H.C. Andersen Marathon (HCA Marathon), Odense, blev løbet første gang i 2000 og kan derfor i 2025 fejre 25 gangs jubilæum. HCA Marathon er Danmarks 2. største maraton og i 2025 forventes 2.500 deltagere på maratondistancen.

Løbet som er opkaldt efter H.C. Andersen, og bliver hvert år løbet sidste søndag i september. Løbet har mange af årene været værter for de danske mesterskaber som arrangeres af Dansk Atletik Forbund. dette er også tilfældet i 2025 hvor dette gælder for både seniorer og masters.

Fra at være et løb for løbere, rulleskøjteløbere og håndcykler, samt MiniMarathon 4,2 km (for børn og unge 5-17 år) i 2000, er der i dag tale om en hel løbeweekend med masser af aktiviteter for såvel løbere som medrejsende tilskuere og heppere.

Ud over den klassiske maratondistance på 42,195 km er der ½ Marathon, "Løb de sidste 10" og MiniMarathon, distancer der alle løbes om søndagen.

Lørdag er der mulighed for at deltage i løbets "shake-out-run" - "En runner mé brunner" hvor alle deltagere får udleveret den fynske specialitet efter afslutningen. Lørdag eftermiddag er der mulighed for at gå en tur i den gode sags tjeneste, når der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse afvikles Pink Mile, som er en ca. 1,6 km gåtur hvor deltagergebyret går ubeskåret til Kæftens Bekæmpelse

Weekenden startes op fredag formiddag med Klassedysten, hvor 50-60 4 og 5. klasser fra hele Fyn dyster om at være fyns hurtigste klasser

Alle deltagere kommer i mål på Odense Atletikstadion - og får udleveret en eventyrlig unik medalje med et nyt motiv fra H.C. Andersen hvert år.

I 2019 blev HCA Marathon kåret som verdens hurtigste marathon målt ud fra løbernes gennemsnitlige sluttid. I gennemsnit gennemførte marathon-løberne HCA Marathon i tiden 3:51:22, hvilket er kun 5 minutter og 31 sekunder pr. km. Derudover blev HCA Marathon også kåret som det marathon i verden med den reneste luft. Alt i alt fik HCA Marathon en placering som nummer 16 ud af 81 marathon-løb i hele verdenen.

Vindere siden 2001 Danske atleter som har vundet, eller sluttet som den første dansker, til H.C. Andersen Marathon siden 2001, og derved også er blevet dansk mester på maratondistancen. Torben Simonsen er manden, som fik idéen til H.C. Andersen Marathon tilbage i 1999. ÅRNavn - damerLandTidNavn - herrerLandTid2019Jerubet Perez (rekord)Kenya02:30:49Meseret Yitbarek AregawEtiopien 02:16:272018Abebech Etcha BulbulaEtiopien 02:42:22Paul Katisha MathekaKenya02:13:182017Louise Langelund BattingDanmark02:38:52Paul Waweru ChegeKenya02:14:372016Roza BekeleEtiopien 02:31:16Fikadu Kebebe DebeleEtiopien 02:15:212015Mulunesh Zewedu AssafaEtiopien 02:34:10Julius Ndiritu KaringaKenya02:11:212014Hellen Japkosgei KimutaiKenya02:40:50James Kimaiyo CheboiKenya02:17:162013Anne-Mette AagaardDanmark 02:52:19Julius MataiKenya02:15:122012Emily ChepkorirKenya02:34:48Luka K. Chelimo (record)Kenya02:10:372011Tatiana VilisovaRusland 02:35:41Julius RotichKenya02:17:132010Svaitlane KouhanBelarus02:33:18Raymond Kiplagat KandieKenya02:20:432009Gitte KarlshøjDanmark 02:51:30Jonah KemboiKenya02:15:322008Tatiana MironovaRusland 02:42:00Benjamin SeremKenya02:14:442007Irina SongerlaynenRusland 02:42:15Jonah KemboiKenya02:15.052006Lene DuusDanmark 02:40:41Daniel TooKenya02:15:492005Irina SongerlaynenRusland 02:41:25Josephat Kipchoge RobKenya02:14:492004Gitte KarlshøjDanmark 02:45:46Daniel TooKenya02:13:572003Gitte KarlshøjDanmark 02:34:57Alexey KhokhlovRusland 02:19:332002Karina SzymanskaPolen02:33:20Andrey TarasovRusland 02:20:592001Gitte KarlshøjDanmark 02:32:41Vitaly MelzaevUkraine 02:18:142000Gitte KarlshøjDanmark 02:35:39Daniel CheriboKenya02:14:17

Eksterne henvisninger Official Site

Kategori:Maratonløb i Danmark Kategori:Sport i Odense