Albert Kesselring (30. november 1885 – 16. juli 1960) var en tysk feltmarskal under 2. verdenskrig. I en karriere, som strakte sig over begge verdenskrige, var Kesselring en af Tysklands dygtigste militære ledere og blev en af blot 27 soldater, som blev tildelt jernkorsets ridderkors med egeløv, sværd og diamanter. Han fik tilnavnet "Smilende Albert" af de AllieredeØgenavnet "Smiling Albert" fik Kesselring af de Allierede. Det bruges ikke af tyske forfattere. Det blev anvendt under krigen, se: . og "Onkel Albert" af sine tropper. Han var en af de mest populære generaler under 2. verdenskrig blandt tropperne.von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 16
Kesselring kom i den tyske hær som officerskadet i 1904 og gjorde tjeneste i artilleriet. Han afsluttede sin uddannelse som ballonobservatør i 1912. Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste på både Vestfronten og Østfronten og gjorde tjeneste ved generalstaben, selv om han ikke havde gået på krigsakademiet.
Kesselring blev i hæren efter krigen, men blev i 1933 leder af administrationsdepartementet i Luftfartsministeriet, hvor han var involveret i genskabelsen af flyindustrien og grundlæggelsen af Luftwaffe, som han var stabschef for fra 1936 til 1938.
Under 2. verdenskrig ledede han luftstyrker under invasionerne af Polen og Frankrig, slaget om England og Operation Barbarossa. Han var øverste tyske hærchef i Middelhavsområdet, som også omfattede operationer i Nordafrika. Kesselring ledede et stædigt forsvar mod de allierede styrker i Italien, indtil han blev kvæstet ved en ulykke i oktober 1944. I krigens sidste felttog ledede han de tyske styrker på Vestfronten. Han opnåede sine modstanderes respekt for sine militære præstationer, men hans præstationer blev plettet af massakrer begået af tropper under hans kommando i Italien.
Efter krigen blev Kesselring anklaget for krigsforbrydelser og dømt til døden. Dommen blev omstødt til livsvarigt fængsel. En kampagne blandt politikere og i medierne førte i 1952 til hans løsladelse, angiveligt af helbredsgrunde. Han var den ene af to feltmarskaller, som udgav deres erindringer. Hans fik titlen Soldat Bis Zum Letzten Tag (Soldat til den sidste dag).
Tidlige år Albert Kesselring blev født i Marktsteft i Bayern den 30. november 1885, søn af Carl Adolf Kesselring, skoleinspektør og byrådsmedlem, og hans kone Rosina, som var født Kesselring, da hun var Carls halvkusine. Alberts tidlige år blev tilbragt i Marktsteft, hvor slægtninge havde drevet et bryggeri siden 1688.von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 16.
Efter eksamen fra Christian Ernestinum mellemskole i Bayreuth i 1904 gik Kesselring ind i den tyske hær som Fahnenjunker (kadet) i 2. bayerske fodartilleriregiment. Regimentet lå i Metz og havde ansvar for vedligeholdelsen af stedets forter. Han blev i regimentet til 1915, bortset fra 1905-1906 på militærakademiet, hvor han blev udnævnt til løjtnant, og på artilleri- og ingeniørskolen i München 1909-1910.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, p. 15
Kesselring giftede sig i 1910 med Luise Anna Pauline (Liny) Keyssler, datter af en apoteker fra Bayreuth. Parret tog på bryllupsrejse til Italien.von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 17 Deres ægteskab var barnløst; de adopterede 1913 Ranier, søn af Alberts halvfætter Kurt Kesselring.Macksey, Kesselring – The Making of the Luftwaffe, pp. 13, 243. I 1912 afsluttede han uddannelse som ballonobservatør i et luftskib – et tidligt tegn på interesse for flyvning. Kesselrings overordnede overvejede at sende ham til artilleri- og ingeniørskolen som underviser på grund af hans ekspertise i "samspillet mellem taktik og teknologi".von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 17.
