"Smells Like Teen Spirit" er en sang komponeret og indspillet af det amerikanske rockband Nirvana. Sangen er første nummer på bandets andet album Nevermind fra 1991, hvorfra den også er førstesingle. Den blev udgivet på DGC Records. Sangen er skrevet af Kurt Cobain, Krist Novoselic og Dave Grohl og er produceret af Butch Vig. Sangen bruger en vers-omkvædsform, hvor hovedriffet, bestående af fire akkorder, bliver brugt i introen og omkvædet for at skabe en skiftevis støjende og dæmpet dynamik.

Den uforudsete succes, som "Smells Like Teen Spirit" fik fra slutningen af 1991, medvirkede til at bringe Nevermind til toppen af hitlisterne i starten af 1992, en begivenhed der er blevet betegnet som det tidspunkt, hvor alternativ rock blev anerkendt som mainstream. "Smells Like Teen Spirit" var Nirvanas største hit og opnåede en sjetteplads på Billboard Hot 100 og var endvidere placeret højt på musikhitlister over hele verden i 1991 og 1992.

"Smells Like Teen Spirit" modtog mange roser fra anmelderne, blandt andet var den i toppen af Village Voice Pazz & Jop anmeldernes afstemning og vandt to MTV Video Music Awards for dens musikvideo, der blev vist gentagne gange på MTV. Sangen blev døbt en "slagsang for apatiske børn" i Generation X, men bandet havde det dårligt med den succes og opmærksomhed, den gav. Sangen var en del af videospillet Guitar Hero 5.

Baggrund og indspilning I et interview i januar 1994, med Rolling Stone, afslørede Nirvanas frontmand Kurt Cobain, at "Smells Like Teen Spirit" var et forsøg på at skrive en sang, der mindede om Pixies' stil, et band han beundrede meget. Han forklarede:

thumb|left|upright=0.7|Kathleen Hanna, der gav inspirationen til sangens titel, her under en koncert med Bikini Kill i 1996.

Cobain påbegyndte først kompositionen af "Smells Like Teen Spirit" et par uger før indspilningen af Nirvanas andet album Nevermind i 1991.Azerrad, p. 175 Da han første gang præsenterede sangen for sine bandkammerater, bestod kompositionen kun af hovedriffet og omkvædsmelodien,Azerrad, p. 176"Nirvana – Smells Like Teen Spirit." Rolling Stone. December 7, 2000. som bassisten Krist Novoselic på dette tidspunkt afviste som værende "tåbeligt". Som svar herpå tvang Cobain bandet til at spille riffet i "halvanden time". I et interview fra 2001 huskede Novoselic, at han efter at have spillet riffet igen og igen, tænkte "Vent et øjeblik. Hvorfor sænker vi ikke bare hastigheden en lille smule? Så jeg startede med at spille vers-delen. Og Dave [startede med at] spille trommebeatet.Cross, Charles. "Requiem for a Dream." Guitar World. October 2001. Som et resultat heraf, er det den eneste sang på Nevermind der kreditterer alle tre bandmedlemmer som sangskrivere.Berkenstadt; Cross, p. 66

Cobain fandt på sangens titel, da hans ven Kathleen Hanna, på dette tidspunkt forsanger i riot grrrl-bandet Bikini Kill, spraymalede "Kurt Smells Like Teen Spirit" på hans væg. Eftersom de havde diskuteret anarki, punk rock og lignende emner, tolkede Cobain sloganet som et revolutionært budskab. Hvad Hanna faktisk mente, var, at Cobain lugtede som deodoranten Teen Spirit, som hans daværende kæreste Tobi Vail benyttede. Cobain sagde senere, at han først måneder efter, at singlen var udgivet, blev klar over, at det var et deodorantmærke.Azerrad, pp. 211–12

