Assentoft er en by i Østjylland med . Byen ligger otte kilometer øst for Randers,Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ [Besøgt 2016-07-22], s. 4 og er en del af Randers Kommune i Region Midtjylland.
Historie
Forhistorie I det nuværende Assentoft er der fundet rester af bl.a. en rundhøj med en grav fra stenalderen, to rundhøje fra oldtiden, en boplads fra den yngre bronzealder, og en anden boplads der synes at have været beboet fra slutningen af stenalderen til den yngre jernalder.Slots- og Kulturstyrelsen. Fund og Fortidsminder. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/?bbox=567835.991866584,6253046.06217988,574515.991866584,6259726.06217988&point=571175.991866584,6256386.06217988 [Besøgt 2016-07-24]
Navn I stednavne betyder efterleddet -toft ”det afpassede”, og refererer til et område der er afpasset til et hus. En toft var derfor måske først et område, der var bestemt til bebyggelse for en gårdejer i en landsby. Navne med -toft må i vidt omfang være fra vikingetiden, idet der findes talrige navne med -toft i England og Normandiet.Becker-Christensen, Christian; Widell, Peter (1992). Politikens Nudansk Ordbog. København, Danmark: Politikens Forlag A/S. (bind 1-2)
I bebyggelsesnavne med efterleddet –toft er forleddet ofte et nordisk fornavnGyldendal. –toft i Den Store Danske https://denstoredanske.lex.dk/-toft [Besøgt 2016-07-24] – i dette tilfælde måske Asgun.Gyldendal. Assentoft i Den Store Danske. https://denstoredanske.lex.dk/Assentoft [Besøgt 2016-07-22] I nogle tilfælde refererer forleddet dog til f.eks. dyr, terræn eller bevoksning, og forleddet i Assentoft er nok det olddanske ord æsking, som betyder ”askebevoksning”. En beboer af Assentoft kaldes vist en esking.Gyldendal. Essenbæk Kloster i Den Store Danske. https://denstoredanske.lex.dk/Essenbæk_Kloster [Besøgt 2016-08-24]
Tidlig historie left|thumb|Gammel Essenbæk Kirke i ca. 1865.Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 20 I HaldherredNielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 841-842 byggedes formentlig i det 12. århundredeMejlsø, Jørgen; Jørgensen, Johannes Liingaard; Kristiansen, Karsten (2011). DANSKE FORTIDSMINDER. http://www.fortidsmindeguide.dk/Essenbaek-Kirke.ma003.0.html [Besøgt 2016-07-22] kirken Essenbæk (Eskingbec)Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847 midt i Essenbæk Sogn, der var et anneks af Virring SognWeitemeyer, Harald (1901). J. P. TRAP: KONGERIGET DANMARK. TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE. UNDER MEDVIRKNING AF V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD. UDARBEJDET AF H. WEIETMEYER. FJERDE BIND. HJØRRING, THISTED, AALBORG, VIBORG OG RANDERS AMTER. København, Danmark: Universitstsboghandler G. E. C. Gad., s. 925 fra ældgammel tid. Det meste af Essenbæk Sogn fæstedes til Essenbæk Kloster,Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 7 og senest fra den 9. marts 1467 stod Essenbækgård (Æskinbechgard) ved kirken.Nordisk Forskningsinstitut (1998). Danmarks Stednavne. http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ [Besøgt 2016-10-22]
Nyere tid thumb|Essenbækgård (t.v.) og Essenbæk Mølle (m.f.) i 1921. Efter Reformationen konfiskeredes Essenbæk Kloster og dets gods i 1540 af kongen,Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11 og fra 1579 kendes Assentoft (Assentofftt).Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847-848 Da denne, Essenbækgård og bl.a. Essenbæk Mølle (Essenbech Møllested) den 22. august 1661 erhvervedes fra kongen af Hans Friis, var der 10 gårde, fire bol og fem huse i det daværende Assentoft.Laursen, Laurs Rasmus (1892). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. København, Danmark; C. A. Reitzel, s. 101 Byens placering på morænebakker viser at man prioriterede agerbrug der, men man holdt nok kvæg på engene nedenfor byen.
