Edward Hopper (født 22. juli 1882 i Upper Nyack, New York, død 15. maj 1967 på Manhattan) var en amerikansk kunstmaler. Han er mest kendt for sine oliemalerier, men producerede også flere fremragende værker i akvarel og radering. Motiverne var ofte hentet fra storbyens caféer m.v. eller fra amerikanske landskaber og udtrykte Hoppers personlige opfattelse af det moderne amerikanske liv.Maker, Sherry, Edward Hopper, Brompton Books, New York, 1990, p. 6,

Hoppers værker er kendetegnet dels ved brugen af kraftigt lys og skygger, dels ved billedernes statiske udtryk. Personer i billederne fremstår som regel som fraværende og er der flere personer i motivet, er der sjældent nogen interaktion mellem disse. Selvom personerne er i samme rum, ser de ikke på hinanden men er optaget af andre aktiviteter.

Hoppers anses som eksponent for amerikansk realisme.

Hans mest berømte værk er Nighthawks (1942), der er blevet et amerikansk ikon, og er blandt de mest kendte malerier i USA. Billedet forestiller tre ensomme mennesker på en typisk amerikansk diner i en sen nattetime.

Biografi

Opvækst thumb|left|Hoppers barndomshjem i Upper Nyack, New York. Hopper blev født og voksede op i Upper Nyack, en mindre by ved Hudson River lidt nord for New York City. Han voksede op i en forholdsvis velhavende middelklassefamilie sammen med sin søster Marion. Familien var baptister.Levin, Gail, Edward Hopper: An Intimate Biography, Alfred A. Knopf, New York, 1995, pp. 12 og 23,

Barndomshjemmet blev i 2000 optaget på USA's National Register of Historic Places og er i dag indrettet til Edward Hopper House Art Center. Bygningen huser et non-profit kulturcenter med udstillinger, foredrag, forestillinger og diverse events.

Hopper var dygtig i skolen og viste interesse og evner inden for tegning. Som teenager producerede han mange tegninger med forskellige materialer (pen, akvarel, kul, etc.). Første oliemaleri (Rowboat in Rocky Cove) er fra 1895.Levin, Gail, The Complete Oil Paintings of Edward Hopper, W.W. Norton & Co., New York, 2001, p. 1,

Kunstuddannelse og de unge år Hopper ønskede en uddannelse inden for kunst, men forældrene insisterede på, at han studerede "commercial art" for at have muligheden for også at tjene penge på sine evner.Maker 1990, p. 8 Hopper begyndte sine kunststudier med et korrespondencekursus i 1899 og påbegyndte kort efter studier ved New York School of Art and Design, forløberen for Parsons The New School for Design, hvor han læste i seks år og blev undervist af blandt andre William Merritt Chase, der underviste i oliemaleri. I sine unge år var Hopper inspireret af Chase og de franske mestre Édouard Manet og Edgar Degas.Levin 1995, p. 40 Arbejdet med at tegne nøgenmodeller viste sig at være udfordrende og et stor omvæltning for den strengt religiøst opdragede Hopper.

I 1905 tog Hopper et deltidsjob på et reklamebureau, hvor han tegnede forsider til forskellige fagmagasiner.Levin 1995, p. 48 Hopper afskyede arbejdet som illustrator, men fortsatte af økonomiske årsager indtil midten af 1920'erne.Maker 1990, p. 11 Han kom dog midlertidigt væk fra arbejdet i forbindelse med tre rejser til Europa, hvor han primært opholdt sig i Paris, hvor han formelt skulle studere de seneste tendenser indenfor kunsten. Under opholdene i Frankrig studerede han imidlertid alene og viste ingen større interesse for den dengang moderne kunst. Han udtalte senere, at han "ikke kunne huske at have hørt om Picasso overhovedet."Maker 1990, p. 9 Han var derimod meget imponeret over Rembrandt, særlig maleriet Nattevagten, som han omtalte som "den mest vidunderlige af Rembrandts værker; det er utroligt i dets realisme."Wagstaff 2004, p. 17

Hvor mange af Hoppers samtidige imiterede de abstrakte kubistiske eksperimenter, var Hopper derimod tiltrukket af realismen. Han fortalte senere, at han ikke var inspireret af de europæiske kunstnere, bortset fra franskmanden Charles Méryon, hvis raderinger af stemningsfulde scener i Paris Hopper imiterede.Maker 1990, p. 10

Årene inden anerkendelsen

Efter hjemkomst fra sin sidste rejse til Europa lejede Hopper et atelier i New York City, hvor han kæmpede med at finde sit kunstneriske udtryk. Det viste sig dog vanskeligt at leve af kunsten, og Hopper så sig derfor nødsaget til at genoptage arbejdet som illustrator.

I 1913 lykkedes det Hopper at få solgt sit første maleri, da han på det berømte Armory Show fik solgt Sailing (1911) for $250.Levin 2001, p. 107 Hopper var da 31 år, og selv om han håbede, at det første salg hurtigt ville lede til det næste, så gik der flere år før der kom gang i karrieren.Levin 1995, p. 90 Kort efter faderens død i 1913 flyttede Hopper til adressen 3 Washington Square North apartment i Greenwich Village på Manhattan, hvor han boede resten af sit liv.

Den manglende succes med oliemalerier fik Hopper til at producere en række raderinger. I 1923 havde han produceret de fleste af sine i alt ca. 70 værker inden for radering. De fleste af raderingerne havde motiver hentet fra bylivet i Paris og New York.Maker 1990, p. 12Kranzfelder, Ivo, and Edward Hopper, Edward Hopper, 1882–1967: Vision of Reality, New York: Barnes & Noble Books, 2003, p. 13, Under første verdenskrig fremstillede han også en række plakater til støtte for krigsindsatsen, ligesom han også i perioden havde en række andre kommercielle projekter.Levin 1995, p. 120

thumb|Night on the El Train (1918) by Edward Hopper I begyndelsen af 1920'erne begyndte Hoppers raderinger at opnå anerkendelse. Raderingerne udtrykte nogle af Hoppers senere temaer, eksempelvis Night on the El Train (et par i stilhed), Evening Wind (en kvinde alene), og The Catboat (et enkel maritimt motiv).Maker 1990, p. 13-15 I 20'erne malede han også en række oliemalerier, der i dag anses som centrale værker bl.a. New York Interior (1921) og New York Restaurant (1922)Levin 2001, p. 151, 153 samt to af de mange senere "vindue-billeder": Girl at Sewing Machine og Moonlight Interior, der begge viser en kvinde nær et vindue enten kiggende ud af rummet eller ind i rummet.Levin 2001, pp. 152, 155

Selvom disse år var frustrerende for Hopper, opnåede han dog en vis anerkendelse i perioden. I 1918 modtog Hopper prisen U.S. Shipping Board Prize for krigsplakaten "Smash the Hun" ligesom han udstillede tre gange: i 1917 på Society of Independent Artists, i januar 1920 (en soloudstilling på The Whitney Studio Club, forløberen for Whitney Museum) og igen i 1922 (atter på The Whitney Studio Club). I 1923 modtog han to priser for sine raderinger: "The Logan Medal of the Arts" uddelt af Chicago Society of Etchers og prisen W. A. Bryan Prize.Levin, Gail, "Edward Hopper: Chronology" in Edward Hopper at Kennedy Galleries New York: Kennedy Galleries, 1977.

Ægteskab og gennembrud

I 1923 opnåede Hopper sit længe ventede gennembrud. Han mødte sin kommende hustru, kunstmaleren Josephine Nivison, på en af sine mange sommerture til Gloucester i Massachusetts.Maker 1990, p. 16 Med Nivisons hjælp blev seks af Hoppers akvareller fra Gloucester optaget på en udstilling på Brooklyn Museum i 1923. Én af akvarellerne, The Mansard Roof, blev købt af museet til dets permanente udstilling for $100.Levin 1995, p. 171 Anmelderne var generelt meget begejstrede, og det følgende år solgte Hopper alle sine akvareller på en soloudstilling, og han besluttede herefter at lægge arbejdet som illustrator bag sig. Han giftede sig med Nivison i 1924.

I en alder af 41 år modtog Hopper yderligere anerkendelser for sine arbejder, men Hopper var fortsat bitter over sin karriere og afslog ofte optrædener og priser.

