Linje E er en s-togs-linje, som kører mellem Holte Station og Køge Station via København H. Linjen kører kun i dagtimerne mandag-fredag med 10 minutters drift. Der køres uden stop i Sjælør, og mellem København Syd Station og Vallensbæk. Om aftenen og i weekenden erstattes den af linje A med stop ved alle stationer.
Linjen oprettedes 26. maj 1968.Elektriske forstadsbaner 3. del af Kaj Hansen. BYtrafik 5/1970, s. 99-102. Fra starten blev den suppleret af linje Ex i myldretiden, der dog blev indlemmet i linje Cx allerede i 1972.S-bane til Køge Bugt, BYtrafik 5/1972, s. 106-111. I 1983 oprettedes en ny linje Ex, der kørte frem til 2007.
Linje E var oprindeligt farvet brun på linjekortet, men blev i 1979 ændret til den nuværende lilla farve.
Stationer på linje E Linje E har følgende stationer på linjen, taget i rækkefølgen fra Holte Station til Køge Station. Der køres uden stop København Syd - Vallensbæk.
Holte Station Virum Station Sorgenfri Station Lyngby Station Jægersborg Station Gentofte Station Bernstorffsvej Station Hellerup Station Svanemøllen Station Nordhavn Station Østerport Station Nørreport Station Vesterport Station København H Dybbølsbro Station Sydhavn Station København Syd Station Vallensbæk Station Ishøj Station Hundige Station Greve Station Karlslunde Station Solrød Strand Station Jersie Station Køge Nord Station Ølby Station Køge Station
Historie thumb|2. generations S-tog på linje E på Birkerød Station i 1975. thumb|3. generations S-tog ved indvielsen af S-banen til Solrød Strand i 1979. Linje E blev oprettet 26. maj 1968 mellem København H og Hillerød, da Nordbanen blev elektrificeret mellem Holte og Hillerød. Linjen afløste de persontog, der hidtil havde kørt mellem København H og Hillerød og kørte ligesom dem uden stop mellem Østerport og Holte men stoppede dog modsat persontogene også på Vesterport ligesom de øvrige S-tog. Linjen erstattede også et antal lokaltog mellem Holte og Hillerød. Til gengæld forsvandt de direkte forbindelser fra København til Hundested, Tisvildeleje og Gilleleje i weekenderne.
Fra starten skilte den nye linje sig noget ud fra de øvrige S-banelinjer. Der havde været en vis kritik af, at S-togene ville bringe flere tilflyttere til Nordsjælland, og for at imødegå de sædvanlige associationer med S-tog besluttede man derfor ikke at kalde dem sådan nord for Holte men talte om en elektrificeret strækning. De traditionelle neonskilte med vingehjul ved stationerne blev deruden udført uden det karakteristiske S i midten, men ellers var forskellen illusorisk. Mere betydning havde det til gengæld, at der ligesom i persontogene var en vogn med 1. klasse i hvert tog, hvor S-togene ellers udelukkende havde 2. klasse. Det viste sig imidlertid hurtigt, at der kun var få passagerer på den fine klasse udenfor myldretiden. Desuden var det et problem, at vognene kun kunne bruges i trafikken til Hillerød, og at linjen derfor ikke kunne forlænges til Vestegnen, hvor der ellers netop var brug for ekstra kapacitet.
1. oktober 1972 løste man problemerne ved en reform af linjenettet. 1. klasse blev afskaffet, Nordbanen blev normal S-bane, og linje E blev forlænget ad den nuværende Høje Taastrup-banen til Taastrup mandag-lørdag til supplering af linje B. Året efter indtraf en energikrise imidlertid, og linje E var blandt dem, der måtte holde for. Nu kørtes der kun til Taastrup mandag-fredag og kun i dagtimerne, mens der om aftenen og i weekenderne endtes på København H.Jernbanerne (S-tog og anden nærtrafik), BYtrafik 1/1974, s. 9-10.