Første Verdenskrig Kesselring gjorde tjeneste ved sit regiment i Lorraine indtil udgangen af 1914, hvor han blev overført til 1. bayerske fodartilleri, som udgjorde en del af den 6. armé. Den 19. maj 1916 blev han forfremmet til kaptajn. I 1916 blev han overført til 3. bayerske fodartilleri. Han udmærkede sig i slaget ved Arras, hvor han brugte sine taktiske færdigheder til at stoppe et britisk fremstød.von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 18 For sin indsats på Vestfronten blev han udmærket med Jernkorset af 2. og 1. klasse.<ref name="Raiber, p. 21">Raiber, Anatomy of Perjury, p. 21</ref>
I 1917 blev han overført til generalstaben uden at have været på krigsakademiet. Han gjorde tjeneste på Østfronten i staben for 1. bayerske Landwehr division. I januar 1918 vendte han tilbage til Vestfronten som stabsofficer i 2. og 3. bayerske korps.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 17–18.
Mellemkrigstiden Efter krigen var Kesselring involveret i demobiliseringen af 3. bayerske korps i Nürnberg området.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, p. 18 Et sammenstød med lederen af et lokalt frikorps førte til, at der blev udstedt arrestordre på grund af hans påståede deltagelse i et kup mod ledelsen af 3. bayerske korps, og Kesselring blev kastet i fængsel. Han blev snart løsladt, men hans overordnede, major Hans Seyler, kritiserede ham for at have "undladt at udvise den nødvendige diskretion".von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 20
Fra 1919 til 1922 gjorde Kesselring tjeneste som leder af et artilleribatteri i 24. artilleriregiment. Han sluttede sig til Reichswehr den 1. oktober 1922 og kom til det militære træningskontor i Reichswehrministeriet i Berlin. Han blev på denne post til 1929, hvor han vendte tilbage til Bayern som chef for Wehrkreis VII i München. I tiden i Reichswehrministeriet var Kesselring involveret i organiseringen af hæren, tilpasning af stabenes størrelse for at få den bedst mulige hær inden for de begrænsede ressourcer, som var til rådighed. Han hjalp til med at reorganisere materielafdelingen og etablerede fundamentet for forsknings- og udviklingsindsatsen, som skulle frembringe nye våben. Han var involveret i hemmelige militærmanøvrer, som blev gennemført i Sovjetunionen i 1924 og i den såkaldte store plan om en 102 divisioners krigshær, som blev udarbejdet i 1923 og 1924.von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 22 Efter endnu en periode i Reichswehrministeriet blev Kesselring forfremmet til oberstløjtnant i 1930 og var to år i Dresden ved 4. artilleriregiment.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 19–26
Imod eget ønske blev Kesselring afskediget fra hæren den 1. oktober 1933 og udpeget til leder af administrationsdepartementet i rigskommissariatet for flyvning (Reichskommissariat für die Luftfahrt), forløberen for Reichsluftfahrtministerium med rang af oberst.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 25, 31–33 Da Versailles-traktaten havde forbudt Tyskland at have et luftvåben, var det formelt et civilt foretagende. Luftwaffe blev formelt genetableret i 1935.Hooten, Luftwaffe at War: Gathering Storm 1933–39, pp. 30–31 Som leder af administrationen måtte han samle en ny stab fra grunden. Han var involveret i genskabelsen af flyindustrien og etablering af hemmelige fabrikker, etablering af alliancer med fabrikanter og flyingeniører.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 31–33 Han blev forfremmet til generalmajor i 1934 og generalløjtnant i 1936. Som andre tyske generaler fik han personlige betalinger fra Adolf Hitler. I Kesselrings tilfælde 6.000 rigsmark, et betydeligt beløb.von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 23
thumb|right||alt=Twin engined propeller aircraft|Kesselring ved styrepinden i et Siebel Fh 104 fly I en alder af 48 lærte han at flyve. Kesselring mente, at førstehåndskendskab til alle sider af flyvning var afgørende for, at han kunne lede flyvere, selv om han godt vidste, at sent tilkomne som ham selv hverken imponerede gamle pionerer eller unge flyvere. Han blev kvalificeret til at flyve i forskellige en- og flermotorers fly og fortsatte med at flyve 3-4 gange om ugen indtil marts 1945. Til tider førte hans flyvninger ham over koncentrationslejrene ved Oranienburg, Dachau og Buchenwald.Macksey, Kesselring – The Making of the Luftwaffe, p. 44
