Chlormequat, chlorcholinchlorid, chlormequatchlorid eller CCC) er en vandopløselig ammoniumforbindelse ([2-Chlorethyl]-trimethylammoniumchlorid, CAS-nummer 999-81-5, C5H13Cl2N).
Anvendelse Chlormequat bliver anvendt i korn- og frugtproduktionen i det traditionelle jordbrug. Det fremmer celledelingen og styrker dermed unge frugttræers ved. På kornplanter virker det stråforkortende og styrkende på karrenes vægge, hvad der øger planternes stabilitet overfor vind og slagregn.
Udbringningen i kornet sker for det meste om foråret, og mængden ligger på 0,3 til 1,5 kg pr. ha med en 40-60 dages karenstid, før der må finde ny udbringning sted. (Jf. 'Bayer CropScience', Produkt CCC720).
År Anvendelse i Danmark, kg Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998, Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddelstatistik 2000, Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003, Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006, Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddelstatistik 2008, Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010, Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015, Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddelstatistik 2016, Miljøstyrelsen1996 74.3201997 125.2431998 184.0831999 240.7592000 215.8142001 320.7362002 144.5862003 154.4672004 177.5582005 201.6422006 141.3822007 110.5052008 296.4692009 256.1212010 186.9452011 146.4152012 369.8552013 244.8032014 54.6302015 29.7902016 79.500
Risici Vækstregulerende midler har været brugt siden 1960'erne inden for frugtavl og kornproduktion, og man frygter, at midlerne kan nedsætte husdyrenes reproduktionsevne. Chlormequat anses for at være genotoksisk og forstyrrer signaloverførslen mellem nerverne. Derimod tyder den hidtidige forskning ikke på, at stoffet er kræftfremkaldende.
WHO har fastlagt en tilladt daglig indtagelse på 0,05 mg pr. kg legemsvægt. Til spædbørn må daglig dosis højst være 0,01 mg pr. kg. Den dødelige dosis, udtrykt som LD50 ved indtagelse gennem munden, ligger på 400 mg pr. kg legemsvægt.
Kemiske egenskaber Chlormequatchlorid er et derivat af chlormequat, og det har formlen(ClCH2CH2N(CH3)3)Cl, en masse på 158,1 g/mol, og det ødelægges ved 245°C bl.a. i saltsyre og trimetylamin. Det er et hvidt til gulligt, hygroskopisk pulver med en let genkendelig lugt. Det bærer farebetegnelsen Xn med r-sætningerne 21/22 og s-sætningerne 36/37.
Weblinks CCCs kemiske struktur Chlormequat-rester i babymad 2002 (tysksproget PDF-fil)
Reference
Kategori:Organisk kemi Kategori:Bekæmpelsesmidler Kategori:Forurening