Katastrofen på Haderslev Dam også kaldet Damkatastrofen var en bådulykke på Haderslev Dam onsdag den 8. juli 1959 kl. 17.30. Turbåden P840 Turisten brød i brand på vej fra Restaurant Damende til Haderslev på grund af uforsigtighed med benzintilførslen til bådens motor. Båden var godkendt til 35 passagerer, men havde 93 ombord, da ulykken skete. Heraf omkom 57 personer, 37 ved drukning og 20 af forbrændinger. Katastrofen på Haderslev Dam var sidste århundredes næststørste ulykke i Danmark – kun overgået af M/S Hans Hedtofts forlis ved Grønland, der mindre end seks måneder før havde kostet 95 menneskeliv.

Dambådens fører og ejer, restauratør Hans Otto Georg Riistofte, som var skyld i ulykken, blev efterfølgende idømt otte måneders fængsel. I 2009 blev der i anledning af 50-året for katastrofen rejst en mindesten i Damparken ud til Haderslev Dam.

Baggrund Ulykken Dambåden Turisten sejlede mellem Haderslev og Restaurant Damende i den vestlige ende af Haderslev Dam. På Haderslev Dam ud for Damager Kirkegård fik Turisten motorstop. Bådens fører, restauratør Hans Riistofte fra Damende forsøgte, med hjælp fra nogle mandlige passagerer, at tilslutte en femlitersdunk med benzin til motoren og føre benzin over gennem en slange. Men motoren var varm, og en kraftig eksplosion satte båden i brand. Påfyldningen var første led i en kæde af dårlige beslutninger. Ankeret blev kastet, da den brændende båd lå på mellem to og tre meter dybt vand – hvad der formentlig forhindrede båden i helt naturligt at drive ind mod en sandbanke cirka 30 meter derfra, så folk kunne gå i land. Folk sprang i stedet i dammen, hvad enten de kunne svømme eller ej, og skibsføreren var én af de første, der sprang fra borde og svømmede mod sandbredden. Der var kun ganske få af de 93 ombordværende, som faktisk kunne svømme. Det var nemlig ikke almindeligt at kunne det dengang. Ulykken indtraf 120-150 meter fra land – men der var to-tre meter dybt, hvor det skete. Fortællingen om ulykken er i folkemunde stadig dén, at panik var hovedårsagen til, at det gik så galt, og at man sagtens kunne bunde på det sted, hvor båden forulykkede, men det er myter.

Inde på land begyndte de lokale beboere at hjælpe. Der blev ringet til civilforsvaret, men der blev ikke sendt ambulancer eller brandbiler til stedet med det samme. De kom først til senere og kørte undervejs forkert og endte på sydsiden af dammen i stedet for den nordlige bred, hvor man slæbte druknede ind. 57 mennesker døde ved katastrofen, herunder 14 børn. Halvdelen af de omkomne var fra Haderslev. Efterfølgende blev 23 mennesker hædret af Carnegiefonden for deres redningsindsats.

Avisen Dannevirke skrev den 9. juli 1959 blandt andet følgende:

Efter katastrofen ændrede man reglerne for turbåde. Statens Skibstilsyn indførte et forbud mod benzinmotorer og turbåde skulle fremover anvende diesel som brændstof.

Retsforfølgelse Dambådens fører og ejer, restauratør Hans Otto Georg Riistofte, blev ved retten i Haderslev i januar 1960 idømt otte måneders fængsel og for bestandig frakendt retten til at føre skib. Hans Riistofte blev dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 241 omhandlende uagtsomt manddrab og overtrædelse af forskellige bestemmelser angående skibes bygning og udstyr.

Retten fandt, at Hans Riistofte under sejladsen fra Damende til Haderslev ved en grov fejl i tjenesten havde forvoldt bådens brand og derved uagtsomt havde forvoldt andres død. Selv om båden kun var godkendt til befordring af 35 passagerer og kun medførte godkendt redningsmateriel til 35 personer samt omkring 25 ikke-godkendte redningsbælter, var der 93 passagerer med. Da bådens motor gik i stå, koblede han en gummislange til en dunk med benzin og så til motoren. Han blev hjulpet af en passager, der senere omkom i branden.

Hans Riistofte blev dømt for ved den lejlighed ikke at have holdt brændstofledningerne beskyttet mod overlast samt for, at han ikke overholdt, at tilførsel af brændstof til motoren skete gennem kobberrør, og for ikke at have den medbragte benzin opbevaret på forskriftsmæssig måde. Han havde ikke et godkendt redningsbælte for hver passager med, han havde ikke haft båden til et kontrolsyn, efter at den var blevet forsynet med ny motor, og endelig blev han dømt for at have haft 93 passagerer med, selv om båden kun var godkendt til 35 passagerer.