"Smells Like Teen Spirit" var, sammen med "Come as You Are", en af få nye sange, der var blevet skrevet af Nirvana siden de første indspilningssessioner med Butch Vig i 1990. Før starten på Nevermind-indspilningerne, sendte bandet Vig en rå kassettedemo med øvelser af sange der inkluderede "Teen Spirit". Selvom lyden på båndet var vildt forvredet, fordi bandet spillede med så høj en volumen, kunne Vig høre noget af melodien, og følte at sangen havde potentiale.Azerrad, p. 167 Nirvana indspillede "Smells Like Teen Spirit" i Sound City-studierne i Van Nuys, Californien med Vig i maj 1991.Cross, Charles. "The Stories Behind the Songs." Rolling Stone. November 14, 2002 Vig foreslog nogle arrangementændringer til sangen, heriblandt at flytte en guitar-ad lib ind i omkvædet, og trimme længden af omkvædet.di Perna, Alan. "The Making of Nevermind." Guitar World. Fall 1996. Bandet indspillede basistracket for sangen i tre forsøg, og besluttede at beholde nummer to. Vig inkorporerede nogle soniske rettelser ind i deres normale liveoptræden, fordi Cobain havde problemer med timingen mellem at skifte mellem hans guitars effektpedaler. Det lykkedes kun Vig at få tre vokaloptagelser fra Cobain, hvortil produceren sagde "Jeg var heldig hvis jeg nogensinde fik Kurt til at tage fire forsøg."Berkenstadt; Cross, p. 67

Komposition "Smells Like Teen Spirit" følger en F–B–A–D akkordprogression,Rooksby, p. 133 med hovedguitarriffet konstrueret fra fire powerakkorder spillet i en synkoperet sekstendedelsnode klimpre af Cobain.Chappell, Jon. "Nirvana's Music." Guitar. June 1993. Guitarakkorderne var dobbelttracket fordi bandet "ville have det til at lyde mere kraftfuldt", ifølge Vig.Classic Albums—Nirvana: Nevermind [DVD]. Isis Productions, 2004. Akkorderne går til tider ind i suspenderet akkord stemmeføring som et resultat af at Cobain spillede de fire nederste strenge af guitaren for fylden i lyden. Lytterne kom med mange kommentarer om at sangen have en overfladisk lighed med Bostons hit "More Than a Feeling" fra 1976. Cobain selv, havde samme opfattelse, og sagde at det var "sådan en klichefyldt riff. Det var så tæt på et Boston riff eller [The Kingsmen's] 'Louie Louie.'" Men, Rikky Rooksby pointerer at "Smells Like Teen Spirit" og "More Than a Feeling" følger forskellige akkordprogressioner.

"Smells Like Teen Spirit" bruger en "nogenlunde konventionel formel struktur" der består af fire-, otte-, og tolv-takts sektioner der inkluderer et otte-takts vers, et otte-takts første omkvæd (præ-omkvæd), og et tolv-takts andet omkvæd (hovedomkvædet). Musikologisten Graeme Downes, der var frontmand i The Verlaines, siger at "Smells Like Teen Spirit" illustrerer udviklende variation. Elementer af sangens struktur er markeret med skift i volumen og dynamik, frem og tilbage mellem stille og højt en masse gange gennem længden af sangen. Denne struktur af "stille vers med vakkelvorne omkvædet guitar, efterfulgt af store, højlydte hardcore-inspirerede omkvæd" blev en meget efterlignet skabelon i alternativ rock på grund af "Teen Spirit".di Perna, Alan. "Brave Noise—The History of Alternative Rock Guitar." Guitar World, December 1995.

Under versene fastholder bandet den samme akkordprogression som i omkvædet. Cobain spiller en to-notes guitarlinje over Novoselics rod-note ottendedelsnode basgang, der fremhæver akkordprogressionen. I takt med at sangen nærmer sig omkvædene, begynder Cobain at spille de samme to toner på hvert taktslag i rytmen, og gentager ordet "Hello". Efter det første og andet omkvæd, synger Cobain simultant ordet "Yay" og fremfører en enklangsbøjning på sin guitar.Rooksby, p. 134 Efter det andet omkvæd, spiller Cobain en 16-takts guitarsolo, der næsten fuldstændigt gentager hans vokale melodi fra verset og præ-omkvædet..Starr; Waterman, pp. 434–5 Under det afsluttende refrain, synger Cobain "A denial" om og om igen; hvor hans stemme bliver overanstrengt og næsten lukker på grund af kraften fra råbene.

