De græske kolonier i antikken blev anlagt i løbet af 1. årtusind f.v.t., hvor en lang række af de græske bystater grundlagde nye bosættelser i hele middelhavsområdet og ved Sortehavet. I begyndelse af det 1. årtusind f.v.t. havde græsktalende folkeslag bosat sig på øerne i Ægæerhavet og Lilleasiens kyst, men i 8. og 7. årh. f.v.t. begyndte de at anlægge kolonier længere borte, først og fremmest i Syditalien, Nordafrika, sydlige Gallien, Spanien og ved Sortehavet. Med sig bragte grækerne deres sprog, religiøse og politiske traditioner, hvilket først og fremmest betød polis-institutionen. De græske kolonier fik stor kulturel indflydelse i de områder hvor de blev anlagt, da de var medvirkende til spredningen af den græsk-hellenistiske kultur til hele middelhavsområdet.

Der fandtes to typer af kolonier, apoikiai og emporia, hvor den første var selvstændige bystater og den anden var handelsstationer. Den nye by beholdt stærke venskabelige relationer til moderbyen (metropolis), men var politisk uafhængig.

Græske kolonier Oversigt over de vigtigste kolonier, opdelt efter det område hvor de blev anlagt – efterfulgt af det moderne navn: Magna Graecia Tarentum – Taranto Cumae – Cuma Kroton (Κρότων) – Crotone Rhegion (Ρήγιον) – Reggio Calabria Sybaris – Sibari Neapolis – Napoli Pithekusai – Ischia Paestum – Paestum Elaia – Velia (Novi Velia) Lokroi Ephyzephirioi – Locri Hydrus – Otranto Brundisium – Brindisi Sicilia: Akragas (Άκραγας) – Agrigento Gela – Gela Catania – Catania Naxos Segesta – Segesta Selinunt – Selinunte Syrakusa (Συρακούσσες) – Siracusa Taormina – Taormina Messina – Messina Krim Ionien Gallien Massalia – Marseille

Kategori:Grækenland i antikken Kategori:Antikken