Doping forekommer i forbindelse med sportskonkurrencer med det formål at forbedre sportsudøverens præstationer. Udtrykket anvendes både om præstationsfremmende stoffer og anvendelse af præstationsfremmende stoffer. Doping forekommer på to områder: den organiserede sportsverden og motions/fitness-området. I tilknytning hertil er der set en opblomstring af kriminelle aktiviteter med fremstilling og kanalisering af doping til misbrugerne.

Sportsudøvere har med stor sandsynlighed dopet sig lige så længe, som der har været konkurrencer i idræt, men i det 20. århundrede og især i den sidste tredjedel heraf er der kommet større og større fokus på fænomenet. Dette er sket i takt med, at idræt er blevet mere og mere kommerciel, og samtidig er der set en række tilfælde, hvor anvendelsen af doping er gået galt for sportsudøvere, i de værste tilfælde med døden som følge. Samtidig er der specielt via fitness-centre udviklet en kropskultur, der medfører brug af doping kaldet motionsdoping. Andre nye termer er introduceret i den offentlige debat, senest gendoping og mikrodoping. thumb|Skilt til anti-doping kontrollen under cykelløbet Tyskland Rundt i 2005.

Doping er ved årtusindskiftet især udbredt i sportsgrene, hvor der stilles store individuelle fysiske krav til især kraft og/eller udholdenhed, så som skisport (specielt langrend), cykelsport, atletik og vægtløftning, men det forekommer i princippet i alle sportsgrene, selv i golf. I hestesport har der været flere tilfælde af doping af hestene ved blandt andet de seneste to olympiske lege"Svenskar ska stoppa dopningen!" , renidrott.blogspot.com, 28. november 2008. Derfor er der på verdensplan og på tværs af sportsgrene vedtaget en række regler med henblik på at bekæmpe dopingen. World Anti-Doping Agency (WADA) er blevet oprettet med henblik på koordinering af indsatsen, og organisationen fungerer dels som autoritet i forhold til vedtagelsen af listen over forbudte stoffer, dels som kontrolorgan, der søger at foretage så mange kontroller af udøvere som muligt, såvel i trænings- som i konkurrencesituationer.

Flere læger er blevet sat i forbindelse med systematiske dopingprogrammer, Francesco Conconi som en af de mest prominente, idet han har virket som vejleder for blandt andre IOC.

Følgevirkninger af dopingmisbrug

En undersøgelse viser, at effekten af doping kan vare i årtier. Det vil sige, at selvom sportsudøvere sidder ude med en dopingkarantæne uden at benytte præstationsfremmende midler i perioden, så kan de alligevel have en fysisk fordel, når dopingkarantænen er overstået i forhold til sportsudøvere, som slet ikke har benyttet doping på noget tidspunkt.

Doping i Danmark I Danmark har Danmarks Idræts-Forbund vedtaget et dopingregulativ, der tilslutter sig WADAs kodeks. Folketinget har suppleret med lovgivning herom og oprettet Anti Doping Danmark for at forebygge og pågribe dopingsmisbrugerne.

Anti Doping Danmark har oprettede den 8. august 2013 en 24-timers telefonisk hotline til at modtage tips om medicinsk snyd, lyssky forretninger og overtrædelser af dopingloven.

Dopinglisten 2013 thumb| Dopinglisten er indeholdt i Det Internationale Kodeks for Anti-Doping som udgivet af Det Internationale Antidopingagentur (WADA). Dopinglisten er tiltrådt af Anti Doping Danmark og Danmarks Idræts-Forbund og er specificeret med en præparatliste

Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence)

Forbudte stoffer

S0. Ikke godkendte stoffer S1. Anabole stoffer S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer og lignende stoffer S3. Beta-2-agonister S4. Hormonelle og metaboliske modulatorer S5. Diuretika og andre sløringsstoffer

Forbudte metoder

M1. Manipulation af blod og blodkomponenter M2. Kemisk og fysisk manipulation M3. Gendoping

Stoffer og metoder forbudt i konkurrence

Alle kategorier nævnt ovenfor S6. Stimulerende stoffer S7. Narkotika S8. Cannabinoider S9. Glukokortikosteroider

III Stoffer forbudt i visse sportsgrene

P1. Alkohol P2. Beta-blokkere

Sportsudøvere der har erkendt dopingmisbrug Cykling Lance Armstrong, cykelrytter Kim Andersen, cykelrytter Laurent Fignon, cykelrytter SPORTS PEOPLE – CYCLING – SPORTS PEOPLE – CYCLING – Fignon Drug Results – NYTimes.com Bo Hamburger, cykelrytter Bo Hamburger erkender epo-brug – dr.dk/Sporten/Cykling Brian Holm, cykelrytter Frank Høj, cykelrytter Knud Enemark Jensen, cykelrytter Michael Rasmussen, cykelrytter Bjarne Riis, cykelrytter Jesper Skibby, cykelrytter Rolf Sørensen, cykelrytter

Sprintere Justin Gatlin, sprinter Justin Gatlin taget for doping – dr.dk/Sporten/Øvrig sport Ben Johnson, sprinter Marion Jones, sprinter Marion Jones indrømmer doping – Politiken.dk Carl Lewis, sprinter m.m.

Øvrige Andre Agassi, tennisspiller Agassi indrømmede i 2009 at han tilbage i 1997 havde været dopingmisbruger, og at han havde løjet om det. Andrea Baldini, fægter Barry Bonds, baseballspiller Edgar Davids, fodboldspiller Diego Maradona, fodboldspiller John McEnroe, tennisspiller McEnroe erkender brug af heste-doping – Politiken.dk Bjarne Møller, triatlet Dansk triatlet indrømmer doping – TV 2 Sporten Abel Xavier, fodboldspiller

Se også Biologisk pas EPO, Anabole steroider hæmatokritværdi kortison methylphenidat væksthormon

Noter

Eksterne henvisninger

Anti Doping Danmarks hjemmeside WADAs hjemmeside Lov om fremme af dopingfri idræt