Udgivelses, succes og anerkendelse Efter den blev udgivet til radioen den 27. august 1991, blev "Smells Like Teen Spirit" udgivet to uger senere den 10. september som førstesingle fra Nevermind, bandets debut på et stort pladeselskab. Sangen kom ikke øjeblikket på hitlisterne, og den solgte kun godt i de regioner af USA hvor der allerede var en etableret fanbase.Berkenstadt; Cross, p. 111 Det var ikke forventet at "Smells Like Teen Spirit" skulle blive et hit, det var bare tænkt som del base-byggende alternative rock-del fra albummet. Det var forventet at den efterfølgende single, "Come as You Are" kunne være sangen der kunne krydse over og blive et mainstream-hit. Men campusradio og moderne rock-radiostationer tog sangen til sig, og spillede den ofte. Danny Goldberg fra Nirvanas managementfirma Gold Mountain indrømmede senere at "ingen af os hørte den som en crossover-sang, men folk hørte den, og det var momentalt [. . .] De hørte den på alternativ radio, og derefter skyndte de sig ud som lemminger, for at købe den."Azerrad, p. 227 Videoen fik sin verdenspremiere på MTV's late-night alternative rock program 120 Minutes, og viste sig at være så populær at kanalen begyndte at sende den i den normale rotation i dagtimerne.Azerrad, p. 199 MTV tilføjede videoen til sit "Buzz Bin"-udvalg i oktober, hvor den forblev indtil midt i december. Ved slutningen af året var sangen, og den dertilhørende video, samt albummet Nevermind blevet hits. Både sangen og Nevermind blev en sjældent krydsformat-fænomen, der nåede alle de store radiostationer, heriblandt moderne rock, hård rock, album rock og collegeradio.Berkenstadt; Cross, pp. 124–25

thumb|stående|Krist Novoselic har sagt i et interview, at havde det ikke været for "Smells Like Teen Spirit", ved han ikke, hvor fremgangsrig Nevermind havde været. "Smells Like Teen Spirit" blev en anmelder- og kommerciel succes. Sangen toppede i årslisterne fra Village Voice, "Pazz & Jop" and Melody Maker i 1991, og nåede andenpladsen på Rolling Stone's liste over bedste singler fra samme år. Singlen toppede som nummer seks på Billboards singlehitliste samme uge som Nevermind nåede nummer et på albumlisten."Nirvana Achieves Chart Perfection!" Billboard. January 25, 1992. "Teen Spirit" blev nummer et på Modern Rock Tracks-hitlisten, og er siden blevet certificeret platin (en million eksemplarer sendt ud) af Recording Industry Association of America. Men mange af de amerikanske Top 40 stationer var henholdende med at spille sangen i deres regulære rotation på grund af dens lyd, og spillede den kun i aften og nattetimerne.Ross, Sean. "Nirvana Receiving Less-Than-Spirited Airplay." Billboard. February 1, 1992. Singlen var også succesfuld i andre lande. I Storbritannien nåede "Smells Like Teen Spirit" en syvendeplads, og forblev på listen i 184 uger.Nirvana and The Story of Grunge. Q. p. 54. December 2005. Sangen blev nomineret til to Grammy Awards: Bedste hård rock præstation med vokal og Bedste rock sang."The 35th Grammy Awards Nominations General Categories". The Los Angeles Times. January 8, 1993. Entertainment Weekly kaldte senere Nirvanas tab til Eric Clapton i Bedste rock sang-kategorien for en af de ti største skandaler i Grammy-historien.