Alan Moore (født 18. november 1953 i Northampton, England) er en prisvindende britisk forfatter, mest kendt for sine tegneserier, inklusive de bredt anerkendte Watchmen, V For Vendetta, og From Hell. Moore er ofte blevet omtalt som en af de vigtigste britiske forfattere gennem de sidste 50 år. Moore har ved visse lejligheder skrevet under pseudonymerne Curt Vile, Jill de Ray og Translucia Baboon.

Moore startede ud med at skrive for britiske alternative og undergrunds-fanzines i slutningen af 1970'erne. Siden hen skrev han tegneserie-striber for magasiner som 2000 AD og Warrior, og opnåede her en vis succes. Han blev efterfølgende opdaget af det amerikanske tegneserieforlag DC Comics, og blev den første brite til at skabe fremtrædende tegneserier i USA.

Hos DC Comics arbejdede Moore bl.a. på superhelteserier som Batman og Superman. Det var også omkring denne tid at han skrev den nu berømte 12-hæfters maxi-serie Watchmen. Igennem sit arbejde har Moore bidraget betydeligt til en større anerkendelse af tegneserien som respekteret medie og kunstform, og er efterfølgende blevet tilskrevet faderrollen til begrebet en "grafisk roman".

I de sene 1980'erne og de tidlige 90'ere forlod Moore den store kommercielle mainstream-tegneserieindustri, og blev uafhængig forfatter. I denne tid skrev han bl.a. From Hell og en novelle kaldet Voice of the Fire.

Efterfølgende vendte Moore tilbage til den etablerede tegneserieindustri hvor han arbejdede for Image Comics før han udviklede sit eget forlag America's Best Comics, et datterforlag til WildStorm. Igennem dette forlag har han udgivet værker som The League of Extraordinary Gentlemen og den okkultisme-inspirerede Promethea.

Trods personlig modstand er flere af Alan Moores værker blevet filmatiseret som Hollywood-film. Heriblandt From Hell, Det hemmelighedsfulde selskab, V for Vendetta og Watchmen.

Privat har Alan Moore en nyhedensk livsanskuelse, og er okkultist, vegetar og anarkist, temaer som tit bliver afspejlet i hans værker. Derudover er han udøver af ceremoniel magi og er kendt for at opføre okkultisk avantgardistisk spoken word. Noget af dette er udgivet på CD.

Bibliografi

Tegneserier V for Vendetta (1982–1985, 1988–1989) Marvelman/Miracleman (1982–1984) Skizz (1983–1985) The Ballad of Halo Jones (1984–1986) Swamp Thing (1984–1987) Watchmen (1986–1987) Batman: The Killing Joke (1988) From Hell (1989–1996) Big Numbers (1990) A Small Killing (1991) Lost Girls (1991–1992, 2006) Top 10 (1999–2001) Promethea (1999–2005) Tom Strong (1999–2006) The League of Extraordinary Gentlemen (1999–2019) The Courtyard (2003) Neonomicon (2010) Fashion Beast (2012–2013) Providence (2015–2017)

Romaner Voice of the Fire (1996) Jerusalem (2016)

Korthistorier Illuminations (2022)

Faglitteratur Alan Moore's Writing for Comics (2003)

Filmatiseringer

År Titel Instruktør(er) Studie(r) Baseret på Budget Indtjening Rotten Tomatoes USD$ 2001 From Hell Albert Hughes og Allen Hughes 20th Century Fox From Hell af Moore og Eddie Campbell $35 million $74.5 million 57%From Hell Movie Reviews, Pictures . Rotten Tomatoes. Retrieved 3 June 2012. 2003 The League of Extraordinary Gentlemen Stephen Norrington 20th Century FoxAngry FilmsInternational Production CompanyJD Productions Det hemmelighedsfulde selskab af Moore og Kevin O'Neill $78 million $179.3 million 17% 2005 V for Vendetta James McTeigue Warner Bros.Virtual StudiosSilver PicturesAnarchos Productions V for Vendetta af Moore og David Lloyd $54 million $132.5 million 73% 2009 Watchmen Zack Snyder Warner Bros.Paramount PicturesLegendary PicturesLawrence Gordon ProductionsDC Entertainment Watchmen af Moore og Dave Gibbons $130 million $185.3 million 65% 2016 Batman: The Killing Joke Sam Liu Warner Bros.DC EntertainmentWarner Bros. Animation Batman: The Killing Joke af Moore og Brian Bolland $3.5 million $4.3 million 48%

Referencer

Eksterne henvisninger

Alan Moore på ComicWiki Alan Moore på Forfatterweb.dk

Kategori:Novelleforfattere fra England Kategori:Tegneserieforfattere fra Storbritannien Kategori:Personer fra Northampton Kategori:Briter i 1900-tallet Kategori:Briter i 2000-tallet