En granddanois er en stor selskabshund, vagt- og forsvarshund,http://www.dkk.dk/xdoc/120/Grand_Danois.pdf Dansk Kennel Klub - FCI Standard for Grand Danois. Hentet den 11. oktober 2013. der vejer op til 95 kg.
Der fandtes ikke organiseret hundeopdræt i første halvdel af 1800 tallet, men i år 1886 blev den "Danske Commission Kjøbenhavn 1886" nedsat under Dansk Jagtforening, hvor en standard for Den danske Hund ("Den store danske Hund") blev formuleret.Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1886, s. 114-115) i artiklen "Racekjendetegn paa forskjellige Hundearter" (undergruppe "Doggen"). Dansk Kennel Klub overtog varetagelsen af interesserne omkring Den danske Hund, da denne organisation blev etableret i år 1897.http://www.dkk.dk/side.asp?ID=1507 Foreningen DDK - Dansk Kennel Klub.
Navnet Grand Danois er efter traditionel dansk opfattelse en videreudvikling af den oprindelige myndelignende store jagthund til jagt på storvildt og ulve i de danske landskaber, der sidste i 1500-tallet blev krydset med engelske mastiffs.
Navnet granddanois stammer fra fransk grand danois, der betyder 'stor dansk (hund)' dannet af grand 'stor' + danois 'dansk'.
Hundens navn på forskellige sprog er: Engelsk: "Great Dane, Great Danish Dog, Danish Dog".Først attesteret hos Shakespeare: Hamlet, Prins af Danmark som "Danish dogges" i 1604. Se William Shakespeare: THE Tragicall Historie of HAMLET, Prince of Denmarke (1604, quarto 43, The Huntington Library, San Marino, California). Senere tilpasset til "danish dogs". Fransk: "Grand Danois",Attesteret som "Le Grand Danois" i George Louis Leclerc comte de Buffon (1707-1788): Histoire Naturelle, générale et particulière, Avec la description du cabinet du roi. Tome Cinquième. (1755), Le Chien avec ses variétés (s. 185-311). "chien Danois"Som "chien Danois" ses navnet først hos Jacques Christophe Valmont de Bomare (1731-1807): Dictionnaire raisonné universel d'histoire naturelle (Paris, 15 bind, 1761). Tysk: "Dänischer Hund, der große dänische Hund og Dänische Dogge", "Der grosse Dänifche",Johann Samuel Haller [Halle]: Die Naturgeschichte der Thiere in sistematischer Ordnung: Mit Kupfern. Die Vierfüssigen Thiere, welche lebendige Jungen zur Welt bringen, nebst der Geschichte der Menschen. Mit Kupfern (1757, Zweite Hauptabtheilung, Klasse 2., s. 482). "Dänischer Hund",På hånkoloreret kobberstik (28 x 45 cm) fra Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger (1720-80)'s Thierreich (Thierbuch), Augsburg, 1768. "Der große dänische Hund",Johann Christoph Adelung: Neues grammatisch-kritisches Worterbuch der Englischen Sprache für die Deutschen; vornehmlich aus dem größern englischen Werke des Hrn. Samuel Johnson (1783, Erster Band, s. 1310).Oeconomischen Encyclopädie (1773-1858). efter år 1880 også "Deutsche Dogge".http://www.ddc1888.de/ Deutscher Doggen Club. Hentet den 13. oktober 2013.Attesteret som "Daenischer" på et kobberstik, platte Nr. 18 (185 x 153 mm) af Johann Elias Ridinger (Ulm 1698 – Augsburg 1767): Entwurf(f) einiger Thiere (1738-1755). Italiensk: "danese grande".Først attesteret hos Innocente Alessandri og Pietro Scattaglia: Animali quadrupedi al naturale disegnati, incisi, e miniati con i loro veri colori (Venezia: Carlo Palese, 4 dele i 2 bind, 1771-75). Finsk: "Tanskandoggi".http://greatdane.fi/JTO_19.10.06_Tanskandoggi1.pdf Hentet den 24. oktober 2013. Spansk: "Gran danés" Japansk: グレート・デーン (gureito dein = fonetisk oversættelse af Great Dane). I Sverige og Norge hedder hunden Grand Danois.http://www.skk.se/Global/Dokument/RASdokument/RAS-grand-danois.pdf?epslanguage=sv Svensk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.http://www.ngdk.no/ Norsk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.
thumb|Håndmalet tryk (28 x 45 cm) fra Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger (1720-80)'s "Thierreich" (Thierbuch), Augsburg, 1768. (Håndkoloreret kobberstik på Honig-Bøttepapir). De to brødre var sønner af den absolut førende kunstner i rytter- og jagtbilleder, Johann Elias Ridinger (Ulm 1698-1767 Augsburg).
