Herlev Station er en S-togs- og letbanestation i Herlev i det nordvestlige Storkøbenhavn. S-togsstationen ligger på Frederikssundbanen og består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Stationen har desuden et vendespor, der dog ikke bruges i normalt drift, samt nogle sidespor til arbejdskøretøjer.
Letbanestationen ligger på en bro, der fører Herlev Ringvej over Frederikssundsbanen lidt vest for S-togsstationen. Letbanestationen ligger midt på broen og består af to spor med en øperron imellem og med adgang via en fodgængerovergang. Der er trapper og elevatorer på den østlige side af broen til Sønderlundsvej og Mandolinvej, som man skal gå ad, for at komme til og fra S-togsstationen.Hovedstadens Letbane er komplet af Thomas de Laine. Myldretid, 24. august 2026.Planen for flytning af S-togs-perronen er sat på skinner af Kenneth Kjæp Hougaard. Herlev Bladet, 21. februar 2024 Letbanestationen åbnede 22. august 2026.Nu ligger datoen fast: Hovedstadens Letbane åbner i fuld længde den 22. august, Hovedstadens Letbane, 4. juni 2026.
Der har været planer om at flytte perronen på S-togsstationen hen til Ringvejsbroen, så der ville komme direkte forbindelse til og fra letbanen. Det indgik således i regeringens infrastrukturaftale fra juni 2021. Derefter skete der dog ikke så meget, men i 2024 forventede Banedanmark, at det kunne være lavet til efteråret 2026.Banedanmarks Anlægsplan 2035, Banedanmark, juni 2024. S. 26. Det viste sig imidlertid, at flytningen ville blive næsten dobbelt så dyr som beregnet, så i 2025 bad forligskredsen bag aftalen derfor om alternativer. Noget der så igen betyder, at der tidligst kommer til at ske noget i 2029.Perronflytning forsinkes yderligere af Kenneth Kjæp Hougaard. Herlev Bladet, 29. maj 2026.
Busterminal Busterminalen på stationspladsen består af følgende stoppesteder: mod Bagsværd st. mod Malmparken st. mod Peberhaven
På Herlev Hovedgade, 400 m fra stationen, er der følgende to stoppesteder: mod Københavns Lufthavn/Sundbyvester Plads; mod Nørreport st. mod Herlev Hospital; mod Ballerup st.
Galleri
Antal rejsende Ifølge Østtællingenher efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:
År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 - 1974 4.239 1991 6.180 2001 4.667 1960 - 1975 3.875 1992 5.996 2002 4.507 1962 - 1977 3.630 1993 5.946 2003 4.565 1964 - 1979 4.744 1995 5.259 2004 4.606 1966 - 1981 5.142 1996 5.225 2005 4.813 1968 4.090 1984 5.447 1997 5.262 2006 4.794 1970 4.494 1987 5.212 1998 5.362 2007 4.853 1972 4.688 1990 6.381 2000 5.060 2008 5.058
Noter
Eksterne henvisninger Herlev Station på dsb.dk Movia terminalkort
Station Kategori:S-togs-stationer Kategori:Stationer på Hovedstadens Letbane