Blåhale (Neozephyrus quercus) er en sommerfugl, der er knyttet til egekronerne. Den er vidt udbredt i Europa, Vestasien og det nordvestlige Afrika. I Danmark findes blåhalen i de områder, hvor dens foretrukne foderplante, egetræet, er udbredt. Det er en af de sommerfugle, som ikke suger nektar, men derimod lever af honningdug i trækronerne. Blåhale er Danmarks almindeligste busksommerfugl.
Arten blev videnskabeligt beskrevet af Carl von Linné i 1758.
Udseende Vingefanget er er 29–35 mm, hunnen er mindre end hannen. Blandt de danske sommerfugle er den ikke til at forveksle med andre. Hannen har en stålgrå overside, mens hunnen har et par skinnende blå, sammenflydende pletter ved vingeroden. Oftest ses blåhale med sammenklappede vinger, hvor man ser den sort/hvide linjetegning og den orange øjeplet, lige indenfor halen.
Livscyklus Blåhalen ses flyvende fra juli til lidt ind i september. Eg både stilkeg og vintereg er værtsplante for blåhale. Æggene lægges ved foden af egens knopper. Larverne udvikler sig hurtigt, men overvintrer inde i ægget, hvorfra de gnaver sig ud omkring 1. maj. De kravler derefter op og æder af egens blomster. Larven er fuldvoksen i juni (efter 1-2 måneder), hvorefter de forpupper sig i vissent løv.
Foderplanter Larven lever på egens unge blade, både af stilkeg og vintereg.
Billeder
Kilder/Henvisninger
Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996. Roland Gertsmeier: Hvilken sommerfugl er det, 1988. Sommerfugle i Europa og Nordafrika. Lepidopterologisk Forening, Per Stadel Nielsen.
Kategori:Busksommerfugle Kategori:Danmarks dagsommerfugle