Betegnelsen "dansk" i forbindelse med hundens navn opstår uden for Danmark for at henvise til hundens ophav. Gennem oversættelser til dansk af udenlandske videnskabelige værker, tilføjes desuden "dansk" i daglig tale i 1800-tallet, da det organiserede opdræt af hunde flyttes fra kongehus og adel til borgerskabet. Det sker gradvist efter parforcejagten endeligt blev nedlagt ved Kongelig Resolution 20. oktober 1777.Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 451-454).
Danske betegnelser for store jagthunde Betegnelsen "miohund" (myndehund) anvendes i Skånske Lov fra år 1200-1228P.G. Thorsen: Skånske Lov og Eskils skånske Kirkelov tilligemed Andreæ Sunonis lex Scaniæ prouincialis, Skånske Arvebog og det tilbageværende af Knud den 6.'s og Valdemar den 2.'s Lovgivning vedkommende skånske Lov (1853, Skånske Lov, Straffelov, s.58). Ordet "myndehund" oprinder fra det oldnordiske "mjóhundr", der er forbundet med ordene "mjódd" (tyndhed, smalhed) og "mjóleitr" (som har et smalt, langtrukket ansigt). Sådan så den store jagthund formentlig ud fra arilds tid til slutningen af 1500 tallet. "Myö hwndæ" (myndehunde) anvendes i "Laalands Vilkaar" (Art. 6) fra år 1446.C. F. Wegener: Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (5. bind, 1871-1875, s. 62-64); A. Heise: Hundes Lemlæstelse for Jagtens Skyld (Historisk Tidsskrift, 1881-1882, 3. række, bind V. s. 331); Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 36-37), Landstingsloven "Laalands Vilkaar" stadfæstes først af Kong Hans (regent 1481-1513) i år 1504; "myøhwnde" (myndehunde) i Christian 1.'s "Fynske Vedtægt" fra år 1473.Holger Fr. Rørdam (1830-1913): "Fyns Vedtægt og Adelens Landemode" i Danske Magazin, 1884, 4. række, bind V, s. 146-152) og "Mynder" Kong Christian 2.'s Gejstlige Lov af 1521 (kap. 4).Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 40) samt Frederik 2.'s forbud til nogle lensmænd fra året 1563.Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 64) "Mynder" anvendes ligeledes i Christian 5.'s Danske Lov (Femte Bog: Om Adkomst, Gods og Gield, X. Capitel: Om Jord, Ejendom, Fællet, Jagt, Fiskerj) fra år 1683.
Men ellers glider betegnelsen mynder ud efter ca. 1600 og i sin latinske stilebog skriver Christian 4. slet og ret "Jagthunde" (København 16. marts 1593)Troels Frederik Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sekstende århundrede (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, Kristiania, 1879-1901, Bog VI (af 14), Hverdag og Fest, s. 192), betegnelsen "Jagt Hundene" bruges også i Refusionsopgørelsen af ejendomshandlen "Beregning af Hans Ko. Ma. Ratificerit den 27 9bris Aº 1673" i forbindelse med Over- og Hofjægermester (ober Jegermester) Vincentz Joachim Hahn (1632-1680)'s overtagelse af Abrumstorp (senere Jægerspris Slot) fra Kong Christian 5.Caspar Frederik Wegener: Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i ældre og nyere tid (L. Levins Bogtrykkeri, Kjöbenhavn, 1855, Bind I, fodnote s. 238-240, 250, 252) og i jagtprotokollen fra Meutegaarden ved Jægersborg, således "specification paa Hans Kongel. Maits. Jagthunde saa og hvad Avl og Alder de kand være af. Forfattet den 14. Novembris 1725". "Mynde" optræder dog i et naturvidenskabeligt værk fra år 1776 om Danmark-Norges dyreliv.Otto Friedrich Müller (Otho Fridericus Müller, Othone Friderico Müller, 1730-1784): Zoologiæ Danicæ Prodromus, seu Animalium Daniæ et Norvegiæ indigenarum characteres, nomina et synonyma imprimis popularium (Havniæ [København] 1776, 1. Mammalia, 2. Feræ, 4. Canis)
