Trafikselskabet Movia, i daglig tale Movia, er et trafikselskab i Østdanmark, der står for al kollektiv trafik med busser i Region Hovedstaden (undtaget Bornholm) og Region Sjælland. Movia har desuden aktiemajoriteten i Lokaltog, der driver ni lokalbaner. Movia har ca. 200 mio. passagerer om året fordelt på ca. 450 buslinjer, lokalbanerne og Flextrafik-ordninger.Om os, Movia. Besøgt 2. november 2022.
Movia blev etableret 1. januar 2007 som en fusion af Trafikdivisionen og de administrative funktioner i Hovedstadens Udviklingsråd samt Vestsjællands Trafikselskab og Storstrøms Trafikselskab i forbindelse med strukturreformen. Selskabet ejes af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i dækningsområdet, der samtidig er bestillere af trafik med busser og lokalbaner.FAQ, Movia. Besøgt 23. september 2021. Selskabet har hovedsæde i Valby i København. Det beskæftiger ca. 450 medarbejdere, der blandt andet er beskæftiget med planlægning, køreplaner, administration og økonomi.Hverdagen i Movia, Movia. Besøgt 21. september 2021.Movias organisation , Movia, oktober 2022. Busdriften er udliciteret til forskellige private busoperatører, der beskæftiger ca. 4.500 buschauffører. Taksterne fastsættes i samarbejde med DSB og Metroselskabet.
Afgrænsning og definitioner Movia betjener Sjælland, Lolland og Falster med omliggende øer. Det vil i praksis sige det meste af Region Hovedstaden og hele Region Sjælland. Region Hovedstaden omfatter desuden Bornholm, men den betjenes af trafikselskabet BAT og er derfor ikke omtalt nærmere her.
Betegnelsen Hovedstadsområdet bruges her i artiklen om takstzonerne 1-99. Det svarer til Region Hovedstaden eksklusive Bornholm men inklusive det tidligere Roskilde Amt, der nu indgår i Region Sjælland. Fra 2013 omfatter det også Stevns.
Vestsjælland bruges om takstzonerne 101-199. Det svarer til det tidligere Vestsjællands Amt, der nu indgår i Region Sjælland.
Sydsjælland, Lolland og Falster bruges om takstzonerne 201-299. Det svarer til det tidligere Storstrøms Amt, der nu indgår i Region Sjælland. Betegnelsen omfatter også Møn, Bogø, Farø og Masnedø.
Historie Forhistorie thumb|Denne bus fra 1994 begyndte under HT, fortsatte under HUR Trafik og endte sin kørsel under Movia i 2010. Movia har sin baggrund i tre selskaber, der stod for busdriften i hver sit område. Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) begyndte driften som det første regionale trafikselskab i Danmark 1. oktober 1974.Hovedstadsområdets trafikrevolution af Thomas de Laine. Myldretid, 27. september 1999. Det dækkede Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.Forenede Rutebiler af Jens Birch, Kai W. Mosgaard og Michael Sinding. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 132. Selskabet indgik i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. juli 2000.Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen. Dansk Jernbane-Klub, 2009. S. 202. De fortsatte dog med at bruge forkortelsen HT for trafikdivisionen indtil 25. maj 2003, hvor betegnelsen HUR Trafik blev indført.<ref>HT er død - HUR længe leve af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 147/2000, s. 3.</ref>Nyt design for køreplanerne af Christine Ståle Sundstrup. HT-nyt 4/2003, s. 12-13. I Storstrøms Amt begyndte Storstrøms Trafikselskab (STS) driften 30. september 1979. I Vestsjællands Amt begyndte Vestsjællands Trafikselskab (VT) driften 1. august 1980.DSB rutebiler af Jens Birch og Ole Gold. J-bog, 2017. S. 130.
HUR Trafik, STS og VT samarbejdede om grænseoverskridende linjer, men de havde hver deres takstsystemer og rejseregler, som chauffører og passagerer skulle holde styr på.Buschauffør på grænsen af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 5/2006, s. 4-5. I midten af 2000'erne fungerede alle tre som administrationsselskaber, idet busdriften var udliciteret til private entreprenører.DSB rutebiler af Jens Birch og Ole Gold. J-bog, 2017. S. 150. Udlicitering af HTs busdrift, BYtrafik 3/1995, s. 104-106. HUR Trafik var det største af de tre med 914 driftsbusser, 269 linjer og 259 egne medarbejdere i 2006. VT havde 190 driftsbusser, 143 linjer og 25 medarbejdere, mens STS havde 179 driftsbusser, 175 linjer og 20 medarbejdere.3-i-1 - Trafikselskab Sjælland af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 4/2006, s. 10.
