Lyngby Station er en S-togs- og letbanestation i Kongens Lyngby i den nordlige del af Storkøbenhavn.

S-togsstationen ligger på Nordbanen mellem København og Hillerød. Den er placeret centralt i Lyngby, og med dens store busterminal er den central for bustransporten i de nordlige forstæder til København. Selve stationen er lidt speciel, idet Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen og en tilstødende butiksarkade. Stationen åbnede 1. oktober 1863 som midlertidig endestation på Nordbanen, indtil resten af banen åbnede året efter. I 1936 kom S-banen til stationen.

Letbanestationen er en del af Hovedstadens Letbane mellem Ishøj og Lundtofte. Den ligger ved butiksarkaden på Jernbanepladsen i tilslutning til S-togsstationen og i forlængelse af busterminalen. Den åbnede 22. august 2026.

S-togsstationen Historie Stationen åbnede 1. oktober 1863 som endestation for den første del af Nordbanen fra København, der året efter blev forlænget videre via Hillerød til Helsingør. I forbindelse med etableringen opførtes en lille stationsbygning efter tegninger af Vilhelm Carl Heinrich Wolf. Den blev senere revet ned, da banen blev udvidet til dobbeltspor mellem Hellerup og Holte. I stedet opførtes en ny og større stationsbygning lidt længere mod syd i 1890-1891 efter tegninger af Heinrich Wenck og N.P.C. Holsøe.

I 1900 åbnedes Lyngby-Vedbæk Jernbane, den nuværende Nærumbanen, der fik endestation på Lyngby Station. Banen blev imidlertid omlagt til Jægersborg i 1936 i forbindelse med, at der blev indført S-tog på Nordbanen mellem Hellerup og Holte det år. Stationsbygningen blev revet ned i 1957 i forbindelse med etableringen af Lyngby Omfartsvej.

Beskrivelse Lyngby Station er lidt speciel, idet motorvejen Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen, der ligger langs den nordøstlige side af sporene. Bygningen består udover stationsfaciliteter af en 200 m lang halvåben butiksarkade med omkring 15 butikker med et samlet areal på 8.369 m². I 2012 overtog DSB Ejendomme butiksarkaden fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Den blev efterfølgende renoveret med hjælp fra Gottlieb Paludan Architects. Butiksarkaden blev overtaget af Nordic Real Estate Partners (NREP) i 2014. Blandt butikkerne er filialer af 365discount, Netto, Matas, Lagkagehuset og Spejder Sport.

Der er adgang til perronerne fra både Jernbanepladsen med busterminalen og butiksarkaden og fra Ulrikkenborg Plads på den modsatte side af sporene. Fra Jernbanepladsen er der flere gennemgange til spor 1, hvor togene til Holte og Hillerød afgår fra, mens der kun er adgang til spor 2 og 3, hvor togene mod København afgår, fra gangtunnellen under stationen.

Ved særligt kraftig regnfald står dele af stationen og særligt viadukten under skinnerne ofte under vand som det skete ved de to kraftige skybrud i 2011 og 2014.Kraftig regn generer Hovedstadens kollektive trafik. Myldretid.dk. Hentet 13/9-2014OVERBLIK: Københavns veje, metro og S-tog hårdt ramt af skybrud. DR. Hentet 13/9-2014Veje i København ødelagt og lukket efter skybrud . TV 2. Hentet 13/9-2014 Under Oktoberstormen 2013 blæste taget af et højhus og ned på Lyngbymotorvejen og skinnerne omkring stationen, således at passagerer fra flere tog omkring stationen måtte evakueres.

Letbanestationen Letbanestationen ligger på den nordvestlige del af Jernbanepladsen ved S-togsstationen. Letbanen kommer fra syd ad Buddingevej men bliver ført under jernbanen og omfartsvejen gennem tunnel ved siden af viadukt for Buddingevej. Herfra drejer letbanen ind på Jernbanepladsen, hvor letbanestationen ligger udfor butiksarkaden. Derefter fortsætter letbanen ad Lyngby Torv til Klampenborgvej. Selve stationen består af to spor med hver sin perron, hvoraf den sydlige er direkte forbundet med butiksarkaden mellen de søjler, der bærer omfartsvejen..

Anlæggelsen af tunnelen ved siden af den eksisterende viadukt gav en del påvirkninger af S-togstrafikken, da der i perioder kun var et gennemgående spor til rådighed.Tunnelarbejde forlænges på Lyngby Station , Hovedstadens Letbane, 21. august 2019. Fra 24. juni til 14. oktober 2019 måtte passagererne derfor skifte tog på stationen i dagtimerne.

Letbanestationen var oprindeligt planlagt til at åbne sammen med resten af letbanen i 2025, men åbningen af den nordlige del af letbanestrækningen fra Rødovre Nord til Lundtofte blev den 10. september 2024 udskudt til 2026.Letbanen åbner mellem Ishøj og Rødovre Nord i efteråret 2025, Hovedstadens Letbane, 10. september 2024. Her åbnede stationen og strækningen så i stedet 22. august 2026.

Busterminal Busterminalen på Lyngby Station består af fire perroner.

Perron A består af to stoppesteder: Afsætning mod Nørreport st.

Perron B består af fire stoppesteder: mod Ishøj st./Høje Taastrup st. mod Brede og Hjortekær; mod Hjortekær og Brede; mod Helsingør st./Kokkedal st. mod Sorgenfri st.; mod Charlottenlund Fort/Hellerup st.; mod Skodsborg st. mod Vedbæk st.

Perron C består af ét stoppested: mod Lyngby st. via Charlottenlund

Perron D består af to stoppesteder: mod Bella Center St.; mod Holte st. via Furesøkvarteret mod Vedbæk st.

Galleri

Antal rejsende Ifølge Østtællingenher efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 - 1974 9.467 1991 11.720 2001 11.491 1960 - 1975 8.658 1992 12.056 2002 11.368 1962 - 1977 7.776 1993 12.039 2003 11.650 1964 - 1979 9.413 1995 12.276 2004 12.411 1966 - 1981 10.289 1996 12.786 2005 12.153 1968 9.828 1984 9.872 1997 12.738 2006 12.381 1970 10.152 1987 9.773 1998 12.549 2007 12.085 1972 10.556 1990 11.522 2000 12.793 2008 11.529

Noter

Eksterne henvisninger

Lyngby Station på dsb.dk Movia terminalkort

Station Kategori:S-togs-stationer Kategori:Heinrich Wenck Kategori:Transport i Kongens Lyngby