Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.

Provinsen grænser op til Flevoland og Overijssel mod syd, IJsselmeer mod vest, Vadehavet mod nord, og Groningen og Drenthe mod øst. Friesland har et samlet areal på 5.749 km2, hvoraf 2.407 km2 udgøres af vand. Provinsen har godt 647.268 indbyggere (2018).Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Hentet 13. juli 2018.Centraal Bureau voor de Statistiek. "Regionale kerncijfers Nederland." Hentet 13. juli 2018. Selvom Frisland er den næstmest tyndtbefolkede provins, vil der være 200 indbyggere per kvadratkilometer, når et indbyggertal på 667124 nås.

Frieslands provinshovedstad og største by hedder Leeuwarden (vestfrisisk: Ljouwert), hvor den lokale provinsadministration holder til. Kongens kommissær (nederlandsk: Commisaris van de Koning; vestfrisisk: Kommissaris fan de Kening) i Friesland er Arno Brok. Kristendemokratisk Appel (CDA) er med 9 pladser det største parti i provinsrådet. Arbejderpartiet (PvdA) er det næststørste parti, mens Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) og Socialistpartiet (SP) med 5 pladser hver konkurrerer om at være rådets tredje største parti.

Friesland er en del af den historiske region Frisland, der betegner det område i Nordvesteuropa, som bebos af folk, der taler frisisk. Frieslands to officielle sprog er nederlandsk og vestfrisisk. 467.000 har frisisk som modersmål (2001), og frisisk er det officielle forvaltningssprog i provinsen. Frisiske byer har to navne: Det oprindelige frisiske og en nederlandsk version.

Navn I 1996 bekendtgjorde Frieslands' provinsråd, at provinsens officielle navn skulle være det vestfrisiske Fryslân, og ikke det nederlandske Friesland.Provinsen Frisland. "Beslut fan Provinsjale Staeten van Friesland." 29. marts 1996. I 2004 stadfæstede den nederlandske regering den beslutning."Ook voor rijk heet Friesland Fryslân." Leeuwarder Courant, 2004. Regeringen iværksatte herefter et treårigt navneskifteprogram.

Ved siden af provinsen Friesland findes der to andre traditionelle frisiske områder, nemlig Nordfrisland syd for den dansk-tyske grænse og Østfrisland i Nedersaksen. Det nederlandske Friesland kaldes også Westerlauwers Friesland, da åen Lauwers er grænsen mellem Frisland og Groningen. Betegnelsen "Vestfrisland" bør undgås, idet West-Friesland er navnet på en egn i provinsen Noord-Holland, der var en del af Friesland indtil middelalderen.

Geografi thumb|left|Satellitbillede af Friesland. thumb|De Friese Meren. thumb|Vadehavet. thumb|Frieslands nordkyst.thumb|Topografisk kort over Friesland, 2018.|alt= Friesland ligger i den nordlige del af Nederlandene. Den grænser op til Vadehavet i nord, IJsselmeer i vest og provinsen Overijssel i syd. I øst grænser Friesland op til provinserne Groningen og Drenthe.

Friesland er Nederlandenes største provins. Den har et samlet areal på 5.749 km2, hvoraf 2.407 km2 udgøres af vand. Eksklusive vand er Friesland Nederlandenes tredje største provins.

Friesland udgøres primært af et fastland, men omfatter også øgruppen De Vestfrisiske Øer, der bl.a. består af Vlieland (vestfrisisk: Flylân), Terschelling (vestfrisisk: Skylge), Ameland (vestfrisisk: It Amelân) og Schiermonnikoog (vestfrisisk: Skiermûntseach). Der er adgang til alle øerne via færgeoverfart. Provinsens højeste punkt på 45 m.o.h. ligger på Vlieland.

Friesland er hjemsted for fire nationalparker: Schiermonnikoog, De Alde Feanen, Lauwersmeer (vestfrisisk: Lauwersmar) og Drents-Friese Wold (vestfrisisk: It Drintsk-Fryske Wâld).

Underinddelinger Friesland er opdelt i tre COROP-områder: Nordfriesland, Sydøstfriesland og Sydvestfriesland. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.Centraal Bureau voor de Statistiek. "Indeling van Nederland in 40 COROP-gebieden." Hentet 13. juli 2018.