9. januar 2004 offentliggjorde Strukturkommissionen en betænkning, hvor der blev lagt op til ændringer af kommunernes og amternes størrelse og opgavefordeling.Danmarkskort i forandring af Chris Berg i Hvem Hvad Hvor 2005 under redaktion af Chris Berg. Politikens Forlag, 2004. S. 90-91. Det ville blandt meget berøre organiseringen af den kollektive trafik. Trafikministeriet lagde i den forbindelse op til, at der skulle laves et fælles trafikselskab for busser og privatbaner for hele Sjælland. Det brød man sig ikke om hos HUR, der hellere ville have et fælles trafikselskab for Hovedstadsområdet med ansvar for både busser, S-tog og metro. HUR henviste blandt andet til, at 40 % af S-togspassagerne skiftede til eller fra bus. Men hvis HUR ikke kunne få det, ønskede de en opdeling i to selvstændige selskaber, da forholdene for busserne var væsentlige anderledes i Hovedstadsområdet end på resten af Sjælland. De to selskaber kunne så til gengæld samarbejde om takster og markedsføring.Sjællandsk trafikselskab? - Ikke uden tog og metro af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 1/2005, s. 9.
De politiske forhandlinger om kommunerne og amternes fremtid endte med Strukturreformen, der blev vedtaget af Folketinget 16. juni 2005 med virkning fra 1. januar 2007. Den medførte blandt andet, at Københavns og Frederiksborg Amter blev erstattet af Region Hovedstaden, der også overtog nogle af de amtskommunale opgaver fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter blev tilsvarende erstattet af Region Sjælland. HUR blev samtidig nedlagtLov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, Lov nr. 537 af 24/6-2005. Retsinfo.dk. Hentet 13. februar 2021. og fik ikke noget ud af deres ønsker til den fremtidige organisering. For 16. juni 2005 vedtog Folketinget nemlig også Lov om trafikselskaber, der betød at de to regioner skulle dækkes af et fælles trafikselskab med undtagelse af Bornholm. I praksis betød det, at HUR Trafik blev fusioneret med Vestsjællands Trafikselskab (VT) og Storstrøms Trafikselskab (STS) til et trafikselskab 1. januar 2007.Trafikselskaberne efter kommunalreformen af René Thaulov. Busfronten 187/2005, s. 3.
Organisering thumb|Gasbus med Movia-logo i 2007. thumb|Movia er hovedaktionær i Lokaltog. Før fusionen gik det nye selskab under arbejdsnavnet Trafikselskab Sjælland. Det endte dog med at få det officielle navn Trafikselskabet Movia.Trafikselskabet Movia, CVR - det Centrale Virksomhedsregister. Besøgt 26. september 2021. Det blev i daglig tale til Movia, der er sammensat af de latinske ord moveo for bevægelser og via for vej. Logoet kom til at bestå af en figur sammensat af to modsatrettede pile og navnet movia (med små bogstaver).Trafikselskabet på Sjælland er døbt af Thomas de Laine. Myldretid, 24. november 2006. Movia overtog HUR's hovedkontor ved Toftegårds Plads i Valby i København i forbindelse med fusionen. VT's hovedkontor i Sorø og STS' i Nykøbing Falster blev til at begynde med områdekontorer, som der også kom tre af i Valby, Roskilde og Helsingør for at sikre forbindelsen til kommuner og entreprenører.Nyt selskab - ny organisation af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 9/2006, s. 11.
