TV 2 Kosmopol, tidligere TV 2 Lorry, er et regionalt dansk mediehus, der sender nyheder og aktualitetsprogrammer til op mod to millioner indbyggere i hovedstadsregionen. Stationen er således den af TV 2-regionerne med det største potentielle publikum. Den beskæftiger omkring 90 medarbejdere.

TV 2 Kosmopol er forpligtet af en public service-kontrakt https://kum.dk/fileadmin/_kum/2_Kulturomraader/Medier/regionale_TV2_virksomheder/TV_2_Kosmopol_-Public_service-kontrakt_2024-2026.pdf, som løbende indgås med Kulturministeriet for en flerårig periode.

TV 2 Kosmopol har sin redaktion i det gamle forlystelsesetablissement Lorry på Frederiksberg, som stationen siden 1999 har ejet. Tidligere ejede Frederiksberg Kommune stedet. Den første udsendelse fra stationen løb over skærmen 2. januar 1990.

TV 2 Kosmopol er som de øvrige regionale stationer en selvstændig virksomhed, der blandt andet finansieres ved tilskud fra staten.

I 2012 fik TV 2 Lorry og de øvrige regioner sin egen 24-timers kanal , så alle i hovedstadsområdet kunne se med døgnet rundt.

Thomas Falbe blev 1. august 2025 direktør for TV 2 Kosmopol. Han afløste Morten Kjær Petersen der var direktør for TV 2 Lorry (nu TV 2 Kosmopol) fra 1. januar 2015 til 31. juli 2025. Morten Kjær Petersen afløste Dan Tschernia, der var stationens direktør fra 1989 til og med 2014.

Efter 34 år som TV 2 Lorry skiftede mediet i januar 2023 navn til TV 2 Kosmopol.

TV 2 Kosmopol dækker 34 kommuner i Hovedstadsområdet: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk kommuner. https://obj3737.public-dk6.clu4.obj.storagefactory.io/kosmopol-documents/public-service-redegorelse-2025.pdf

TV 2 Kosmopol sender fast nyheder på TV 2 kl. 19.30 hver dag, og har derudover også yderligere kortere udsendelser. TV 2 Kosmopol har desuden sin egen 24-timers kanal. Derudover udkommer TV 2 Kosmopol på en række forskellige platforme: tv2kosmopol.dk, TV 2 Kosmopols nyhedsapp og på følgende sociale medie-platforme: Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube og TikTok.

Værter Nuværende Opdateret 22. september 2026

Casper Dalgård (2026-) Kasper Blomgren (2021-) Camilla Bresemann (2023-) Rebekka Juul Bruun (2023-) Mette Ejlersen (2024-) Kristian Koed (2025-)

Tidligere Christian Bækgaard (2013-31. december 2014) Jesper Vorre Rasmussen Jytte la Cour Bergmann Rie Helmer Nielsen Camilla Rozenfeld Stine Lyndgaard Peter Glüsing Jonas Steene Bettina Bundgaard Line Baun Danielsen (2011-2016) Nanna Andreasen Stine Thomsen Nadia Filt Peter Blæsild Julie Andersen (2017-2025) Marco Houlind (2003-2026)

Referencer

Eksterne henvisninger

TV 2 Kosmopols historie

Kosmopol Kategori:Etableret i 1989 Kategori:Virksomheder på Frederiksberg Kategori:Public service-medier