Friesland består af 18 kommuner. Leeuwarden er provinsens folkerigeste kommune, mens Súdwest-Fryslân arealmæssigt er den største kommune i hele Nederlandene. Schiermonnikoog har det laveste indbyggertal, mens Harlingen har det mindste areal.Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Hentet 30. april 2017. Kommune Indbyggere ArealCOROP-områdeAchtkarspelen 27.916 102,40 km2NordfrieslandAmeland/It Amelân 3.638 58,83 km2NordfrieslandDantumadeel/Dantumadiel18.89685,41 km2NordfrieslandDe Friese Meren/De Fryske Marren 51.590 361,83 km2SydvestfrieslandDongeradeel/Dongeradiel 23.880 167,21 km2NordfrieslandFerwerderadeel/Ferwerderadiel 8.681 97,71 km2NordfrieslandHarlingen/Harns 15.848 25,03 km2NordfrieslandHeerenveen/It Hearrenfean 50.229 180,86 km2SydøstfrieslandKollumerland en Nieuwkruisland/Kollumerlân en Nijkrúslân 12.853 109,75 km2NordfrieslandLeeuwarden/Ljouwert 108.768 151,70 km2NordfrieslandOoststellingwerf/Eaststellingwerf 25.473 224,16 km2SydøstfrieslandOpsterland/Opsterlân 29.727 224,63 km2SydøstfrieslandSchiermonnikoog/Skiermûntseach 946 43,99 km2NordfrieslandSmallingerland/Smellingerlân 55.848 118,24 km2Sydøstfriesland Súdwest-Fryslân 84.028 459,64 km2SydvestfrieslandTerschelling/Skylge 4.837 86,16 km2Nordfriesland Tietjerksteradeel/Tytsjerksteradiel 31.888 149,44 km2NordfrieslandVlieland/Flylân 1.112 36,13 km2Nordfriesland Waadhoeke 46.137305 km2NordfrieslandWeststellingwerf 25.701 221,19 km2Sydøstfriesland

Demografi Friesland har et indbyggertal på 647.268 (2018) og en befolkningstæthed på 193 pr. km2. Det er Nederlandenes femte mindste provins målt på antal indbyggere. Friesland har desuden Nederlandenes anden laveste befolkningstæthed. Kun Zeeland, Flevoland, Drenthe og Groningen har færre indbyggere. Leeuwarden er provinsens folkerigeste kommune. + Befolkingsudviklingen i provinsenCentraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolking op 1 januari en gemiddeld; geslacht, leeftijd en regio." Hentet 13. juli 2018. År Indbyggere 1714 1748 1796 1811 1830 1840 1850 1860 1870 1880 1890 1900 År Indbyggere 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1982 1990 1999 2010 thumb Årene 1880-1900 var præget af en aftagende befolkningstilvækst. En stor fødevare- og landbrugskrise medførte således, at omkring 20.000 frisere emigrerede til USA.

Politik thumb|Provinsrådsbygningen i Leeuwarden.

Provinsrådet i Friesland (nederlandsk: Provinciale Staten; vestfrisisk: Provinsjale Steaten) består af 43 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Arno Brok fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD). Han afløste Joan Leemhuis-Stout (2016-2017) fra samme parti 1. marts 2017.Rijksoverheid. "Benoeming commissaris van de Koning Fryslân." (Nieuwsbericht Rijksoverheid, 2016). Hentet 16. juli 2018. Frieslands provinsråd vælges af Frieslands indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. CDA er med 9 sæder det største parti i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: Gedeputeerde Staten; vestfrisisk: Deputearre Steaten), hvis medlemmer (nederlandsk: gedeputeerden; vestfrisisk: deputearren) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

Medier De regionale dagblade Friesch Dagblad og Leeuwarder Courant bliver udgivet på nederlandsk. De holder begge til i Leeuwarden. Omrop Fryslân er en vestfrisisksproget radio- og tv-kanal, der ligeledes har hovedsæde i Leeuwarden.

Eksterne henvisninger

Referencer

Kategori:Provinser i Nederlandene