FolkBaltica er en grænseoverskridende folkemusikfestival i Sønderjylland, som finder sted hvert år i foråret. Spillesteder er bl.a. Flensborg, Sønderborg, Aabenraa, Slesvig by og andre steder i det dansk-tyske grænseland. Koncerterne foregår i kirker, teatre, skoler eller herregårde. Parallelt med koncerterne foregår der også forskellige udstillinger og workshops. Artisterne kommer fra hele Østersø-området.

Bag den årlige tilbagevendende festival står Slesvig-Holstens musikråd, Sydslesvigsk Forening og fællesoganisationen Folk Slesvig-Holsten. Festivalens kunstneriske leder er den danske violinist og komponist Harald Haugaard. FolkBaltica samarbejder med kommunerne Flensborg, Sønderborg og Aabenraa og støttes af Nordisk Kulturfond og regionen Sønderjylland/Schleswig. Festivalen er medlem af Østersø-kooperationsnetværk arsbaltica.

FolkBaltica har et årligt temaland eller fokustema. Fokustemaer i de sidste år var: 2005: Norge 2006: Sverige 2007: Finland 2008: Estland 2009: Danmark 2010: Letland 2011: Europæiske Kulturhovedstæder i Østersø-området 2012: Tyskmark og Danland – grænser og grænsegængere 2013: Polen 2014: Ravvejen 2015: Vesterhavet-Østersø 2016: Stemmerne 2017: Den store rejse 2018: Bjerg og hav - Sharing Heritage 2019: Storm og stille 2020: Grænseløs (aflyst p.g.a. corona-pandemien) 2021: Musik er liv - som dette uudslukkeligt (citat Carl Nielsen) 2022: Klang & Bevægelse

I forbindelse med festivalens fokustema i 2012 blandede sig festivalen også i den politiske debat, idet forretningsføreren Jens-Peter Müller gik hårdt i rette med den danske udlændingepolitik. Festivalen i 2020 blev aflyst den 18. marts 2020 på grund af corona-pandemien.

Eksterne henvisninger FolkBalticas hjemmeside

Kategori:Musikfestivaler i Tyskland Kategori:Musikfestivaler i Danmark Kategori:Begivenheder i Sønderjylland (på tværs af landegrænser) Kategori:Kultur i Flensborg