En ny reform af linjenettet fulgte 30. september 1979, da Køge Bugt-banen blev forlænget fra Hundige til Solrød Strand. Man begyndte nu at tale om regionale S-togslinjer som betegnelse for de linjer, der kørte længst ud. Linje E blev den første og i praksis også eneste rene sådanne regionale linje, da den omlagdes netop til Solrød Strand. Der kørtes uden stop mellem Hundige og København H og som hidtil mellem Østerport og Holte. Det var dog kun i dagtimerne mandag-fredag, at passagererne langs Køge Bugt fik glæde af linjen, for i den øvrige driftstid endtes stadig på København H, mens linje A så til gengæld forlængedes til Solrød Strand.Notits på Bagperronen, BYtrafik 4/1978, s. 124-125.Køgebugtbanens 3. etape indviet af Poul Mølgaard. BYtrafik 5/1979, s. 135-139. Den fjerde og sidste etape til Køge åbnede 25. september 1983, hvorefter linje E kom til at køre dertil i hele driftstiden, mens linje A afkortedes til Hundige.Hovedstadsområdet/DSB, BYtrafik 2/1983, s. 85. Ved samme lejlighed fik linje E desuden stop på Sjælør for at give forbindelse til buslinjerne til Valby og Amager.Hovedstadsområdet, BYtrafik 3/1983, s. 129.DSB SA 01 som linje E på Sjælør station af Thomas de Laine. Myldretid, 5. december 2025.
Nok en reform af linjenettet fulgte 28. maj 1989, hvor den primære linje til Hillerød blev linje A. Linje E blev til gengæld afkortet til Hellerup, idet linjen dog fremdeles fortsatte til Hillerød i myldretiden.S89 - bedre S-tog og bedre busser, BYtrafik 2/1989, s. 35-41. Ved samme lejlighed fik linjen også stop på Ishøj, Nordhavn og Svanemøllen, mens et yderligere stop kom til 29. september 1991, da Lyngby også blev betjent af linje E.DSB Køreplan, 29.9.91-30.5.92, s. 10-11. Fra 26. september 1993 kørtes til Hillerød i dagtimerne mandag-lørdag, mens Hellerup stadig var endestation resten af driftstiden.Nyt om S-togsdriften af Erik B. Jonsen og Jens Ole Christensen. Jernbanen 4/1993, s. 118. Udvidelsen af driften skete blandt andet fordi, betjeningen af strækningen Holte-Hillerød var dårlig i forhold til passagertallene mellem myldretiderne. Desuden gav det bedre forbindelser til Lille Nord, Gribskovbanen og en række buslinjer.Nye S-togslinjer af Erik B. Jonsen og Jens Ole Christensen. Jernbanen 2/1993, s. 55. Driften ændredes igen 8. januar 2005, så der fortsattes til Lyngby udenfor dagtimerne på hverdage.Ringbanen indviet af Thomas de Laine. Myldretid, 25. januar 2005.Tog i Danmark 09.01.2005-07.01.2006, s. 92-93. På Køge Bugt-banen kom der ekstra stop til på Friheden 15. september 2002 for at give forbindelse til linje 200SHT/HUR-linieændringer 15.9.02 af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 164/2002, s. 12. og på den nye station Ny Ellebjerg (nu København Syd) 6. januar 2007.Ringbanen er færdig: Ny Ellebjerg taget i brug af Thomas de Laine. Myldretid, 5. december 2006.
23. september 2007 fandt en ny reform af linjenettet sted, der blandt andet medførte at linje E nu fik 10 minutters drift i dagtimerne mod som hidtil 20 minutters drift i hele driftstiden. Samtidig kørtes nu hele vejen fra Køge til Hillerød i hele driftstiden og uden stop mellem Ishøj og Ny Ellebjerg, Hellerup og Lyngby og Lyngby og Holte.Larsen og Poulsen (2009), s. 266-267.Ny S-togskøreplan af Erik B. Jonsen. Jernbanen 3/2007, s. 10-13. 11. december 2011 fik linjen atter stop på Friheden, hvor der var forholdsvis mange passagerer.Ny S-togskøreplan fra 11. december af Thomas de Laine. Myldretid, 17. november 2011. En større ændring kom til 9. december 2012, hvorefter linje E ikke længere kører i weekenderne. I stedet forlængedes linje A til Køge og linje B til Hillerød.S-tog udvider og indskrænker i ny køreplan, Myldretid, 25. oktober 2012.
