grundejerforening 75 år, København, 1981. (s. 3).
Fra 1951 til 1961 blev Nærumvænge Torv og Nærumvænge bygget. Bygningerne er tegnet af Palle Suenson.Gaardmand, s. 48f Fra 1959 til 1982 lå biografen Center Bio på Nærumvænge Torv, hvor der nu er restaurant og selskabslokaler.Center Bio, Nærum , biografmuseet.dk, hentet 12/6-2013
I 1954 blev sygeplejehjemmet Hegnsgården opført nær biblioteket. Det er udvidet to gange.Historie . Hegnsgården. Hentet 24/10-2014 I 1977-78 opførte man en række ældreboliger i byen.Nærum Søpark . Lejerbo.dk. Hentet 24/10-2014
2000 - nu thumb|Nærum Gymnasium blev indviet i 2003.
Nærum Gymnasium, der blev bygget på stedet, hvor det gamle fattigkvarter med gadenavne som Benbrækkerstræde befandt sig, har været medvirkende til at kommunale initiativer som f.eks. at en byfornyelse blev sat i gang. I 2015 blev der opført en multihus med yderligere klasserum, grupperum og kontorer i forbindelse med gymnasiets ønske om at profilere sig som sciencegymnasium.Geometriens hus . byggeplads.dk. Hentet 18/2-2020
Siden midten af 2000'erneSjælsø Gruppen starter millionprojekt i Nærum . Børsen. Hentet 18/2-2020 er der gennemført en række byggeprojekter på bl.a. Linde Alle, hvor der er opført lejligheder og rækkehuse.Nye boliger på vej til Linde Allé i Nærum. SN.dk. Hentet 18/2-2020Arkitekttegnede ejerlejligheder i hjertet af Nærum Lind & Risør. Hentet 18/2-2020
Geografi Mod syd og øst ligger Jægersborg Hegn, hvor Bøllemosen ligger og mod vest adskiller Ravnholm Skov byen fra Søllerød og Holte. Nærum er næsten vokset sammen med Søllerød mod vest. Nærum udgør således den del af Nærum Sogn, der ligger syd for Kighanerenden. Nærum udgør et eget ejerlav med ejerlavsnr. 13852.
Nærumgade, der er en sidegade til Lundtoftegade på Ydre Nørrebro, er opkaldt efter byen.
Demografi ÅrBefolkningstal19066381911779191679019211.0541925 1.1201930 1.2721935 1.3851940 1.16819451.74219512.38019584.4521965 5.3621973 5.8301981 5.207
Folketallet for det egentlige Nærum som bydel er ikke blevet selvstændigt opgjort gennem adskillige årtier, men befolkningstallet for Nærum Sogn, der også inkluderer arealer nord for Kikhanerenden, der hører til bydelen Gammel Holte, blev i 2025 opgjort til 5.993 indbyggere.
Transport og infrastruktur