thumb|200px|Jens Jensen Jens Jensen, kendt som Jens Jensen af Trunderup (født 24. december 1812 i Trunderup, Kværndrup Sogn, Fyn, død 10. juni 1906 samme sted) var en dansk gårdmand og politiker.
Liv og karriere Jensen blev født i Trunderup, Kværndrup Sogn, på Fyn som søn af gårdfæster Jens Jacobsen (1764-1855) og Ane Jensdatter (1780-1852).Død i kirkebogen, Kværndrup Sogn Kontraministerialbog, 1892-1906, set på sa.dk Han overtog tidligt styringen af sin fødegård og fik den selv i fæste i 1841. I 1863 købte han den til selveje og afstod den til sin søn i 1893.
Jensen var 1848-53 sogneforstander og 1852-53 folketingsmand for Kværndrupkredsen. Han blev genvalgt i december 1854 og sad herefter uafbrudt til 1876. Han sluttede sig i 1870 til Det forenede Venstre. Fra 1878 til 1886 var han medlem af Landstinget.Dødsfald, Jyllandsposten, 12. juni 1906 Han var også medlem af Rigsrådet fra 1857 til 1863, og medlem af Rigsrådets Folketing 1864-1866.
Da Jensens søn af samme navn Jens Jensen i 1879 ville opstille til Folketinget fik han ikke lov af sognerådet i Kværndrup, sognerådet mente ikke han var berettiget fordi han var ungkarl, under 30 år og ikke havde fast ejendom, men i stedet boede hjemme hos sin far. Sønnen lagde sag an mod sognerådet, der krævede frifindelse med følgende forsvar: "Sogneraadet har paastaaet sig frifundet, fordi ditanten, som er hjemme hos sin Fader og ikke har egen husstand, maa betragtes som værende i privat tjenesteforhold til sin Fader og derved i Følge Valglovens § 3 er udelukket fra at være Vælger". Efter en strid ved domstolene endte sagen med at sønnen blev optaget på valglisten fra den dag han fyldte 30 år.Privat Tjenesteforhold, Horsens Folkeblad, 25. maj 1879
Jensen blev i 1841 gift med Ane Hansdatter (herefter Ane Jensen) (1818-97), datter af gårdfæster Hans Jørgensen og hustru Kirsten Pedersdatter, som bl.a. virkede for kvinders ret til uddannelse. Han var far til folketingsmand Jens Aadal.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Folketingsmedlemmer i 1850'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1860'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1870'erne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre Kategori:Landstingsmedlemmer i 1870'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1880'erne Kategori:Medlemmer af Rigsrådets Folketing Kategori:Medlemmer af Rigsrådet (1855-1866) Kategori:Personer fra Fyn Kategori:Landmænd fra Danmark Kategori:Landstingsmedlemmer fra Venstre Kategori:Politikere fra Bondevennerne