Movia var fra starten ejet af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i dem, der enten overlevede eller opstod ved sammenlægninger i forbindelse med strukturreformen. Selskabets bestyrelse bestod af ni medlemmer, hvoraf regionerne valgte to hver. Københavns Kommune havde som den største kommunale bidragsyder ret til at vælge et medlem, og de øvrige 44 kommuner valgte så de sidste seks medlemmer gennem et repræsentantskab. Kommunerne ydede tilskud til deres lokale buslinjer. Ved linjer over kommunegrænserne skulle de berørte kommuner indgå aftaler, mens regionerne blev involveret ved de helt lange linjer. Den fordeling kunne dog godt give problemer, især i Hovedstadsområdet hvor der var mange grænseoverskridende linjer, men hvor de almindelige kommuner ikke havde betalt selv før. For hvis en af dem ønskede at spare, kunne det gå udover linjer, de ikke selv havde videre gavn af, så som linjer i transit og betjening af store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med mange tilrejsende udefra.Fredensborg deler nordsjællandsk ekspresbus af Thomas de Laine. Myldretid, 3. september 2009.
Selve busdriften blev varetaget af entreprenører på de hidtidige kontrakter. I løbet af 2007 gik Movia imidlertid selv i gang med at udbyde kørsel, efterhånden som de gamle kontrakter udløb. I den forbindelse udbredte Movia et incitament fra HUR Trafik, hvor entreprenørerne kunne få bonus eller skulle betale bod, alt efter hvordan de opfyldt kontrakterne. Der var 17 entreprenører i oktober 2008, hvoraf den største var Arriva med 52,64 % og kørsel i hele Movias område. City-Trafik, der kørte i Hovedstadsområdet og Vestsjælland, havde 16,05 %. Af andre selskaber kan nævnes Netbus med 5,50 %, Concordia Bus Danmark (senere Nobina) med 4,04 %, De Hvide Busser med 4,02 %, Fjord-bus med 3,64 % og De Blaa Omnibusser med 3,45 %, der alle kørte i Hovedstadsområdet. DitoBus havde 5,30 % af totalen og var størst på Vestsjælland. I syd var det største lokale selskab Østtrafik med 1,93 % af totalen. Funchs Turisttrafik og Sven Enevoldsen var mindst af alle med 0,04 % hver. Der er senere sket nogle udskiftninger og forrykninger i takt med udbud og fusioner.
Strukturreformen og dannelsen af Movia kom også til at berøre privatbanerne (lokalbanerne) i området. HUR ejede sammen med amterne, de berørte kommuner og et antal private aktierne i Hovedstadens Lokalbaner (HL), der ejede infrastrukturen og togene på Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen, Nærumbanen, Østbanen og Lille Nord. Desuden ejede HUR selv Lokalbanen, der stod for driften af de fem førstnævnte baner. Lille Nord blev drevet af DSB S-tog indtil 1. januar 2007, hvorefter Lokalbanen også overtog driften af den.Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen. Dansk Jernbane-Klub, 2009. S. 204-206. Nordbanen af John Poulen. Bane bøger, 2020. S. 117-118. Vestsjællands Amt havde aktiemajoriteten i Vestsjællands Lokalbaner, der omfattede Odsherredsbanen og Tølløsebanen. Storstrøms Amt havde aktiemajoriteten i Lollandsbanen.Amtsbaner eller lokalbaner af Ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 1/2003, s. 20.OHJ-HTJ af Ole Chr. Munk Plum. Jernbanen 4/3003, s. 17-18.
Da Movia blev etableret 1. januar 2007, overtog det alle HUR's og amternes aktier i de nævnte selskaber.Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen. Dansk Jernbane-Klub, 2009. S. 224. To år efter, 1. januar 2009, ændredes organisationen, så Region Hovedstaden og Region Sjælland fik hver sit selskab. HL fusionerede med Lokalbanen, der kom til at omfatte Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen, Nærumbanen og Lille Nord. Odsherredsbanen, Tølløsebanen, Lollandsbanen og Østbanen blev samtidig samlet i Regionstog.Fremtidig organisering af lokalbanerne øst for Storebælt af Ole-Chr. Munk Plum Jernbanen 3/2008, s. 16.Baneselskaber: Fra fire til to af Søren Boss. Trafiknyt 2/2009, s. 12. Movia havde aktiemajoriteten i begge selskaber.Sjællandsk togfusion er på vej af Ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 2/2015, s. 21. Den nye inddeling holdt dog kun til 1. juli 2015, hvor Lokalbanen og Regionstog blev fusioneret til Lokaltog.Lokaltog af Ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 4/2015, s. 20.