Efter generalløjtnant Walther Wevers død ved et flystyrt blev Kesselring stabschef for Luftwaffe den 3. juni 1936. På denne post førte Kesselring tilsyn med ekspansionen af Luftwaffe, anskaffelsen af nye flytyper som Bf 109 og Ju 87 samt udviklingen af faldskærmstropper. Som mange tidligere hærofficerer betragtede han flystyrkerne i en taktisk rolle med at støtte landoperationer. Han afviste strategisk bombning og opgav planerne om en Ural bomber.von Lingen, Kesselring's Last Battle, p. 24
Kesselrings vigtigste operationelle opgave i denne periode var at støtte Legion Condor i den Spanske borgerkrig. Hans embedstid blev skæmmet af personlige og professionelle stridigheder med hans overordnede, flyvergeneral Erhard Milch, og Kesselring bad om at blive afløst.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 35–36 Lederen af Luftwaffe, Hermann Göring, indvilligede, og Kesselring blev chef for 3. Luftdistrikt i Dresden. Den 1. oktober 1938 blev han forfremmet til General der Flieger og blev chef for Luftflotte 1 med base i Berlin.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, p. 37
Anden Verdenskrig Polen Under felttoget i Polen var Kesselrings Luftflotte 1 indsat som støtte for Heeresgruppe Nord under kommando af Generaloberst Fedor von Bock. Selv om han ikke var underlagt von Bock, arbejdede Kesselring tæt sammen med ham og anså sig selv for at være under Bocks kommando i alle forhold, som vedrørte landkrigen. Kesselring stræbte efter at yde den bedst mulige nærstøtte til landstyrkerne og brugte luftstyrkernes fleksibilitet til at koncentrere luftvåbenet på kritiske punkter, som under slaget ved Bzura. Han forsøgte at afskære de polske kommunikationslinjer ved at gennemføre en række luftangreb mod Warszawa, men opdagede, at selv 1.000 kg bomber ikke kunne garantere, at broer blev ødelagt.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 44–46
Kesselring blev skudt ned over Polen af det polske luftvåben. I alt blev han skudt ned fem gange under 2. Verdenskrig.Macksey, Kesselring – The Making of the Luftwaffe, p. 16 For sin indsats i Polen blev han tildelt Jernkorsets Ridderkors af Adolf Hitler personligt.
Vesteuropa Kesselrings Luftflotte 1 var ikke involveret i forberedelsen af de nye felttog i vest. I stedet blev den i øst i garnisonstjeneste og etablerede nye flybaser og et luftbeskyttelsesnetværk i det besatte Polen. Efter Mechelen episoden, hvor et tysk fly nødlandede i Belgien med en kopi af de tyske invasionsplaner, afskedigede Göring lederen af Luftflotte 2, General der Flieger Hellmuth Felmy og udpegede i stedet Kesselring. Kesselring fløj til sit nye hovedkvarter i Münster dagen efter, 13. januar 1940. Da Felmys stabschef Generalmajor Josef Kammhuber også var blevet afskediget, medbragte Kesselring sin egen stabschef Generalmajor Wilhelm Speidel.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 49–51.
thumb|left|Kesselring (tv.), med sin stabschef Wilhelm Speidel (midt) og Hermann Göring (th.) Da han ankom i vest, konstaterede Kesselring, at Luftflotte 2 opererede som støtte for von Bocks Heeresgruppe B. Fra Felmy overtog han en indviklet plan, som krævede præcision på minuttet i flere timer og omfattede en luftbåren operation omkring Rotterdam og Haag, som skulle erobre lufthavne og broer i "Vesting Holland " området. Faldskærmstropperne tilhørte General der Flieger Kurt Students luftbårne styrker, som var afhængige af hurtigt at få forbindelse med de mekaniserede styrker. For at fremme det, lovede Kesselring von Bock den størst mulige nærstøtte fra luften. Luft- og landoperationer skulle imidlertid begyndte samtidig, så der var ingen tid til at nedkæmpe det nederlandske luftvåben.Kesselring, The Memoirs of Field Marshal Kesselring, pp. 52–55.