Ændringer på Nordbanen thumb|4. generations S-tog litra SA på Østerbro i 2016. Ved køreplansskiftet 15. december 2014 blev linjen på ny ændret. Baggrunden var indførelsen af et nyt signalsystem, der i første omgang etableres på Nordbanen mellem Jægersborg og Hillerød, og i den forbindelse ønskede man at samle de tog, der er forberedt på det nye system på en strækning. For linje E's vedkommende betød det, at den forkortedes til Holte og fik stop ved alle stationer på Nordbanen, idet den som hidtil kørte uden stop Ishøj - Friheden og Friheden - Ny Ellebjerg. Kørslen til Hillerød blev overtaget af linje A, der desuden stoppede ved alle stationer på Nordbanen i weekenderne.
30. januar 2017 vendte man i store træk tilbage til forholdene indtil 2014. Linje E blev atter forlænget til Hillerød med kørsel uden stop mellem Hellerup og Jægersborg og Lyngby og Holte. Til gengæld kører linjen derefter kun i dagtimerne mandag-fredag. Om aftenen og i weekenden erstattes den af linje A til Køge, mens linje B, der har overtaget kørslen til Holte, tilsvarende fortsætter til Hillerød i de nævnte tidsrum. Begge linjer stopper ved alle stationer.Boganmeldelse: S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 29. november 2016. Ved køreplansskiftet 10. december 2018 blev der på ny byttet rundt på linje A, B og E ligesom i 2014. Resultatet var at linje E igen fik endestation i Holte og kom til at stoppe ved alle stationer på Nordbanen. På Køge Bugt-banen bortfaldt stoppet i Friheden, så linjen kom til at køre uden stop mellem Ishøj og Ny Ellebjerg.Ændrede S-togslinjer og farvel til publikumskøreplanen af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 4. december 2018. Til gengæld fik den stop på den nye Køge Nord Station, da denne åbnede for driften 1. juni 2019.
Fra 24. juni til 14. oktober 2019 var trafikken gennem Lyngby ændret i dagtimerne. Det skyldtes anlæggelsen af Hovedstadens Letbane, der vil krydse under Nordbanen i Lyngby. Mens arbejdet stod på, var der færre spor til rådighed, og passagerne måtte derfor skifte tog i Lyngby. Mandag-fredag i perioden kørte linje A mellem Hundige og Klampenborg og mellem Lyngby og Hillerød, mens linje E kørte mellem Køge og Lyngby. Lørdag-søndag kørte linje A mellem Køge og Lyngby og mellem Lyngby og Hillerød.Linjeændringer i perioden 14.4-11.8.2010 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 293/2019, s. 15.
Fra 2. maj til 23. november 2025 var der skiftende ændringer på S-togslinjerne på grund af sporarbejde på Nordbanen. For linje E betød det, at den var omlagt ad Hareskovbanen til Farum fra 2. maj til 10. juli 2025. Der kørtes uden stop mellem Ryparken og Buddinge, og hvert andet tog kørter kun til Buddinge. I stedet kørte linje H til Lyngby og fra 1. juni 2025 Hillerød. Fra 11. juli til 23. november 2025 kørte linje E igen ad Nordbanen men helt til Hillerød med stop ved alle stationer. Den erstatter her linje A, der så til gengæld kører til Farum i dagtimerne mandag-fredag.Togbusser og færre S-tog til og fra Hillerød, dsb.dk. Besøgt 31. maj 2025.Færre S-tog mellem Svanemøllen og Hillerød samt mellem Ryparken og Klampenborg , dsb.dk. Besøgt 2. oktober 2025.
Ved køreplansskiftet 14. december 2025 fik linje E stop på Vallensbæk for at give bedre mulighed for at skifte til den nu åbnede Hovedstadens Letbane. Men for ikke at gøre den samlede rejsetid længere, blev stoppet på Sjælør til gengæld sløjfet.Ny køreplan for InterCity-, regional- og S-tog fra søndag 14. december 2025, dsb.dk. Besøgt 14. december 2025. Det gik godt nok udover forbindelsen til busserne til Valby og Amager der, men lokalområdet havde ellers fået forbedret betjeningen med åbningen af Sydhavnsmetroen året før.
Kronologisk oversigt Oprindeligt kørte linje E i hele driftsdøgnet fra morgen til midnat hele ugen. Siden 2012 køres kun mandag-fredag og siden 30. januar 2017 kun i dagtimerne.