I 1682 bestod landsbyen af 14 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 444,7 tønder land skyldsat til 55,40 tønder hartkorn.Pedersen, s. 203 Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.Frandsen, bilagskort
Hans Friis gav den 18. martsHansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 102 1695 Essenbæk Ladegård, inkl. tilliggende gods, til sin nevø Christian Friis,Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 862 som den 15. februar 1726 indlemmede dem i stamhuset Tustrup.Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 142 Godsejeren etablerede i 1739 en skole i Assentoft,Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 23 men den 30. oktober 1782 gav kongen lov til at sælge godset. Ved auktion på Tustrup den 18. december 1783 solgtes Essenbæk Ladegård til Christian Kallager, og den 11. juni 1785 blev skødet underskrevet.Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 143
Allerede den 10. juniHansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 145 1787 solgte han den dog til Peter Severin Fønns og Johan Frederik Carøe.Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848 Essenbækgård solgtes i 1789 til Niels Christensen Kutsch,Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 80 og året efter solgtes AssentoftMariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 13 til fæsterne i landsbyen.Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 60 Da de udstykkede den til hver især den 15. juli 1790, var der ni helgårde, to halvgårde, fire bol og fire huse i Assentoft.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 16-17
Indenfor hvert pastorat, dvs. hovedsogn og dets anneks(er), etableredes i 1803 et kommunaltBlangstrup, Christian (1922). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind XXI:Schinopsis-Spektrum. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 885 sognedistrikt,Blangstrup, Christian (1922). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind XXI:Schinopsis-Spektrum. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 888 som fra 1. januar 1868Christensen, Harry (1976). Danske landkommuner 1842-1970. Viborg, Danmark; Landsarkivet for Nørrejylland, s. 5 kaldtes sognekommune.Christensen, Leif (2010). Sogneforstanderskab – sogneforstander – sogneråd – sognerådsformand. http://helec.dk/Sogneforstanderskab%20og%20sogneraad.pdf [Besøgt 2016-08-15], s. 3 En sådan var Virring-Essenbæk Kommune, der bl.a. omfattede Assentoft. left|thumb|Skolerne fra 1840 (øv.) og 1907 (ned.). thumb|Essenbæk Kirke i ca. 1901.Weitemeyer, Harald (1901). J. P. TRAP: KONGERIGET DANMARK. TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE. UNDER MEDVIRKNING AF V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD. UDARBEJDET AF H. WEIETMEYER. FJERDE BIND. HJØRRING, THISTED, AALBORG, VIBORG OG RANDERS AMTER. København, Danmark: Universitstsboghandler G. E. C. Gad, s. 922 I 1840 byggedes en ny og større skole i landsbyen.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 25 Den da faldefærdige kirke i Essenbæk Sogn blev i efteråret 1865 revet ned,Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 17 og den 28. november 1869 indviedes en ny Essenbæk Kirke i Assentoft. På den tid var landsbyen ved at vokse nord for landevejen.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 18
I Assentoft etableredes Virring og Essenbæk Sognes Spare- og Laanekasse i 1871. For at yde sygehjælp til sine medlemmer,Avisartikel i Sønderhald Egnsarkiv (1971). Formuen var 50 rigsdaler. etableredes Essenbæk Sogns Haandværkerforening den 6. marts samme år,Bestyrelsen for Essenbæk Sogns Haandværkerforening (1906). LOVE for Essenbæk Sogns Haandværkerforening. Ørsted, Danmark; Ørsted Bogtrykkeri og i sommeren 1889 fik den i Assentoft byggetByriel, Ellen (2014). Assentoft Kro i Årsskrift 2014. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald, s. 41 Essenbæk Sogns Haandværkerforenings Stiftelse, kaldet forsamlingshuset. Deri var en skænkestue,Byriel, Ellen (2014). Assentoft Kro i Årsskrift 2014. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald, s. 40-41 en forsamlingssal og seks frieFritfelt, Salomon J. (1956). Vort Sogns Historie i 100 Aar. http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=050055&hitno=&browse=yes&showfields [Besøgt 2016-08-20], s. 55 ældreboliger.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 63 Assentoft Vandværk etableredes den 15. maj 1895.Assentoft Vandværk. Historie. http://www.assentoftvand.dk/OM-VANDV%C3%86RKET/Historie.aspx [Besøgt 2016-07-22] left|thumb|Storegade i ca. 1920, med Assentoft Brugsforenings butik nærmest til højre. Den 26. januar 1900 etableredes Assentoft Brugsforening, hvis nybyggede butik åbnedes for salg den 1. juli samme år.Assentoft Brugsforening (2000). Assentoft Brugsforening 100 år. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 2 I 1907 byggedes en ny og større skole i landsbyen, og Essenbæk Mølle - genopbygget efter en brand den 23. april 1889Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 86 - nedreves i 1922.Sønderhald Egnsarkiv. ESSENBÆK MØLLE STOD PÅ FORHØJNINGEN TIL HØJRE FOR VEJEN. https://www.arkiv.dk/vis/2165944 [Besøgt 2016-08-14]
Den 23. juli 1937 kørtes der første gang motorcykelløb på Volk Mølle bakker ved Essenbækgård. Banen løbet kørtes på var da ca. 300 meter lang med en stejl stigning til sidst, og der kørtes typisk på almindelige motorcykler der ombyggedes til det på stedet.Sørensen, Poul Erik (2006). Volk Mølle bakker i Årsskrift 2006. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald og Sønderhald Egnsarkiv, s. 20-23 I 1939 etableredes Assentoft Idrætsforening, som fra det år deltog i serie-fodbold.SIF Assentoft. SIF Historien. http://jac9636.wix.com/assentoft#!historie/c1viv [Besøgt 2016-07-22]