Jens Kirk (født 4. februar 1942) er gårdejer, cand.agro. og folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds for Venstre siden 21. september 1994.

Biografi Jens Kirk er født i Velling Sogn som søn af Jens og Julie Kirk. Han gik på Velling kommuneskole 1949-56, gymnastikhøjskolen ved Viborg 1963-64, Asmildkloster Landbrugsskole 1964-65, Kalø Sprogskole 1965-66 og Landbohøjskolen i København 1967-71. I 1988 deltog han i International Visitor Program of the United States Information Agency.

Som færdiguddannet cand.agro. har han fungeret som kvægbrugskonsulent ved Varde Landboforening 1971-73, landbrugslærer ved Gråsten Landbrugsskole 1973-79, kvægbrugskonsulent i Ringkøbing-Ulfborgegnens Landboforening 1979-85, og han har siden været gårdejer.

Jens Kirk har siddet i bestyrelsen for Ringkøbing-Ulfborgegnens Landboforening fra 1986-95, deraf som formand 1988-95. Han har været vurderingsinspektør for Dansk Landbrugs Realkredit (DLR) 1991-95 samt medlem af bestyrelsen for De danske Landboforeninger 1991-95.

Politisk har han været Venstres folketingskandidat i Ringkøbingkredsen fra 1991. I øjeblikket er han Venstres ordfører for landdistrikter. Venstres Landbrugs - og Fiskeriordfører 1998 - 2007. Formand for Folketingets Energiudvalg 2007 - 2011.

2005 blev han Ridder af Dannebrog.

Privat er han gift og har to børn. Den ene er Anne Kathrine Kirk, der er politisk aktiv i partiet Liberal Alliance og 1. stedfortræder i Folketinget for Leif Mikkelsen.

Bibliografi Jens Kirk er medforfatter til bøgerne: Den højtydende ko (1979) Kvægets fodring og økonomi (1982)

Ekstern kilde/henvisning . Dato: 21. juli 2003.

Kategori:Folketingsmedlemmer i 1990'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Agronomer fra Danmark Kategori:Landmænd fra Danmark Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre