Knud Erik Pedersen (født 4. juli 1934 i Skarp Salling ved Løgstør, død 15. juni 2024Knud Erik Pedersen. forfatterweb.dk, opdateret juni 2024, besøgt 13. juli 2024.) var en dansk forfatter. Knud Erik Pedersen virkede som folkeskolelærer 1956-1982 og levede siden af sin forfattergerning. Han debuterede i 1977 med romanen Puslinglandet, og hans produktion indbefatter bøger for såvel voksne som børn.
Pedersen fik sit folkelige gennembrud med debutromanen Puslinglandet i 1977 og fortsættelsen Fra asken i 1980 om Esben fra det fiktive sted Skarring i Himmerland. På opfordring fra Gyldendal fortsatte han med denne person fra voksenromanerne som udgangspunkt for en række børnebøger om Esben, som gav ham økonomisk mulighed for at leve af sit skønlitterære forfatterskab. I 1984 vendte han tilbage til voksenserien med romanen Lystgården, der senere med udgivelserne I fjederhammen (1989), Sommerblusset (1999) og Under Kommando (2004) blev til en romanserie på seks bind. Serien havde tydelige selvbiografiske træk om drengen Esben, der efter sin mors død, da han var fem år, vokser op hos sin far, landpostbudet Anders, og to ældre brødre, og senere uddanner sig som lærer, bliver gift og i det sidste bind er værnepligtig soldat.Erik Skyum-Nielsen: Den belæste bondedreng Knud Erik Pedersen er død. Nekrolog på information.dk 5. juli, 2024, bragt i Dagbladet Information 13. juli 2024.
Udgivelser
Puslinglandet roman, 1977 Fra asken roman, 1980 Esben børnebog, 1982 Esben og Jakob børnebog, 1982 Lystgården roman, 1984 Esbens hemmelighed børnebog, 1984 Dommedag nu børnebog, 1985 (forkortet udgave af Esbens flugt) Joel og drømmefuglen børnebog, 1985 Hanegal bag muren roman, 1986 Esbens flugt børnebog, 1986 I fjederhammen roman, 1989 Esben ved skillevejen børnebog, 1991 Er der håb, Cassio? børnebog, 1991 Esben i det fremmede børnebog, 1996 Sommerblusset roman, 1999 Hvem der først bliver vred billedbog (med illustrationer af Palle Bregnhøj), 2000 Peik billedbog (med illustrationer af Palle Bregnhøi), 2003 Der er kommet en komet : gendigtning af nordiske digte for børn, 2003 Under kommando roman, 2004 Pjaltehætte billedbog (med tegninger af Palle Bregnhøj), 2006
Priser
Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere 1983 Kulturministeriets Børnebogspris 1985 Knud Nissen-prisen 1986 Martin Andersen Nexø Fondens Pris 1987 Blicherprisen 1997 Limfjordsegnens Litteraturpris (Knuth Becker-prisen) 2003
Kilder
Eksterne henvisninger
Litteratursiden om Knud Erik Pedersen Knud Erik Pedersen på Forfatterweb.dk
Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Kunstnere på finansloven Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Modtagere af Kulturministeriets Børnebogspris Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)