Euro (udtale: [ˈœwʁo], [ˈεwʁo] eller ['öwro])Den Store Danske Udtaleordbog. 1991. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07145918 (repræsenteret ved eurosymbolet: €) (EUR) er den officielle valuta i 21 af de 27 medlemslande i Den Europæiske Union, også kaldet eurozonen. En euro opdeles i 100 cent.

Euroen anvendes af ca. 350 mio. borgere i de 21 EU-lande, der tilhører eurozonen. Mindst seks lande uden for EU benytter ligeledes euroen som møntenhed.»Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten har efter aftale med EU også euroen som national valuta. Et antal lande og områder bruger desuden euroen som reel valuta, f.eks. Kosovo og Montenegro.« https://europa.eu/youreurope/citizens/travel/carry/using-euro/index_da.htm Euroen er valutaen i ØMU'en, og medlemslandene er underlagt en række krav til den økonomiske politik. Den nye europæiske valuta blev indført den 1. januar 1999 (1. januar 2002 blev euroen indført som fysisk betalingsmiddel) af Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederland, Irland, Italien, Luxemborg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig. Slovenien indførte euroen den 1. januar 2007, og Cypern og Malta fulgte efter 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009, og Estland indførte euroen den 1. januar 2011. Letland indførte euroen 1. januar 2014, i Litauen blev den indført 1. januar 2015, i Kroatien 1. januar 2023 og i Bulgarien 1. januar 2026.

Andre EU-lande skal tilslutte sig euroen, hvis visse kriterier er opfyldte. Danmark har længe opfyldt samtlige kriterier og kunne derfor indføre euroen om ønskeligt, men Danmark har et retsforbehold mod at skulle blive medlem af eurozonen. I 2019 var der ifølge eurobarometer 26 % af danskere, som gik ind for at Danmark skal have euroen.Eurobarometer under first results s. 34 https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/STANDARD/yearFrom/2017/yearTo/2019/surveyKy/2253

Danmark stemte ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til euroen (53,2% imod, 46,8% for). I 2008 bebudede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en kommende ny euro-afstemning, men siden er spørgsmålet forsvundet fra den politiske dagsorden. Således afviste statsminister i 2024 Mette Frederiksen at bakke op om en ny folkeafstemning.

Sverige stemte ved en folkeafstemning den 14. september 2003 nej til euroen.

Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt am Main har ansvaret for implementeringen af pengepolitikken i euroområdet, hvilket primært sker gennem fastsættelsen af de pengepolitiske styringsrenter. Blandt de økonomiske mål prioriteres bekæmpelse af inflation højest.

Der findes to serier af eurosedler. Den første serie består af syv forskellige seddelværdier: 5 €, 10 €, 20 €, 50 €, 100 €, 200 € og 500 €. Den anden serie – Europa-serien – består af seks seddelværdier. Med udstedelsen af 100- og 200‑eurosedlerne den 28. maj 2019 er serien komplet. Der bliver ingen ny 500-euroseddel. Møntserien består af otte mønter: 1 ¢, 2 ¢, 5 ¢, 10 ¢, 20 ¢, 50 ¢, 1 € og 2 €.

20¢-mønten har form som en "spansk blomst", hvilket vil sige den er rund med indadgående buer.

Områder, hvor euroen bruges

Medlemsland Møntfod Fork. kurs Tiltrædelse franc (BEF) 40,3399 2002 lev (BGN)1,95583 2026 pund (CYP) 0,585274 2008 kroon (EEK) 15,64664 2011 markka (FIM) 5,94573 2002 franc (FRF) 6,55957 2002 drakme (GRD) 340,750 2002 gylden (NLG) 2,20371 2002 pund (IEP) 0,787564 2002 lire (ITL) 1936,27 2002 kuna (HRK) 7,53450 2023 lats (LVL) 0,702804 2014 litas (LTL) 3,4528 2015 francs (LUF) 40,3399 2002 lire (MTL) 0,429300 2008 escudo (PTE) 200,482 2002 koruna (SKK) 30,1260 2009 tolar (SIT) 239,640 2007 peseta (ESP) 166,386 2002 mark (DEM) 1,95583 2002 schilling (ATS) 13,7603 2002

Evt. kommende eurolande Land Møntfod Indførelse leu Ukendt złoty Ukendt koruna Ukendt forint Ukendt

thumb|Kort over Euro-lande mv. For det første bruges euroen af de 21 medlemmer af ØMU'en: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland (inkl. Ålandsøerne), Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig. Nogle områder uden for Europa betragtes som dele af deres moderlande og tilhører derfor denne kategori: Martinique, Guadeloupe, Fransk Guiana, Mayotte, Saint-Martin og Réunion (alle dele af Frankrig), Madeira og Azorerne (dele af Portugal), og De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla (dele af Spanien).

Derudover anvender Monaco, San Marino og Vatikanstaten euro. De tre stater indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union pr. 1. januar 1999 og fik ret til at udstede euro-mønter med deres egne nationale sider pr. 1. januar 2002. Andorra indgik aftale med Den Økonomiske og Monetære Union om benyttelse af euroen den 1. april 2012 med ret til at præge egne euromønter fra 1. juli 2013.

Montenegro og Kosova bruger også euro, men de har ingen formel aftale herom, og de udsteder derfor ikke deres egne euro-mønter.

Nogle franske territorier, f.eks Saint-Barthélemy og Saint Pierre og Miquelon m.fl. bruger euroen, fordi de før benyttede franske franc.

Dertil kommer nogle valutaer, der benytter et såkaldt 'currency board', hvilket vil sige, at deres kurser er fastlåst over for euroen. Det drejer sig bl.a. om den CFA franc'en og Cape Verde-escudo'en.

Yderligere nogle valutaer holdes inden for et udsvingsinterval. Det drejer sig bl.a. om den danske krone, der deltager i ERM II-samarbejdet. Med udgangspunkt i en kurs på euroen på 7,46038 DKK ifølge ERM2-samarbejdet, må kursen på euro regnet i DKK højest afvige +/- 2,25% (fra 7,62823 til 7,29252).

EU-lande, der ikke bruger euroen Danmark har formelle undtagelser i traktaterne, der tillader landet at forblive udenfor. Det samme havde Storbritannien, indtil landet i 2020 forlod EU.www.ecb.int – Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) De øvrige EU-lande skal i princippet indføre euroen, når de opfylder kravene. Det gælder også Sverige, som holdt folkeafstemning om spørgsmålet i 2003, hvor resultatet blev et nej. Daværende EU-kommissær for økonomiske og monetære anliggender Joaquín Almunia udtalte i 2006, at Sverige i princippet kunne bringes for EU-domstolen for ikke at indføre euroen.euobserver.com – Almunia says 'undesirable' to act on Sweden's euro refusal

Euroens forgængere Euroen erstattede ECUen i forholdet 1:1 i 1999. ECU'en selv var en erstatning for den europæiske regningsenhed (ERE, RE, UA eller EUA), der efter Bretton Woods-systemets sammenbrud blev indført som afløser for den tidligere enhed, der var knyttet til den amerikanske dollar. Det er denne kæde af europæiske valutaer og regningsenheder, der er årsag til, at euroen fra dens indførelse oprindelig var omtrent lig med en dollar.

Se også Euromønter Eurosedler EuroBillTracker

Referencer

Eksterne henvisninger ECB's FAQ Historisk gennemgang Euro-sedler og historien om konvertering

Kategori:Møntunioner Kategori:Etableret i 2002