Marco Materazzi (født 19. august 1973) er en italiensk tidligere fodboldspiller og -træner, der bl.a. har spillet for Inter, Perugia og Everton. Han opnåede aldrig succes i Everton, hvor han blev udvist fire gange i blot 27 kampe. Han vendte derfor hjem til Italien efter blot en enkelt sæson i det engelske og fik påny kontrakt hos Perugia, hvor han fik stor succes ved at score 12 mål i 30 kampe, hvilket er bemærkelsesværdigt for en midterforsvarer. Inter fik øjnene op for ham, og de hentede ham til klubben. Han har spillet 41 landskampe og scoret 2 mål. Det ene af målene var et meget vigtigt mål, da det faldt på hovedstød i finalen mod Frankrig ved VM i fodbold 2006 og udlignede dermed den franske føring i den ordinære spilletid. Finalen blev sidenhen vundet af Italien efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Under finalen blev Materazzi stanget omkuld af Zinedine Zidane, som dernæst blev udvist.
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Italien Kategori:Fodboldspillere fra Everton F.C. Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Lecce Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008