Mindesmærke thumb|Kort på mindestenen, der viser hvor ulykken skete, og hvor mindestenen står. Den 8. juli 2009 blev der i Damparken rejst en mindesten i anledning af 50-året for katastrofen på Haderslev Dam, hvor en turbåd forulykkede, og 57 mennesker omkom. Mindestenen er placeret på halvøen vest for Omkørselsvejen, omkring 800 meter øst for det sted, hvor katastrofen skete. Der er tale om en 3,20 meter høj granitsten, der er omkranset af tre granitbænke og en del af en tre meter høj skibsstævn i granit, der for eftertiden skal markere, at den sønderjyske domkirkeby i 1959 blev ramt af en tragedie. Teksten på østsiden af stenen er citeret nedenfor og på vestsiden er de 57 navne på katastrofens dødsofre anført.

Dette mindesmærke er rejst for at markere katastrofen på Haderslev Dam den 8. juli 1959 TIL MINDE OM De 57, som døde De, som reddede nødstedte passagerer uden hensyn til eget liv De, som støttede og hjalp de overlevende ÆRET VÆRE MINDET OM DE 57 OFRE Denne sten er rejst i 50-året for katastrofen

Ofre Carl Andreas Matzen Ahrendsen, Over Jerstal, 3 år Ingeborg Jensen Ahrendsen, Over Jerstal, 8 år Marga Annelene Ahrendsen, Over Jerstal, 29 år Anne Christine Andersen, Haderslev, 65 år Aage Johan Arensbach, Frederikshavn, 52 år Anna Bahnsen, Haderslev, 47 år Klara Johanne Margarethe Banz, Haderslev, 67 år Thora Elise Bertelsen, Haderslev, 78 år Alphansus Joannes Bewoets, Antwerpen, 78 år Clara Ilsa Fransiska Biehl, Haderslev, 71 år Inger Bodil Brygger, Nykøbing Mors, 41 år Anna Dorthea Dauberg, Haderslev, 74 år Anna Christine Friis-Christensen, Haderslev, 84 år Christine Giørtz, Kongsvang, 52 år Ruth Gustavsen, Valby, 34 år Ellen Johanne Hansen, Haderslev, 24 år Jakob Kristian Hansen, Haderslev, 25 år Maren Hansen, Arnum, 53 år Marie Hansen, Haderslev, 69 år Aksel Iversen, København, 34 år Helene Iversen, København, 36 år Joan Iversen, København, 10 år Johanne Marie Iversen, Ødis-Bramdrup, 58 år Gitte Jensen, Haderslev, 3 år Lenna Jensen, Haderslev, 6 år Merete Nørgaard Juhl, Hammelev, 8 år Harriet Jørgensen, Haderslev, 69 år Christine Knudsen, Hammelev, 64 år Christine Knudsen, Hammelev, 7 år Louise Knudine Kruse, Haderslev, 52 år Anna Marie Lauritzen, Haderslev, 61 år Anna Kjestine Mylliin, Haderslev, 47 år Anna Marie Margrethe Nielsen, Haderslev, 61 år Peter Nielsen, Haderslev, 66 år Peter Ohlsen, Haderslev, 70 år Kathrine Paulsen Berg, Stenderup, 48 år Christel Petersen, Aabenraa, 9 år Valborg Petersen, Haderslev, 55 år Magdalene Joanna Poulsen, Haderslev, 60 år Thyra Poulsen, Haderslev, 52 år Dora Olga Rasmussen, Haderslev, 38 år Inger Rasmussen, Haderslev, 7 år Bodil Marie Schaar, Haderslev, 50 år Tove Brygger Schmidt, Haderslev, 7 år Ane Marie Skauenborg, København, 68 år Lorentz Kristian Skøtt, Haderslev, 66 år Ib Stendevad-Nielsen, Sønderborg, 9 år Meta Thaysen, Haderslev, 72 år Louise Veillaird, Antwerpen, 55 år Astrid Wieborg, Haderslev, 24 år Jørgen Paulsen Berg, Stenderup, 54 år Karin Wieborg, Haderslev, 1 år Thomas Iversen, Ødis-Bramdrup, 61 år Inger Nissen, Sjølund, 8 år Ellen Ingeborg Nicolaisen, København, 64 år Ella Sørensen Schmidt, Haderslev, 11 år Johanne Marie Hansen, Brøndum, 48 år thumb|center|Mindestenen set fra vest

Referencer

Bibliografi Den tavse tragedie af Flemming Just og Poul-Erik Thomsen,

Eksterne henvisninger Kristeligt Dagblad - Tragedien, man helst ville glemme

Kategori:Haderslev Kategori:Sønderjyllands historie (i Danmark) Haderslev Dam, katastrofen på Kategori:Begivenheder i 1959 Kategori:Skibskatastrofer