Maleriet Two on the Aisle (1927) blev solgt for $1.500, hvilket muliggjorde, at Hopper kunne købe en bil, som han brugte til sine besøg i øde egne af New England.Wagstaff 2004, p. 230 I 1929 malede han hovedværkerne Chop Suey og Railroad Sunset. Det følgende år donerede mæcenen Stephen Clark et andet hovedværk House by the Railroad (1925) til Museum of Modern Art. House by the Railroad var det første oliemaleri, der blev erhvervet af museet.Levin 2001, p. 161

Hopper klarede sig bedre gennem Depressionen end hans samtidige kolleger. Hans status steg voldsomt i 1931, da store museer som Whitney Museum of American Art og Metropolitan Museum of Art betalte tusindvis af dollars for Hoppers værker. Hopper solgte 30 malerier (heraf 13 akvareller) det pågældende år. Året efter udstillede han ved den første af Whitney Museums årlige udstilling, en udstilling som han udstillede på hvert år resten af sit liv. I 1933 havde Museum of Modern Art den første store retrospektive Hopper-udstilling.Maker 1990, p. 17

Hopper var meget produktiv i 1930'erne og 1940'erne, hvor han malede mange af sine mest betydningsfulde værker, herunder New York Movie (1939), Girlie Show (1941), Nighthawks (1942), Hotel Lobby (1943) og Morning in a City (1944). I slutningen af 40'erne havde han en mindre aktiv periode."Wagstaff 2004, p. 232 Op gennem 1950'erne og 1960'erne var han plaget af svigtende helbred, hvor han blandt andet blev opereret flere gange i prostata, men desuagtet var han stadig aktiv og malede bl.a. First Row Orchestra (1951), Morning Sun (1952), Hotel by a Railroad (1952) og Intermission (1963).Wagstaff 2004, p. 233

Død thumb|Gravsten over Edward og Josephine Hopper Hopper døde i sit atelier ved Washington Square i New York City den 15. maj 1967. Ægtefællen Josephine Hopper døde 10 måneder senere, men donerede forinden sin død ægteparrets kunstsamling bestående af mere end tre tusinde værker til Whitney Museum of American Art.Wagstaff 2004, p. 235 Andre af Hoppers hovedværker opbevares ved Museum of Modern Art i New York, The Des Moines Art Center og ved Art Institute of Chicago.

Kunst Metode

Selvom Hopper er bedst kendt for sine oliemalerier, opnåede Hopper oprindeligt anerkendelse for sine akvareller og sine kommercielt succesfulde raderinger. Han tegnede også i sine notesbøger en række tegninger med blyant og pen, der havde en høj kvalitet, selvom de ikke var tiltænkt offentligheden.

Hopper udviste omhyggelighed med geometriske former i sine billeder og placeringen af personer i balance med billedet. Han arbejdede længe med sine billeder og forberedelserne,Wagstaff 2004, p. 98 og producerede ofte mange skitser til sine nøje beregnede kompositioner. Til maleriet New York Movie (1939) udarbejdede Hopper 53 skitser af biografen og personerne.Levin 2001, p. 261

Den effektive brug af lys og skygge for at skabe en stemning er ligeledes central i Hoppers teknik. Skarpt sollys (som symbol på indsigt eller åbenbaring) og de skygger, der skabes af lyset, spiller en vigtig rolle i Hoppers værker, eksempelvis Early Sunday Morning (1930), Summertime (1943), Seven A.M. (1948), og Sun in an Empty Room (1963). Brugen af lys og skygge er blevet sammenlignet med filmverdenens film noir.Wagstaff 2004, p. 92

Selvom Hopper var en del af realismen, lod han ofte ting og detaljer simplificere. Han benyttede sig af overdrevne farver til at skærpe kontraster og til at skabe stemninger i sine værker.

Motiver og temaer Hopper lod sig inspirere fra primært to kilder: Dels fra dagligdags emner i den amerikanske livsform (tankstationer, biografer, jernbaner og gader og personer disse steder), dels i landskaber enten ved havet eller på landet. Hopper beskrev sig som en "blanding af alle racer" og som fri af alle skoler, særlig den amerikanske "Ashcan School".Wagstaff 2004, p. 13 Da Hopper havde udviklet sin personlige stil, forblev han tro mod denne og lod sig ikke påvirke af de mange forskellige stilarter, der kom og gik under hans lange karriere.