Aabybro eller Åbybro Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2, er der valgfrihed mellem de to staveformer er en by i Vendsyssel med , beliggende i Aaby Sogn. Byen ligger i Jammerbugt Kommune og hører til Region Nordjylland.

Aabybro var tidligere hovedbyen i Aabybro Kommune i det tidligere Hjørring Amt/ Nordjyllands Amt, men ved kommunalreformen (2007) blev den hovedsæde i den nuværende kommune, Jammerbugt Kommune.

Den officielle retskrivning anbefaler at stave byens navn med Å, men Aa er tilladt, hvis det bruges lokalt. Aabybro er dog ikke med som et opslagsord i retskrivningsordbogen. Kommunen bruger oftest Aa-stavemåden, men Å forekommer også. Se: Ålborg: Stavemåde Å/Aa. left|thumb|Aabybros gamle station på strækningen Hjørring-Løkken-Aabybro Historie Aabybro omtales i 1664 som benævnelse for passagen over Ryå.

Landsbyen Aaby bestod i 1682 af 17 gårde og 23 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 296,8 tønder land skyldsat til 86,20 tønder hartkorn.Pedersen, s. 320 Dyrkningsformen var alsædebrug.Frandsen, bilagskort

I 1875 beskrives forholdene således: "Aaby med Kirke, Præstegaard, Skole, Pogeskole, Kro (Aabybro Kro) og 2 Veirmøller".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 207

Der var til slutningen af 1800-tallet pramfart på Ryå fra Limfjorden til den nordjyske by. Omkring år 1900 beskrives forholdene således: "Aaby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Afholdshjem (opf. 1897), Missionssal (opf. 1897), 2 Skoler (nordre og søndre Sk.), Folkehøjskole (opf. 1900), Sparekasse for A.-Birsted Sogne (opr. 4/10 1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 285,151 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 22,458 Kr., Antal af Konti 745), Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Kro (Aabybro Kro), Mølle, Dampmølle, Andelsmejeri, Jærnbanestation (Aabybro), Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 407 I 1906 havde byen 373 indbyggere, i 1911 422 og i 1916 479 indbyggere.Folketællingen 1916, s. 71 Aabybro Station blev lukket i 1969.

Aabybro var fra 1897 – 1969 stationsby på Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanen (FFJ) og Hjørring-Løkken-Aabybro (HLA) fra 1913 – 1963. Jernbanen førte til en kraftig vækst i stationsbyen: i 1921 havde byen 542 indbyggere, i 1925 562, i 1930 583, i 1935 649, i 1940 681, i 1945 870, i 1950 1.188, i 1955 1.250, i 1960 1.346Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195 og i 1965 2.112 indbyggere.Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 14

I 1924 omtales stationsbyen som havende skoler, sparekasse, hotel og gæstgivergård, flere brugsforeninger og købmænd, håndværkere, farveri, en sodavandsfabrik, margarinefabrik, savværk, bryggeri, cementfabrik og mejerier.

I 1961 havde Aabybro flere skoler, politistation, biograf, kro, hotel, bank, sparekasse, mejerier, telefoncentral, jernbane, telegraf, postekspedition og med flere industrier. Med tiden blev Aabybro et egnscenter for området mellem Fjerritslev og Vester Brønderslev med oplandsydelser og industri.

Erhvervslivet I byen findes flere erhvervsvirksomheder, blandt andre TV2/Nord og Aabybro Mejeri, hvor sidstnævnte især er kendt for Ryå Is samt en tvist om, hvorvidt mejeriet måtte kalde sine produkter for energitætte. Fødevarestyrelsen tabte sagen, og Aabybro Mejeri bruger fortsat sin betegnelse.

Kendte bysbørn Skuespillerinden Helle Dolleris er født i Aabybro.

Fodboldspilleren Thomas Augustinussen, som tidligere spillede i AaB Fodbold, er vokset op i Aabybro og har spillet i den lokale fodboldklub AAIF.

Tidligere journalist og chefredaktør, Alice Vestergaard, er født i Aabybro. Hun var gift med forhenværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, med hvem hun bl.a. har sønnen partiformand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen.

Basketspilleren Lars Mortensen er vokset op i Aabybro og senere flyttet til Sverige og har spillet EM og VM.

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),

Eksterne henvisninger

Kategori:Byer i Jammerbugt Kommune