Betegnelen "blendinge" var udbredt i første halvdel af 1700 tallet,Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 446) ordet "blending" indføres på den kongelige hundekennel efter år 1585 (se under Beskrivelse). Ordet "Blending" er identisk med det engelske ord "blend". Begge oprinder fra det oldnordiske "blanda" eller "at sammenblande forskellige ting". Betegnelsen ser ud til at være et veldefineret begreb i samtidens kynologi, da den forekommer på tysk som "Dänischer Blendling" i naturvidenskabelige afhandlinger. Ordet betegner en krydsning af den oprindelige myndehund med en fra England i 1585 importeret mastiff. Denne nye "blanding" eller "blending" er resultatet (se Beskrivelse).Johann Samuel Haller [Halle]: Die Naturgeschichte der Thiere in sistematischer Ordnung: Mit Kupfern. Die Vierfüssigen Thiere, welche lebendige Jungen zur Welt bringen, nebst der Geschichte der Menschen. Mit Kupfern (1757, Zweite Hauptabtheilung, Klasse 2., s. 482); Johan Christian Daniel von Schreber (1739-1810): Die Säugthiere in Abbildungen nach der Natur mit Beschreibungen (1775); Johann Christoph Adelung: Neues grammatisch-kritisches Worterbuch der Englischen Sprache für die Deutschen; vornehmlich aus dem größern englischen Werke des Hrn. Samuel Johnson (1783, Erster Band, s. 1310)
Betegnelsen "danske Hund" optræder i en beretning om Fredericia år 1767.Jacob Nicolay Wilse (1735 - 1801): Fuldstændig beskrivelse af stapelstaden Fridericia – efter pålidelige underretninger og egne undersøgninger (Kiøbenhavn, 1767, s. 176) og "grand Danois, stor Dansk Hund" i et naturvidenskabeligt værk fra år 1768 Hans von Aphelen (1719-1779): Valmont de Bomare: Den almindelige Natur-Historie, i Form af et Dictionnaire. Oversat, forøget og forbedret af H. von Aphelen (København, 1767–70, 8 bind; Tredje Tome, 1768, s. 553-579), "store danske Hund" betegnelse for cand.jur. Klemps hund år 1854,Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn,P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", s.219-233) "den store danske hund" i 1864,Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning (1864), "Grand Danois" i en artkel i "Illustreret Tidende" i 1886."Illustreret Tidende" (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 27, nr. 44, 01.08.1886, s. 534). I 1886 bliver "Den store danske Hund" den officielle betegnelse, da standarden for racen skrives i 1886. "Danske dogger" anvendes i en reklame i 1888."Illustreret Tidende" (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 29, nr. 36, 03.06.1888, s. 440 & Årgang 29, nr. 38, 17.06.1888, s. 464), "Den danske Hund, Danske Hunde" på forsiden af og i reklame i "Hunden" (Nr. 1., januar 1891, 1. årgang). "Specialklubben for den danske Hund" grundlægges i 1928, men skifter i 1951 navn til "Grand Danois Klubben i Danmark". Betegnelsen "Grand danois" anvendes i en artikel i "Hunden" år 1934."Hunden" (Dansk Kennel Klub, nov. 1934, s. 343-345, Ole Larsen: Danmarks ældste kendte Grand danois) Et støttefrimærke fremstillet i 1948 anvender dobbeltformen "Grand Danois, Den danske Hund" støttefrimærke fremstillet i 1948.Grand Danois Klubben i Danmark's historiske arkiver. Skiftet til Grand Danois sker således i den første efterkrigstid.
Navneforvirring mellem Den danske Hund (Grand Danois) og øvrige hunderacer i 1800-tallet I begyndelsen af 1800-tallet anvendtes betegnelsen den danske hund om to typer af hunde.
Viggo Møller kommenter i 1886 sprogbrugen i Hans Böchmann Melchiors "Den danske Stats og Norges Pattedyr" (1834).Møller, Viggo. Dansk Jagttidende, Nr. 6, september 1886, s. 86
I anden halvdel af 1800-tallet begynder hundeavl at blive organiseret og systematiseret i Europa og Nordamerika.
Dansk Jagtforening bliver grundlagt 8. juni 1884, og en af foreningens første opgaver er at afholde den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København under navnet "den 1ste nordiske Jagt- og Fjerkræudstilling". Udstillingen finder sted fra fredag den 23. juli til tirsdag den 27. juli 1886.
Som forberedelse til denne udstilling nedsættes "Danske Commission Kjøbenhavn 1886", hvilken skriver den første standard for Broholmeren. Der skrives også en standard for Den danske Hund (i samtiden kaldet "Den store danske Hund").