Sminge Kloster lå syd for Sminge Sø. Det blev grundlagt 1165 af cisterciensermunke fra Vitskøl Kloster. I 1164 skænkede biskop Eskil fra Århus en grund til et cistercienserkloster i Sabro til abbed Henrik fra Vitskøl Kloster. Abbeden fandt ikke beligenheden særlig god, så biskoppen fandt en grund i Sminge i stedet. Klosteret eksisterede dog kun kort tid, da dets jordtilliggende var for lille til at danne grundlag for en klosterøkonomi, og allerede i 1166 flyttede munkene videre til Veng Kloster, for til sidst i 1172 at ende ved Mossø, hvor de opførte Øm Kloster.

Kilder Cistercienserklosteret Øm Kloster ved Mossø Danmarks Kulturarvs Forening. Sminge Kirke (nedbrudt) hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)

Kategori:Klostre i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Silkeborg Kommune