Knud Børge Martinsen (født 30. november 1905 i Sandved, Hårslev Sogn, Sorø Amt, død 25. juni 1949 på Bådsmandsstræde Kaserne, Christianshavn) var en dansk officer og SS-mand, der under retsopgøret blev henrettet som landsforræder.

Biografi thumbnail|Schalburgkorpsets mindehøjtidelighed for faldne danske frivillige på Østfronten i Frimurerlogen den 17. oktober 1943. Fra venstre ses Knud Børge Martinsen, sturmbannführer Bruno Boysen, Helga Schalburg med sønnen Aleksander Schalburg og den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best Martinsen var søn af skrædder Hans Kristian Martinsen og hustru Ottilia Marie f. Poulsen.

Martinsen blev soldat i 1928, og godt ti år senere var han officer med rang af kaptajnløjtnant. I 1940 var han på generalstabskursus på Frederiksberg Slot og kunne se frem til en lovende karriere.

Besættelsen den 9. april var et chok for ham som for mange andre officerer. Den 26. juni 1940 meldte han sig ind i DNSAP, og da han i uniform deltog i flere af partiets demonstrationer, fik han i sine militærpapirer påtegninger, der hindrede karrieren. Han trådte uden for nummer, søgte ind i Waffen-SS og var fra september 1941 Sturmbannführer i Frikorps Danmark under kampe på østfronten. Han overtog kommandoen som korpschef 21. juni 1942, efter at først korpschef von Schalburg og dernæst dennes efterfølger var faldet.

Martinsen ledede Schalburgkorpset, som søgte at opfylde besættelsesmagtens krav om deltagelse i bekæmpelse af modstandsbevægelsen.

Han blev arresteret af modstandsbevægelsen 5. maj 1945 i sit hjem på Frederiksborgvej 51B (Roskilde) for sin tjeneste i Schalburgkorpset og for to mord. Det ene mord var nedskydningen i marts 1944 i Schalburgkorpsets hovedkvarter af tropsfører Fritz Henning Tonnies von Eggers på grund af en mistanke om en affære med hans kone.

Han blev dømt til døden og den 25. juni 1949 kl. 01:00 henrettet ved skydning i Henrettelsesskuret på Bådsmandsstrædes Kaserne i København.

Bibliografi

Kilder

Litteratur Bøgh, Frank: "K.B. Martinsen. Dansk officer og landsforræder", People's Press (2011), Lundtofte, Henrik: ”Håndlangerne – Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945”, Politikens Forlag (2014), Pedersen, Andreas Monrad: ”Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-1945”, Odense Universitetsforlag (2000), Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen & Aage Trommer: Hvem var hvem 1940 – 1945, Gads Leksikon, 2005 Eksterne henvisninger Frikorps Danmark, Knud Børge Martinsen Danskere i Tysk Tjeneste, Knud Børge Martinsen Weekendavisen 27. september 2007: www.weekendavisen.dk

Kategori:Nazister fra Danmark Kategori:Medlemmer af Frikorps Danmark Kategori:Officerer fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Henrettede i Danmark i retsopgøret efter 2. verdenskrig Kategori:Politikere fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti Kategori:Personer henrettet ved skydning Kategori:Mordere fra Danmark Kategori:SS-officerer Kategori:Henrettede personer fra Danmark