thumb|Hordaland thumb|Hordalands våbenskjold. Hordaland er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Sogn og Fjordane til det nye fylke, Vestland.Nye fylker 19.12.2019 på regjeringen.no Provinsen havde i 2002 438.253 indbyggere, svarende til 9,6 % af Norges befolkning. Arealet er på 15.634 kvadratkilometer. Administrationen var beliggende i Bergen.

Navnet, norrønt Hǫrðaland, første led af stammenavnet hǫrðar af urgermansk haruðóz, er sandsynligvis et oprindelig keltisk navn med betydningen "kriger", "helt".Navnets oprindelse Hordaland er tidligt omtalt i litteratur. Julius Cæsar nævner i De bello gallico fra 52 f.Kr. tyve germanske stammer, deriblandt "haruder", sandsynligvis "horder", folk fra Hordaland.Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 1 (s. 23), Universitetsforlaget 1973, Jordanes opregner i 500-tallet nordiske "riger", deriblandt Rogaland og Hordaland.Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 1 (s. 47) Omkring 787 fortæller en angelsaksisk krønike, at der kom "norðmanna of Hereða lande" - der menes nok "fra Hordaland". Da kongens ombudsmand kom for at føre dem til sin herre, huggede de ham ned.Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 1 (s. 45) right|500px|Kommuner i Hordaland. Kommuner Det tidligere Hordaland fylke havde i alt 33 kommuner: <li>Askøy <li>Austevoll <li>Austrheim <li>Bergen <li>Bømlo <li>Eidfjord <li>Etne <li>Fedje <li>Fitjar <li>Fjell <li>Fusa <li>Granvin <li>Jondal <li>Kvam <li>Kvinnherad <li>Lindås <li>Masfjorden <li>Meland <li>Modalen <li>Odda <li>Os <li>Osterøy <li>Øygarden <li>Radøy <li>Samnanger <li>Stord <li>Sund <li>Sveio <li>Tysnes <li>Ullensvang <li>Ulvik <li>Vaksdal <li>Voss Historie Før rigssamlingen i 800-tallet var "Hordafylke" (norrønt Hǫrðafylki) et eget småkongedømme, og efter rigssamlingen tilbragte de norske konger megen tid på kongsgårdene i fylket (AlrekstadKongsgården på Alrekstad, Bergen i den nuværende bydel Årstad i Bergen, Fitjar og Seim på Lindås) før der blev etableret byer. Bergen blev grundlagt af kong Olav Kyrre i 1070. Byen blev efterhånden hovedstad for hele Norgesvældet frem til år 1314, og ble fra ca. 1350 tilknyttet Hansaforbundet frem til ca. år 1750.

I 1503 blev Norge inddelt i fire hovedlen, med Hordaland som en del av Bergenhus len, omfattende Vestlandet og Nord-Norge, med Bergen som administrationsby og udskibningshavn.

I 1662 blev lenene afløst af amter og stiftsamter. Hordaland indgik i Bergen stiftamt (oprettet i 1669), som fra da af omfattede det senere Hordaland fylke, Sogn og Fjordane og Sunnmøre, med Nordlandenes amt som underliggende amt (Nordland og Troms).

I 1681 oprettedes Bergenhus amt som et eget underamt i Bergen stiftamt, og Hordaland som en del af dette.

I 1682 blev Vardøhus amt (Finnmark) innlemmet i Nordlandenes amt, og dermed også underlagt Bergenhus stiftamt, men allerede i 1685 blev Vardøhus udskilt igen.

I 1689 blev Sunnmøre overført til Romsdals amt, men fortsat underlagt Bergen stiftamt. thumb|Gullfjellet 987,4, det højeste bjerg i Bergen ligger i bydelen Arna. I 1763 blev det resterende Bergenhus amt delt i Søndre Bergenhus amt og Nordre Bergenhus amt, Søndre Bergenhus amt tilsvarende det oprindelige Hordaland, mens Nordre Bergenhus amt tilsvarede de to oprindelige fylker Sygnafylke og Firdafylke fra Gulatingsloven.

I 1773 blev dele af dagens Gulen kommune beliggende syd for Dingeneset overført til Nordre Bergenhus amt.

I 1789 blev Troms overført fra Nordlandenes amt til Finmarkens amt.

I 1831 blev Bergen udskilt fra Søndre Bergenhus amt, og fik benævnelsen Bergen amt.regjeringen.no: fylkesmannboka

I 1919 blev Søndre Bergenhus amt omdøbt til Hordaland fylke, og Nordre Bergenhus amt til Sogn og Fjordane fylke.

I 1972 blev kommunerne Arna, Fana, Laksevåg og Åsane indlemmet i Bergen, og byen blev samtidig indlemmet i Hordaland fylke.Bergens udvidelse i 1972

Noter

Eksterne henvisninger

Hordaland - tidligere fylke på snl.no

Kategori:Landskap i Norge Kategori:Vestlands historie